Nytårsfortsæt

Jeg har aldrig gået særlig meget op i det der med nytårsfortsætter. Jeg har haft ønsker, som jeg messer inde i mig selv, når det er tid til at hoppe ned fra stolen og ind i det nye år. Men et egentligt nytårsfortsæt, tror jeg aldrig, jeg har haft... MEN - i år vil jeg alligevel prøve! Og det er ikke det der med, at jeg skal spise sundt, motionere mere og tabe de forbandede 5 kilo, så jeg kan passe mine bukser igen. Næh... Jeg har siddet og læst mine gamle blog-indlæg og tænkt over mit 2010 og er nået frem til, at jeg i det nye år vil være mere nærværende.

Jeg vil øve mig i, at leve i nuet. Og ikke tænke så meget på, om bussen nu også passer mandag, så jeg ikke kommer for sent på arbejde. Eller alle de andre 'hvad nu hvis...' Jeg vil blive bedre til at være til stede især når børnene er her. Høre og se dem uden at tankerne er 100 km. væk. Give slip på en lille del af mit store planlægger-gen og tage tingene som de kommer. Uden at gå i spåner over, hvad der kan ske, men mere fokusere på det, der faktisk sker og handle derudfra.

Jeg håber, det lykkes for mig. Ikke kun i januar, men i hele 2011! Godt nytår til alle jer derude. Jeg håber, I får en dejlig aften og kommer godt og sikkert ind i det nye år. Vi ses igen på den anden side :-)

Slik

Julens mange varianter af guf, affødte en snak om, hvilken slags slik, man kan lide... Vil bare sige: Det er skræmmende, så meget miljø og arv kan påvirke én. Min bror og jeg vil aldrig kunne dele en pose slik, for vi kan kun lide det samme! Som i - vi er ekstrem kræsne, hvad angår slik. Altså i vores univers er det kun vingummi der tæller. Og kun Haribo. Måske kan der lokkes lidt skum ind imellem (spejlæg). Eller vampyrer og saltbomber. Men alt det der engelske vingummi, lakrids og pastiller/dragé (whatever), stænger mv. er no-go. Måske det hænger sammen med det at blive ældre. Eller vokse op med 'slam-slik' som barn. Jeg skal ikke gøre mig klog på det...   

Ved kun at slik godt kan overgås. Af chips. Og jeg kunne ikke være mere enig med min kloge (lille)bror, når han siger, at chips kan man godt få for mange af: 'Altså efter 2 poser, kan jeg faktisk ikke spise flere'....

KLOVN!

Altså filmen, ing'!! Ikke mig (kunne aldrig finde på at være så selverkendende!). Nå, men jeg var ude på det rigtige udsalg i går med kæresten, som endte med middag og biograf :-) Jeg fandt ikke noget på udsalg (jeg købte slet ikke noget - og jeg ER altså blevet rask igen)! Men det var dejligt med lidt kæreste tid. (Ungerne var til julefrokost hos farmor og de næste par dage er de hos deres far, inden de kommer hjem til nytår her).

Filmen - tja, den var lidt ligesom et godt afsnit af serien, men måske havde jeg ventet lidt mere tå-krummende action end der egentlig var. Og så var det rigtig svært at høre, hvad de siger i filmen, når alle i salen griner. Så, altså ikke dårlig, men heller ikke super god.  

I dag står på (mere) udsalg... under påskud af, at købe en fødselsdagsgave til min kære tante. Og så SKAL der ryddes op. Inden jeg fylder nytårspynt og mad ind i lille lejlighed. Har endnu ikke en forkromet plan, men det bliver noget med den der raclette, der står i kælderen og samler støv... Skal nok gå :-)

Fridage

Ja så har jeg altså fri. Tvungen ferie fra arbejde, som har lukket mellem jul og nytår. Og det er jo ikke så skidt. Bare lidt mærkeligt. Jeg prøver at nyde det. Og slappe af. Ungerne sover længe, så står ikke op før kl. 9. Lukker ikke ned før kl. 23-24 hver dag (altså mig ik' - ungerne ryger i kassen omkring kl. 21). Skal dog stadig ordne alle de kedelige ting (vasketøj, nedtagning af julepynt, opvask, rengøring mv.). Og nå at læse min bog. Beundre julegaver (egne). Hjælpe med julegaver (ungernes lego). Om under 1 uge står vi på ræset igen. Undrer mig lidt, om det overhoved kan lade sig gøre. Med det offentlige i snevejr, grøntsager og tidlig sengetid. Tror bare jeg ignorerer det indtil videre. Og prøver at slappe af ;-)

Glædelig jul... eller

Ja, er hjemme igen fra jul i Odense. Har ungerne. Er ikke syg mere. Til gengæld er julehyggen så småt indfundet, selv om det er lidt sent. Lå trods alt på langs under dynen, indtil jeg godt bedøvet af Ipren, rejste mig fra sygelejet d. 24. dec. og drak kamille te så det stod ud af ørerne. Nåede lidt at smage den der julemad, pakke gaver op og se niecens dejlige fjæs, når hun fik endnu en pakke og udbrød 'næææh' og 'eijjj' af al det flotte papir. Vågnede op markant bedre juledag, men så skulle vi også hjem fra min bror og svigerinde! I går fik ungerne de sidste gaver og i dag har vi dejlig meget fri og skal ingenting, andet end at lege, hygge og rende rundt i nattøj.

Syyyyg

Jeg har fået influenza... :-( Det gør ondt over det hele og jeg er SLET ikke i julehumør! Ligger faktisk mest under dynen og fryser. Håber ikke de sociale myndigheder kigger forbi, for ungerne har ikke fået tøj på eller spist skyggen af nogle grøntsager i 3 dage! I dag henter deres far dem og så kommer de heldigvis igen til gaver og julefrokost d. 26... der skulle jeg gerne være på højkant, selv om jeg kan mærke hosten holder sit indtog allerede! Den store søn har kold lungebetændelse og den lille søn skranter også. Så der er sygdom over hele linien... Håber dog de får en dejlig jul med familien. Og at de når frem i snestormen...

Julepynt

Jeg har ikke meget julepynt tilbage fra da jeg var barn. Meget har jeg selv strittet ud, før jeg blev gammel nok til at sætte pris på det. Andet er gået i stykker med tiden eller blevet så grimt, at jeg ikke kan forsvare, at have det længere.

Men noget hænger ved. Og jeg ved godt, det er grimt. Men det er ikke rigtig jul, hvis det ikke kommer op.



Min bror har dem osse! Og jeg har ved selvsyn set dem i hans vindueskarm i lørdags!



Denne har jeg selv lavet, engang i 2. klasse (og båret som halskæde).

I år har jeg valgt at sætte det op i mit soveværelse. Så skal det andet fine pynt ikke trækkes med det underlige. Og jeg kan kigge på det hver dag, inden jeg lukker øjnene og tænke på dengang, hvor de 24 dage til juleaften føltes som 240!

Bagud

Jeg er jo færdig med gaverne (altså næsten), men synes alligevel at julestemningen har svært ved at indfinde sig. Måske er det hele gaveræset, de syge børn eller bare fordi jeg synes, det er svært at finde tid til det hele.

Det ER pyntet op derhjemme. Men ingen juletræ. Og kalenderlyset ser sådan her ud:



Det er ikke viljen der mangler, men tiden... Måske vi når til den 24. alligevel?

Nye støvler?

Jeg skal have nogle nye støvler. Mine ellers udemærkede sorte flade fra sidste år er både slidt ned i hælen og så er der altså sket noget med min fod efter operationen. Så de er desværre ikke særlig behagelige at gå i... Hvilket er meget øv, for jeg har vænnet mig til flade sko/støvler pga. foden.

Nå, men et godt bud er disse fra Bianco - tror dog jeg venter til udsalget. 800 kr. lige før jul er i overkanten, selv for det blødeste kalveskind!



Jeg har allerede prøvet dem, så jeg er klar til udsalget. Og nej - trods jeg ikke er så høj, så er det IKKE 'over-knee' støvler (som jeg altid får en ret uheldig assosiation til en film, når jeg ser) . Når de er foldet op, sidder de stadig under knæet...

Jeg ved det godt, men det for sent nu...

Intet nyt er godt nyt, som man siger... Jeg er hverken faldet i det glatte vejr (har dog været tæt på) eller blevet væk i julehandlen (det var osse tæt på)! Jeg er til gengæld FÆRDIG med at købe julegaver, undtagen én speciel, som ikke bliver købt før næste uge.

I dag står den på fødselsdag - i Odense. Ungerne er plaget af snot og hoste og vi hutler os igennem med pasning diverse steder. De har været hjemme siden onsdag og jeg krydser fingre for, at de er friske nok til togtur i eftermiddag.

Jamen, er det allerede... tirsdag?!!

Hold k* den weekend trak tænder ud. Og jeg var ikke engang fuld eller sent hjemme fra julefrokost fredag. Lørdag gik med julegave indkøb, søndag med oprydning, indpakning, indkøb, mandag med arbejde og tøjvask... Er der noget at sige til, at jeg faldt om kl. 21.20? Vågnede kl. 23.34 og trak mig selv ud og børstede tænder. Underligt nok ikke særlig udhvilet, da vækkeuret bippede kl. 5.35 :-(

Troede faktisk søndag aften at jeg var på forkant med den der milliard julegaver, der skal købes... men nej... startede mandag morgen med denne mail:

Vi må desværre meddele at Hummel t-shirt og trøje er udsolgt i de bestilte størrelser.

Vi bliver derfor nødt til at annullere din ordre, og pengene vil ikke blive hævet på din konto.

 Beklager ulejligheden.

Ja tak, for ingenting! Hvad fanden er så fordelen med at bestille på nettet, når I 3 (!) dage efter ordrebekræftelsen lige pludselig ikke kan levere. Og tak, fordi I ikke hæver penge for noget, som I slet ikke har tænkt jer at sælge. Grrr....

Nå, men det betyder at de næste 2 dage (!) går med julegaveindkøb. I dag begynder ræset først sent, da jeg skal til julestue i børnehaven. Som jeg virkelig ikke gider. Men da det er den lille's sidste år i børnehaven og han skal gå Lucia, så stiller jeg selvfølgelig op fra start kl. 15 og bliver til den bitre ende, omkring kl. 17...

Men må sgu indrømme, at alt det der juleræs efterhånden er ved at få skovlen under mig. Gaverne skal være klaret senest onsdag, for torsdag er lang dag på arbejdet, fredag skal der hentes unger og vi drager til Odense til dobbelt fødselsdag. Næste år tager jeg altså en fridag på en hverdag og ordner hele dynen på én gang. Eller håber på bedre net-shopping...

Julekortene skrider langsomt fremad. Som i 1 om dagen. Ved ikke hvorfor jeg skriver dem, andet end at jeg selv elsker at få dem. Og egentlig synes det er hyggeligt at skrive - bare ikke 15 i træk ;-)

God nok?

I øjeblikket kører der en 'god nok mor' - serie herhenne. Jeg har stor respekt for mødre, der i den grad, hviler så meget i sig selv. Jeg øver mig stadig. Nogle af tingene kan jeg nikke genkendende til, andre kræver mere reflektering fra egen side.

Jeg synes selv, jeg er en god nok mor. Og jeg tror mine børn vil give mig ret. Alligevel falder jeg tit i 'curling'-fælden, især når vi har travlt. Det er også der, jeg snerrer og kommer til at råbe nogle gange. Ikke noget jeg er særlig stolt af. 

Det er være mor er ikke altid nemt. Det tror jeg alle mødre kan relatere til. Og at være enlig mor giver mig nogle gange kamp til stregen. Men også en masse dejlige oplevelser og erfaringer, som jeg ikke vil være foruden :-)

IRL

Nogle har tænkt på realiteterne. Og viser det på deres hjemmeside.



Det er sgu første gang, jeg har set en model med top-mave!!! Men fantastisk at modebranchen indser, at vi alle ikke ligner top-modeller...

PS. Hele kjolen ser sådan ud, fås her og koster kun £20.

Hjemme-dag

I dag er jeg hjemme. Mest fordi jeg selv ville, men også fordi min ældste søn har klaget over ondt i halsen et stykke tid nu. Så på tide at få det tjekket, så han ikke render rundt med ubehandlet halsbetændelse (har jeg prøvet en gang). Han kunne godt være kommet i skole, men helt ærligt, jeg synes vi alle kunne bruge, at sove længe ovenpå weekendens strabadser. Hvilket også resulteret i, at begge unger sov til kl. halv ni. Den lille er sendt i børnehave. Den store er begyndt at se, at det altså ikke er så sjovt, at være hjemme syg. Jeg selv har sat alle ting på stand-by. Og prøver at slappe af. Og ikke tænke på alle de ting på 'to-do-listen', som jeg burde ordne...

Monday Monday

Hold kæft en weekend. Mit hoved nåede at dreje 3 gange rundt om sig selv af stress og jag, blev nødt til at være den voksne overfor 2 møgunger, der opførte sig, som om de var på lsd (det var bare sukker) og skælde en masse ud. Øv.

Godt det er mandag... Som så begyndte med at låsen til kælder var gået i stykker, så måtte hele vejen udenom blokken, for at få min cykel hevet op. Bussen var mega forsinket og på retur rejsen ventede jeg 23 stive minutter på en ny bus. Jo jo, det var jo osse RIGTIG slemt vintervejr! Not! Vejene var fandme helt sorte... Tror sgu Movias chauffører ikke rigtig er kommet op i gear endnu (måske de osse har haft en stresset weekend, men hvorfor skal det gå ud over mig? og alle de andre der måtte vente? Ja, jeg spørger bare).

Så kom for sent på arbejde - med besked om, at jeg skulle gå tidligt. Noget med en nøgle, der havnede det forkerte sted. Så skal hjem og lukke op for 9-årig og kammerat, inden de fryser rumpen af udenfor døren...

Heldigvis skinner solen i dag, for første gang i rigtig, rigtig lang tid :-) Dejligt.

Tivoli

I dag skal jeg i Tivoli. Med på et afbud, da min mor jo har brækket albuen. Og det skal jo ikke gå ud over den årlige juletur med børnebørnene. Alle 4 stk.

Så hvis I ser en rullepølse (skal pakkes ind fra top til tå i denne kulde, det er da helt sikkert!), der bliver hevet i tøj/arm af 3 drenge i alderen 3-9 år, mens hun kæmper med en baby i en barnevogn, så kan I sagtens vinke! Det bar mig...

Julefrokost

På mit arbejde har vi julefrokost næste fredag. Tema-julefrokost (Western fest). Med udklædning og hele molevitten.

Det er ikke, fordi jeg ikke vil klæde mig ud som cowboy/indianer/dansepige/sherif. Jeg er bare en lille smule ked af, at jeg misser muligheden for at dresse mig op i en fin kjole og stiletter.

Det gode ved det, er at jeg ikke skal trækkes med traditionel julemad (som jeg ikke er så glad for), da maden også er bestilt efter tema :-)

Glædelig 1. december

Lettere forsinket. Fik ikke blogget i går. Dagen fløj afsted med arbejde og da jeg kom hjem, kastede jeg mig over julebagning. Fik frembragt 3 forskellige slags små-kager! Godt gået når man tænker på, at jeg ikke selv kan lide småkager. Men følte et lettere pres, da den faste småkage-leverandør har svigtet i år (min mor har brækket albuen).

Så nu er køkkenet fyldt op. Og i morgen kommer ungerne, så der begynder vi den store pebernødde-produktion (hvis de ikke er for trætte). Har nemlig også en julestue, der skal overstås i morgen. Jeg er total dårlig til den slags arrangementer i børnehave/skole/sfo, men stiller selvfølgelig op, for kan godt mærke på ungerne, at det betyder noget.

Nå, men dagen i dag er gået med Gruppe-udviklings-samtale... lyder måske ikke så spændende, men vi fik da nogle gode diskussioner på bordet og jeg kom (i modsætning til sidste år) ikke op at skændes med nogle af mine kollegaer! Erfaring tæller?

I hvert fald var i går også dagen, hvor jeg havde været på kontoret i 2 år! Hallo, hvor blev tiden lige af? Føler mig på nogle områder stadig som en nybegynder.

Hjem til Århus

Mens jeg rendte rundt i morges og prøvede at blive klar til at forcere snemængden, hørte jeg en gammel pop-sang i radioen, som øjeblikkeligt satte mig tilbage til dengang jeg var 12 år og lyttede til kasettebånd på mit værelse.

Jeg er opvokset med dansk pop/rock og efter min far var udstationeret 1½ år i Århus, så sneg der sig meget (80'er) musik ind i vores hjem. Tøsedrengene, Rocazino, PS12, Miss B-Haven osv. Sangene ligger stadig lige under huden og teksterne falder af tungen, når jeg hører dem i radioen/tv'et. Ja, det er for nogle en direkte pest, at se 'Hit med sangen' med mig! (måske også fordi jeg ikke synger specielt godt).

Jeg har dog hørt meget forskelligt musik i min barndom. Vi hørte MEGET dansk musik, men også en del udenlandsk. Jeg er f.eks. den eneste på handelsskolen jeg kender, der i begyndelsen af 90'erne stadig lyttede til ABBA (eller som i hvert fald indrømmer det)!

Mine forældres smag spænder vidt og de har (havde) begge deres favoritter - i hver sin retning. Det er én af grundene til, at jeg ikke kan holde ud at høre Anne Linnet! Min mor hørte det non-stop og det var i mange år (!) det, der mødte mig, når jeg kom hjem fra skole. Min far derimod var hip med os unge og Metallica's Black Album tog tit rundture mellem stuen, min brors - og mit værelse.

Mine egne børn glor på mig, som om jeg er faldet ned fra Månen, når jeg går i gang med at synge 'Hjem til Århus' - de synes hverken at jeg synger godt, eller at det er en god sang. De lytter faktisk helst til nutidige hits (og jeg synes altså ikke særlig godt om han Rasmus Seebach) - og en sjælden gang kan jeg få dem tvangindlagt til noget Kim Larsen. Synes de går glip af noget. Så måske var et juleønske en opsamling med den store danske pop-skat? Man skal vel have lidt Helmig i sin barndom? ;-)

Manic Monday

Ej, ikke helt, men lidt. Har haft en fin weekend, med en del arbejde, men så er der også kommet lidt skred i nogle ting. Og jeg har fået købt de første julegaver :-)

På kontoret var netværksforbindelsen helt væk til morgen, så måtte i gang med at finde opgaver, der kunne løses uden. Ikke nogen helt nem opgave. Nu er vi tilbage på og i gang med at trække op på div. sager (og tjekke div. blogs).

I aften er der møde for før-skolebørn, så sætter min lid til at det offentlige har fundet en rytme og jeg ikke skal vente på bussen i alt for mange timer!

Ligheder

Jeg ligner min mor. Med alderen mere og mere. Jeg er ikke så begejstret for det. Ikke fordi min mor ikke er pæn, men mere fordi jeg nok har et ønske om at ligne mig selv og ikke en anden!

Da jeg var barn lignede min lillebror og jeg hinanden meget. Tynde (det er gået over!), ranglede børn med lyst hår og fregner over næsen. Da jeg er lille og min bror høj, og der kun er 2 års forskel på os, troede mange at vi var tvillinger.

Vi voksede fra det og ligner ikke hinanden mere. I vores teenage år troede mange, at vi var kærester. Vi hang de samme steder, var de store børn i familien og var tit 'sammen mod verden'.

Senere i livet, da jeg skulle føde min første søn og min bror (som den der var på stedet) måtte køre mig på hospitalet, troede personalet, at han var faderen. 

Nå, sidespring... min mor og jeg er to stykker af samme sag. Vi er dog en del forskellige i sind - der slægter jeg mere mod min far. Min far, som jeg altid gerne har villet ligne af udseende. Tænk at have brune øjne, brunt hår og lækker nougatfarvet hud, i stedet for leverpostejfarvet hår, fregner og mælkehvid og sart hud.

Men på den anden side, er det vel ikke helt skidt, at man kan relatere sig til sit fædrende/mødrende ophav. At vide at man ikke kan løbe fra dem, trods at man mange gange gerne vil. At man er en del af noget, som de har skabt.

Hvis man så bare selv kunne plukke de ting, man ville have - så ville jeg takke nej til hårfarven og pæreformen ;-)

Lettere kaos...

Sådan var min morgen. Vi kom lidt for sent op, og selv om tøjet var lagt frem, morgenmaden og service var dækket på bordet, så betød det alligevel, at vi kom lidt for sent ud af døren og måtte små-løbe til bussen. Hvor jeg dog hader at være afhængig af det offentlige.

Weekenden er lige rundt hjørnet og bliver travl. Jeg skal hjælpe til med noget familiefrokost/bankospil lørdag og søndag er den traditionsbundne 1. søndag i Advent, som i min familie fejres med besøg på kirkegården og deltagelse i julemarked.

God weekend til jer alle :-)

Moderne?

Er hund de nye børn? Er det blevet moderne? Synes alle i omgangskredsen pludselig får lyst til at anskaffe sig en hund. Nu børnene er blevet store (=begyndt i skole). Og de gør det - får hund på stribe!

Det er åbenbart blevet moderne... Men tror jeg hopper uden om den trend. Ikke noget for mig. Det er jo et ekstra barn. Som skal luftes i al slags vejr. Og opdrages. Og plejes.

Det er ikke, som da jeg var barn (øj, nu lyder jeg som min farfar!). Nu skal hundene helst være af en eller anden speciel race og helst ikke for store og (pels)krævende. Man skal gå på hundeskole og have fleks-line og ellers flashe det helt rigtige udstyr.

De hunde jeg kendte som barn (er vokset op uden hund, men min mormor og morfar havde en dejlig golden retriever), var store og dovne og blev luftet i en ganske almindelig reb-snor. Åbenbart ikke så moderne pt.

Nå, men trods mange lange plagerier, så er svaret til børnene om en hund hos mig altså nej! De har en fin lille (speciel) hund hos deres far. Som i øvrigt har bidt både et par sko, en skoletaske og en gymnastikpose i stykker! Mindre detalje...

Nu er det snart...

Oh yeah, der er kun 1 måned til juleaften i dag :-)

Status i det lille land, del 2

Jeg stemmer ikke på Venstre. Men må indrømme, at jeg synes Peter Brixtofte har fat i den lange ende med sin kritik: http://politiken.dk/debat/ECE1113495/er-det-dit-danmark-lars/

Status i det lille land

Jeg elsker sne... Bare ikke når det er de dage, hvor jeg skal have 2 børn ud af døren og i børnehave/skole OG bruge det offentlige. Siger jo sig selv, at jeg ikke når at møde på arbejde kl. 8!

Det er dage som i dag, hvor jeg ønsker mig en garage med tilhørende bil!!!

Sur og træt, del 48

Jeg er inde i en dum periode for tiden. Jeg er sur og træt og har allermest lyst til at blive under dynen og gemme mig for hverdagen...

Overvejer hver morgen, om jeg kan finde en god nok undskyldning (for mig selv) så jeg kan blive hjemme. Eller blive hjemme med ungerne. Tror vi alle trænger til noget tid med at lave ingenting.

Alligevel sidder jeg her på arbejdet og gaber og småfryser, fordi jeg blev gennemblødt i regnen i morges. Suk... synes det er hårdt - og synd for mig ;-)

Bagud

Denne weekend gik med at være bagud...

Bagud med søvn, det arbejde jeg havde taget med hjem, det overskud weekenden skulle have givet, de boller jeg skulle have bagt osv.

Jeg er bagud med oprydning, rengøring og planlægning. Med læsning, lektier (ikke mine, men den ældste søns), madlavning osv.

Jeg er bagud og halser efter tiden, som løber alt for hurtigt. Jeg er bagud med blog indlæg, net kiggeri, blog læsning, ønskesedler til jul, ja endda bagud med sidste uges afsnit af Borgen!

I morges kom jeg for sent på arbejde, fordi jeg både var bagud med ungerne og noget søvn... Må man gerne glæde sig til fredag, selv om det kun er mandag?!!

Gider ikke

Lave indlæg om:

• spørgelege ( I kan spørge mig til enhver tid, om alting)


• vejret (først sne, så regn - hvad f* er der galt med sol?)


• weekend (jeg skrider alligevel derhen om ½ time, en god fordel ved at arbejde til kl. 18 om torsdagen)

Er for sulten til:

• at overholde kur (tror også den skred lidt med de chips og dip i går aftes)

Er for sur til:

• at glæde sig over weekend (jeg har ondt i maven)


• at gide skrive et ordentligt indlæg på bloggen


• betale min regninger på Netbank (risiko for at blive endnu mere sur)

Glæder mig til gengæld til:

• at få noget koordinering om jul og børn ud af verden i dag


• at se ungerne igen


• mine kusiner på 19 og 17 kigger forbi til overnatning og hygge i aften

Jubilæum

I dag har jeg været til jubilæum på mit gamle arbejde. Én af mine gode (ex-)kollegaer havde været ansat i 25 år. Og der er flere jubilarer på vej, mange af dem fra min gamle afdeling.

Der var engang, hvor jeg troede, at den dag også kom for mig, i det firma. Men til d. 1. er det alligevel 2 år siden jeg skiftede. Jeg er glad for min beslutning. Hvert besøg i det gamle firma afføder dog (med garanti) mindst 2-3 gange spørgsmål, om jeg nu er glad for det nye og om jeg savner dem/det gamle job.

 Jeg ved ikke, om det bare er standard spørgsmål, men altså... hvis jeg var ked af mit nye job, så havde jeg ikke stadig været der! Jeg savner ikke mit gamle job, så havde jeg allerede lagt billet ind på at komme tilbage. Og ja, jeg savner mine gamle kollegaer rigtig meget... stadig. Trods at mine 'nye' kollegaer er mindst lige så gode, søde og dejlige.

Det gamle firma var trods alt der, hvor jeg trådte mine 'barnesko' i erhvervslivet. Hvor jeg var elev, studiemedhjælp og ansat da jeg fik begge mine børn, blev skilt og fandt min kæreste. Hvor jeg var hende, der kendte alle, kendte til alt og vidste noget om det meste. Hvor jeg blev voksen og ansvarlig for et budget på 80 mio.kr., var én af de bærende krafter i implementering af nyt økonomisystem og tog min efteruddannelse. Med gode kollegaer på sidelinien hele vejen. Ja, jeg savner dem, men jeg kommer altså ikke tilbage lige foreløbig!

Minus motivation

Ville ønske, at der stod sådan én her og ventede hjemme (sammen med en varm dyne):



Og at jeg kunne lukke verden ude og bare glemme, slappe af og sove, sove, sove...

Vintermørket og kulden er ved at få tag i mig. Jeg har absolut ingen overskud pt.

Til gengæld er der (mere) snot på vej og min krop kæmper for at holde sige nogenlunde frisk. Burde lytte lidt mere til den og blive hjemme fra arbejdet et par dage.

Jeg får alligevel kun lavet et minimum af opgaver. Resten af tiden går med overspringshandlinger og net-surfing. Men jeg gør det ikke (altså bliver hjemme). For jeg er jo så skide pligtopfyldende og tager troligt på arbejde, trods ondt i hoved, hals og næse...

Tror I, jeg får en medalje for mit store offer??? *indsæt ironisk smiley*

SÅ fin

Jeg faldt over denne kjole her. Synes den er rigtig fin. Ville være god til alle julens fester. Bortset fra farven. Den er ikke lige mig. Tror jeg vil komme til at se lettere syg ud...

Har jeg mon point nok?

Bent, som jeg engang har været så heldig at møde (og jeg var heldig, for han er en meget inspirerende mand), har skrevet en kronik om det nye pointsystem, som du kan læse her: http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE1108711/hvad-sker-der-dog-for-danmark/

Han har mange gode argumenter. Mest af alt understøtter det min originale tanke, da jeg blev præsenteret for forslaget: Er det virkelig det, jeg (vi) ønsker for Danmark - og - kan vi (de folkevalgte) virkelig ikke gøre det bedre???

Det bekymrer mig, at den kurs der vælges for Danmark, er så fjern fra alt, hvad jeg mener er normal sund fornuft. Hvornår f* skal vi have det valg???!!

PS. Her snakker vi altså om en mand, der forstår at sætte en debat i gang - 262 kommentarer til hans indlæg. Tænk hvis man selv kunne trække så mange til sin egen blog - ja, lettere misundelig :-)

Juleønsker?

Nu har jeg jo alt, hvad en kvinde kunne ønske, men måske kan dette fungere som inspiration for jer andre?!! - husk tårer :-)

Jeg gider ikke snakke om det!!!

For Filan da...

Brøndby-træner: Vi var elendige

Træner Henrik Jensen havde ikke mange positive ord at sige, efter Brøndbys 1-2-nederlag i Horsens.

Madpakker

Jeg kan godt lide, at lave madpakker. Desværre har den forbandede madordning sat en stopper for madpakke til min mindste søn på 5 år. Den store på 9 år går i skole og skal have med alle dage.

Både ham og hans bror er ikke kræsne, men har bare minus lyst til noget, som ikke er traditionelle rugbrødsmadder i madpakken. Kyllingelår - nej tak, små pitabrød - nej tak, æg - nej tak. Vi kan svinge os op på en pastasalat med tun UDEN dressing. Helst ikke noget fancy med små bøtter eller noget man skal blande eller selv smøre ud på brødet. Frugt og grønt er ok, men helst kun i traditionelle former.

På én måde synes jeg det er fint, at de har en mening om, hvad de har lyst til og ikke lyst til. Jeg laver glædeligt det, ungerne har lyst til. Også selv om det betyder, at der i mine øjne ikke er så meget spændende at lukke op til.

Men kunne engang godt tænkte mig, at de var med på at springe ud i noget lidt vildere. Og hvis man vil have det vildt, så tjek lige de her madpakker: http://stiftenblog.dk/bento/ De er jo helt fantastiske!!!

Shorts

Jeg er på udkig efter et par shorts. Jeg har et par cowboyshorts, som jeg har været helt pjattet med at gå i de sidste par måneder.

Jeg vil bare gerne have et par til - og helst i 'almindeligt' stof. Har prøvet nogle forskellige i butikkerne, men de har haft meget brede/vide ben og det ser sgu ikke så godt ud på mig.

Faldt for et par pepita-ternede i den lokale Vero Moda, men de havde ikke min størrelse. Så fandt jeg dem her på H&M Shoppen:



Men... vil helst prøve dem og gider ikke betale 50 kr. i fragt! Så måske hvis helbredet tillader det, så går jeg på jagt i dag.

Øv bøv

Jeg er ved at blive syg. Har ondt i halsen og kender efterhånden proceduren, så ved at den også står på snot i morgen.

Jeg er ikke god til at være syg. Faktisk minder jeg skræmmende meget om de der mænd, man tit hører om, som piver og har så ondt, så ondt, fyldt med selvmedlidenhed og ingenting kan.

Altså jeg er kun sådan, når jeg ikke har ungerne. Når de er hjemme, trækker jeg det glade ansigt på, hiver mig op med nakkehårene og får ordnet alle de daglige ting, så systemet kører helt som det plejer. Engang har jeg endda præsteret at knække mig i håndvasken, lige efter jeg havde vækket dem, uden at de opdagede noget...

Denne weekend bød på både aftaler lørdag og søndag. Inden for de sidste 24 timer, er de begge blevet aflyst (ikke af mig) og der er (heldigvis) lavet nye i nær fremtid.

Så der er al mulig grund til at gå hjem og smide sig under dynen, drikke (endnu mere) te og spise suppe, mens jeg venter på, at sygdommen fordufter.

Hjemmebag

Drengene og jeg har bagt pebernødder - så nu er de første takter til jul slået an :-)

Ønske kollega

Jeg har en kollega, som ikke arbejder i samme forvaltning som mig, men vi har en del samarbejde omkring flere opgaver. I går var vi på samme kursus og falder selvfølgelig i snak, både om private og arbejdsmæssige ting.

Vi svinger godt sammen. Hun er et helt andet sted i livet end mig. Kæreste, ingen børn, nogle år yngre og helt anden uddannelse.

Personlighedstest til kurset viste også, at vi var 2 helt forskellige typer, med vidt forskellige tilgange til løsning af opgaver.

Alligevel ville jeg ønske, at hun var én af mine tættere kollegaer. Jeg er sikker på, at vores samarbejde netop ville være komplimenterende og vi derved kunne få meget ud af hinanden :-)

Blæret

Jeg synes, det er lidt blæret. At MAC laver en kollektion med de onde kvinder fra Disney historierne som inspiration. Hvem ville ikke gerne have så røde læber, som den onde stedmoder i Snehvide? Selv om hun ikke er den smukkeste i verden...

Sukker eller ej

Jeg er i gang med at læse denne bog:



Den er lidt frelst, men faktisk opdagede jeg, at vi - i min familie - er meget godt med, når det gælder begrænsningen af sukker i hverdagen. Også familiens påvirkning er der styr på.

Mig selv er der derimod ikke særlig meget styr på. Følte virkelig, at det var mig, der blev skrevet om, når der beskrives en mor, der står i ly af køkkenskabet med munden fuld og slik/chokolade, for at skjule det for børnene...

Og så er der det der med, at jeg godt kan lide at bage... Det er altså svært ikke at smage, når man bager. Fredag lavede vi pebernødder - og selvfølgelig må ungerne smage - det var jo dem, der havde lavet dem!

Nå, men prøver at hylde det der 5-2 princip, altså kun slik og andet fredag og lørdag. Det er rigtig svært for mig, især når jeg skæver til listen om, hvad der går ind under søde sager. Jeg ER blevet bedre til at spise frugt om eftermiddagen, men om aftenen så kan alle gode argumenter blive fejet af bordet af en pose chips.

Det ses - også på vægten. Jeg vejer 8 kg. mere end hvad jeg (synes jeg) skulle! Vil dog være tilfreds med bare 5 kg. af... så kan jeg måske passe de fordømte bukser igen :-(  - det er ikke nemt at være en lille madglad trunte.

Vinter

Mit bedste (vinter)køb er en medi-lang sort frakke fra G-star, som jeg fik på tilbud for snart 3 år siden. Og i dag har jeg taget den i brug. Fordi det er tisse-koldt og vinteren virkelig holder sin entré.

Jeg har udskudt længe at tage den i brug. Ventet til det blev 'rigtig' vinter. Det må man vist sige, at i dag er... Den mindste søn var sikker på, at det havde sneet, pga. det tykke lag rim.  

Alligevel glæder jeg mig over kulden, for det betyder farvel til regn og grå-vejr. Så længe det varer :-)

God weekend derude

En hård weekend venter forude. Ikke så meget for mig, men mest for den ældste søn, som er booket op med fest, fødselsdag og legeaftale. Det smitter dog af på mig, i form af hente og bringe. Men også med alene-tid med den yngste søn.

Resten af tiden tror jeg bare, vi skal slappe af! og nyde at lave ingenting. Bage pebernødder (er det for tidligt?) Måske en tur ud og hoppe i / lege med blade - der ser nemlig sådan her ud, lige foran vores dør:

Ønske

Uh, jeg ville ønske, at jeg kunne gå weekenden i møde med denne lille sag:



Fik læst en lille smule i den i går i en boghandel - den lyder mindst lige så lovende som 1. bind i serien (Send Mere Sex). Lige til at smække benene op i sofaen med en god kop te på sidelinien :-)

Kender I det?

Man tager noget tøj på om morgenen. Når at kigge sig i spejlet og tænke: 'hey - det ser sgu da meget godt ud'. Og når man så kommer hjem fra arbejde og står foran spejlet, så tænker man: 'hey - jeg har bare ikke haft det på hele dagen, det ser sgu ikke så godt ud'.

Sådan en dag havde jeg i går. Den blev ikke bedre af, at jeg efter løbeturen opdagede, at jeg ikke alene kun havde løbet de 4 km. som sidst, men også at jeg var 55 sek. langsommere end sidst!

Kæresten prøvede at opmuntre med alle de gode bortforklaringer: det var mørkt/koldt/vådt bla bla bla... Jeg er minus motiveret nu. For helv* - lige om lidt er det jul, med dertil hørende alkohol, guf og meget mad. Jeg er ok god til at sige nej, men tror ikke rigtig det batter. Øv altså :-(

Ej, nu må I krafted* tage jer sammen...

Hvad laver de egentlig der henne om hjørnet??? Ikke noget at sige til, at alle andre end Bjerregaard snart har mistet tilliden til klubben... Vi snakker ledelses-krise på højt plan her:

Direktøren siger op i Brøndby IF

Brøndby er atter i kaos efter opsigelsen fra Ole Palmå og tre fra bestyrelsen.

Julegaveønsker

Åh, skal vi allerede til det. Finde på julegaveønsker til drengene. Jeg hader det, fordi det er (endnu) en af de gange, hvor jeg skal vise mig som den voksne og sige ting som 'du skal også ønske dig noget tøj' og 'vi har ikke plads til mere legetøj' eller 'du har allerede x antal stykker legetøj, der er ligesom denne'...

Største krise kommer, når katalogerne dumper ind af døren. Så bliver både BR og Toys'r'us katalogerne set og læst igennem flere gange og ender med at være slidte og fyldt med krydser.

Jeg forstår dem godt. Hvis jeg havde en stor pose penge, ville jeg hellere end gerne købe 5 nye æsker lego (de store) og spil og ny Nintendo og ... Men det har jeg ikke. Jeg har heller ikke fysisk plads til så meget nyt legetøj. Jeg elsker selv at give ungerne nyt legetøj, men må bukke under og være den voksne og indføre lidt tøj/sko og en begrænsning på legetøjet . Men mon ikke der bliver plads til ham her alligevel? Han er i hvert fald 'total sej' (som mine drenge ville sige).

Hår, del 43

Orker I at høre mere om det sk*de hår? Jamen så læs bare videre... Ej, jeg skal nok prøve at begrænse indlægget, så det ikke kun handler om mit fantastiske hår - som endelig-endelig er klippet fri af nakke, ører og pande og som jeg er ret glad for! (når jeg lige har vænnet mig til det korte igen).

Nå, men altså, jeg var jo inde på frisørskolen i går. Og her får man godt nok set nogle typer (!) og hvis man ikke i forvejen ligner en topmodel, så er der garanti for lavt selvværd og en masse elevator blikke fra alle de andre... Det vrimler med flotte tøser, som er MEGET unge (og perfekte). Og så dem, der er på min alder (og ældre) og som gerne vil blive ved med at være 'en af de unge'.

Hvad er det lige der gør, at hvis man skal være frisør, så skal ens hår være tip top (ok, det giver jo ligesom sig selv - glem lige at jeg skrev det) og man må kun gå i moderne tøj og have professionel make-up på OG være total slank??!!! (jah, der spores lidt misundelse). Seriøst, én af censorerne lignede et anoreksi tilfælde med tendens til overbalance, grundet silikone-bryster i en helt unaturlig størrelse.

Især de der censorer var vildt irriterende. Total stylede. Total hotte. Og total sure. Helt ærligt, er det så slemt, at give et lille smil til modellerne eller driste sig til at åbne munden og sige hej? Trods jeres gode 'looks', så ligner I altså nogle sure (gamle) kramper, når I render rundt med stramme ansigter... 

Pigerne er dog ikke andet end det de er... Unge og i virkeligheden så usikre, at når man pirker lidt i overfladen, så kan den godt krakelere (trods et godt tykt lag foundation). Men det gør jeg selvfølgelig ikke. Selv om jeg ved, at jeg kan pille selv den mest irriterende, perfekte, unge tøs ned. Jeg kan godt huske, hvordan det var at være 18 år og på bunden dybt usikker på sig selv. Og maskere det, ved at være stylet og tjekket.

Generelt set var de fleste til at skære over én kam. Man kunne trods deres opfindsomme hår, stort set ikke se forskel på dem. De var bare en stor sort/grå masse i stramme leggins og toppe. Heldigvis var der dog enkelte, der havde modet til at skille sig ud. Fik således både spottet en gummisko (!), vide jeans (!) og læbestift (!)...

Til slut vil jeg bare sige: Asymetri i frisurer er SÅ hot lige nu! Og det har ingenting at gøre med, at jeg selv lige er blevet klippet sådan ;-)

Klip-klip

Nå... Så er det i dag, jeg skal ind og sidde model for Loui på frisørskolen. Har pakket taske med 3 forskellige outfits, inkl. smykker, sko og make-up. Skal nok blive godt.

Tænker bare, at jeg måske er lidt 'mor-agtig', når jeg tropper op med en lille gave til hende (hun fyldte jo 20 år forleden), hjemmelavede boller (for det er jo vigtigt, at man får spist på sådan en lang eksamensdag!) og frugt...

Men skulle gerne komme hjem med en ny, fed korthårsfrisure... Er ikke engang sentimental omkring det hele skal klippes af. Er bare træt af, at bruge tid hver morgen på balsam og hårtørrer! Vi får se ;-)

Booket op

Jeg har fået booket min kalender for november godt op. Faktisk så meget, at jeg håber at komme ud på den anden side uden stress! Jeg har ellers siden jeg blev skilt, været god til at sige nej og skære ned på arrangementer/aktiviteter, så der også blev plads til at slappe af. Desværre har november lige så stille sneget sig ind på mig, med en masse aftaler - veninder, familie, børnenes aftaler, arbejde, kursus mv.

Så i dag vil jeg nyde den sidste dag i en lang oktober, med en kop kaffe og en god bog. En oktober, som i følge en sms-kæde jeg har modtaget 4-5 gange, har indeholdt 5 fredage, 5 lørdage og 5 søndage i én måned, noget som kun sker hver 823 år.

40 år...

I går havde min gamle arbejdsplads 40 års jubilæum. Og da jeg stadig har en lille finger med i spillet (i form af den dejlige kæreste), så kunne jeg komme med i Wallmans Saloner sammen med alle de andre ansatte, pensionister, bestyrelse (og deres ledsagere - det var den billet, jeg kom ind på).

Jeg har aldrig været der før. Mine forventninger var ikke i top og jeg var egentlig lidt presset med både arbejde og børn. Havde hørt både godt og skidt om det hele (især maden). Havde derfor sørget for at gulpe nogle sandwich ned i forvejen. Og det var nok rigtig godt, for maden var sgu så fin, så fin, men i virkeligheden ikke noget at råbe hurra for. Især ikke taget i betragtning af, at jeg er en af dem, som kantinepersonalet på den gamle arbejdsplads, plejede at råbe efter: 'man må kun tage 3 gange'. Altså, jeg arbejdede med håndværkere, og vi spiser altså godt og meget...

Showet var derimod alletiders. Flot, flot og dygtige folk. Lidt for enhver smag. Og selv om jeg ikke kan lide klovne, så var det altså sjovt, mest pga. min kollega, som nærmer sig de 60 år, som var ved at trille ned af stolen af grin. Grin, smil og latter smitter og det var der meget af hele aftenen.

Jeg fik også chancen for at hilse på en stor del af mine 'gamle' kollegaer, også dem jeg ikke ser så tit. Der blev kysset, krammet, danset og snakket til den store guldmedalje. Det var rigtig hyggeligt og dejligt, at man er husket og savnet, selv efter næsten 2 år. Så alt i alt en fantastisk aften :-)

Underlig dag

I dag endte med at blive en lidt underlig dag og en del stresset. Løb fra møde til møde og skulle også nå at fotograferere til en artikel, jeg skal skrive til personalebladet. Derefter hurtigt ud af døren og få lagt de sidste detajler på hos Loui. Dvs. bryn og vipper skulle ordnes og udvoksning skulle maskeres inden den store prøve på mandag. Endte med at en gråtoning gjorde håret lettere grønt! og en elev som gik totalt i panik... Hjem i regnen med special shampoo under armen, så må vi se om det kan reddes. Den store var selv taget hjem og var alene hjemme for første gang (kun 3 kvarter) Turen fra skolen tager ikke længe, men nok til at mit hjerte sad temmelig meget oppe i halsen, indtil han ringede og sagde, at han var kommet hjem og om han måtte tage en karamel! Blev gennemblødt af regnen op til flere gange. Skulle vaske samtidig med at lave mad, bade ungerne mv. Ret kaotisk...

Så regnede ud at min mave nok knurrer nu, fordi jeg på hele dagen har indtaget: 1 banan, 1 drikkeyoghurt, 1 lille plade chokolade, 1 cola, 1 stk. knækbrød med leverpostej, 1 mini-frikadelle, 5 vindruer og så en lille stang chokolade! Hvad sker der lige for mig med det chokolade??? Jeg plejer aldrig at røre det... Nå, men nu er klokken snart 8 - jeg har vasketøj, der skal lægges på plads, madpakke der skal smøres og noget hjemmearbejde (fordi jeg gik tidligt). Jeg gider ingen af tingene, har lyst til at smide mig foran tv'et med et glas rødvin og noget pasta. Kan man mon ringe efter en ven ;-)

Lettet eller?

Jeg gik fri. Fra besparelsernes klamme hånd. Sammen med en masse andre. Og det var jo dejligt. Men også en ret tom fornemmelse. Kunne ikke helt være jublende glad. Ledelsen har ellers gjort deres bedste. Én går på pension og en ubesat stilling nedlægges. Men der skal stadig prikkes til én. Ikke i min afdeling, men stadig en kollega, der skal væk. Ved stadig ikke hvem. Det er øv. Rigtig meget :-(

Hjemmefra

Der er (forhåbentlig) mange år til mine sønner flytter hjemmefra - og jeg selv dermed er kommet en del længere i livet og 'op i årene', som man siger. Hvis jeg bare er halv så god til at sætte ord på, som ham her, så er meget opnået. Jeg bøjer mig i støvet, kæft, han er god... Men det er vel det, der kendetegner en 'bestseller' forfatter. Tak Bjarne...

(Ved godt kronikken er lidt lang, men læs den - den er fantastisk!)

Jeg elsker Nynne

Mest pga. alle de fantastiske lister - ej faktisk pga. det hele. Synes det er genialt skrevet. Har fulgt med fra begyndelsen og har selvfølgelig 'det hele' hjemme i reolen (plus nr. 4). Så i dag, hvor overspringshandlingen ligger lige for - here goes:

Ville ønske at:

• denne dag var overstået allerede


• at jeg kunne være i alle mine bukser


• man kunne se chik ud i cykelhjelm


• jeg havde taget en pjækkedag med ungerne og var blevet hjemme under dynen og set film og drukket varm kakao

Sjovt at:

• man kan bruge flere timer mandag aften på dårligt tv - kæft, hende Amalie er ikke den skarpeste kniv i skuffen


• nogle kan koncentrere sig om arbejde, når det er i dag vi får dommen over, hvem der skal slagtes under sparekniven

Dejligt at:

• hende den gamle veninde og jeg har fundet en dato, hvor vi skal mødes


• solen skinner og det IKKE regner i dag


• man måske ikke bliver fyret (krydser fingre - er slet ikke overtroisk, men tænk nu, hvis det hjælper)

Te og kage

En regnfuld søndag nærmest kalder på en kop te og en lille kage. Især hvis man er 5 år og lige kommet hjem til sin mor igen, efter en dejlig ferie :-)

Strømpebukser

Altså, jeg har aldrig gået særlig meget i kjole/nederdele. I sidste måned tog jeg mig sammen og begynde at gå i shorts (med strømpebukser under forstås) og tænker, at de 2 ny-indkøbte nederdele fra Rom ikke skal hænge i skabet til en 'fin' anledning.

Problemet er bare, at jeg er en klovn til det der med de stømpebukser (leggings, tights, nylonstrømper - kald dem hvad du vil, det gør ingen forskel på udfaldet). Hvis jeg ikke får revet dem, mens jeg er ved at tage dem på, så er det 110% sikkert, at de bliver revet på mine sko/støvler, en stol, bord, negl mv. i løbet af dagen.

Forleden holdt de hele dagen! for så at blive revet i vask - ja, fatter det ikke, de lå i en vaskepose, alene. De nyeste løb 10 cm. foroven pga. lynlåsen i mine shorts. Det var noget med, at det skulle gå lidt hurtigt med at få dem på... Så røg der endnu 40 kr. :-(

Men altså, jeg kæmper videre, ik'?!! For vil død og pine ikke lade de fine ting hænge inderst i skabet, når jeg nu endelig har fået taget mig sammen til at gå med andet end bukser jeans!

Regn og rusk

Denne weekend har været noget grå. På mange måder. Men heldigvis kommer mine unger hjem i dag og jeg glæder mig afsindigt til at kramme og kysse dem og høre om alle de dejlige oplevelser, de har haft i deres ferie.

I morgen begynder hverdagen nemlig igen. Tidligt op og i børnehave/skole/arbejde. Og jeg ved, at vi alle 3 vil være trætte og morgensure (også når vi kommer hjem), så det er med at ruste sig og nyde den sidste rest søndag.

Ud over hverdagens truen, så er der 2 dage til 'dommen' over arbejdet og endelig afklaring på, hvem de 3 medarbejdere er, som der skal 'prikkes'. Synes det har været et langt forløb - mit første, da jeg er ny i den kommunale(spare)verden. Her kan man roligt snakke om manglende arbejdsglæde, etik og hurtig handling fra ledelsens side. Jeg er klar over, at de er underlagt en masse regler og procedurer, men vi var den eneste forvaltning, der gik på efterårsferie uden en afklaring af situationen. Det holder bare ikke. Mange er urolige. Med god grund. Det er ikke til at pege på, hvem der kan undværes. Eller hvordan ens egen situation bliver, selv om man ikke selv bliver 'prikket'. Håber dog at dette giver ballast til næste gang, for uden tvivl - der bliver en næste gang :-(

Den gode sag

Jeg kan jo godt lide tanken om, at give noget til et godt formål, og så få lidt igen. Faktisk har jeg rigtig mange af de der armbånd fra Støt Brysterne, fra flere år tilbage. Jeg har også en del halskæder/armbånd fra Hjerteforeningen og har handlet Unicef. Købt en Pilgrim halskæde og støttet Læger Uden Grænser. Og en del flere ting... Nogle af tingene har jeg været/er jeg utrolig glade for. Andre er blevet lagt væk/givet bort efter et stykke tid.

Jeg tror faktisk, at det tiltaler mange at få lidt for at give noget. Det gør det nemmere 'at man har fået lidt ud af det' - og noget at bryste sig med (se bare, jeg støtter et godt formål). Jeg ved, at dem der giver så mange penge væk ,at de kan trække det fra på selvangivelsen, måske ikke har brug for de synlige beviser. Men for alle os andre shoppeglade forbrugere giver det en god smag i munden, når det nye armbånd skal luftes.

PS. Lidt forbrugerservice - find selv på flere :-)

http://www.redbarnetshop.dk/

http://stoetbrysterne.dk/

http://elskhjertet.dk/forside/butikken/

http://adhd.dk/butik.html

http://netbutik.unicef.dk/shop/frontpage.html

http://www.msf.dk/Støtvoresarbejde/Netbutik/

http://www.noedhjaelp.dk/netbutik

Store bagedag

I dag er det store bagedag:

Den 3. torsdag i oktober er det Den Store Bagedag, hvor det er meningen, at børn og voksne kan finde sammen om en fælles aktivitet, nemlig at bage. Det er hyggeligt at bage med børnene, og dagens aktiviteter kan give anledning til en god snak, og så får de en god succesoplevelse ved stolt at kunne vise og spise eget bagværk.

God fornøjelse.

Læs mere: www.denstorebagedag.dk

Desværre er mine børn i sommerhus med deres Far og jeg savner dem. Dog har jeg fået en fin sms fra deres papmor, om at de har det godt og de skal bage pandekager.

Tror ikke jeg selv når at bage - efter fyraften kl. 18 er jeg heldigvis inviteret på spisning og efterfølgende kaffe, hygge og snak i storfamilien. Et herligt fristed, hvor man kan sige, hvad man mener om en masse ting, uden at der er nogle der tager det spor ilde op :-)

Frelst

Nå, men det der med den cykelhjelm, det gør altså en lidt frelst. Ligesom en ex-ryger, der benytter hver lejlighed med rygere til at fortælle om, hvor befriende det er, ikke at være en ryger mere, så traver jeg land og rige rundt med min hjelm under armen, bare for at flashe, hvor hellig jeg er.

Jeg mener, jeg tager den på/med alle vegne. Der er under 700 m. cykelkørsel til arbejdet (og ja, jeg ved godt, uheldet kan ske alle vegne), jeg slæber den med ud til min søns skole og tilbage, fordi min cykel står ved bussen osv. Jeg havde den endda med i lørdags på restaurant og i Tivoli til Mamma Mia.

Den har allerede fået sine første skrammer. Ikke af uheld, men af at ligge i min taske. Og jeg er nu en af dem, der smiler pænt til alle andre med hjelm. Det er lidt ligesom at være medlem af en klub for de selvfede. Og jeg bruger det til fulde!

Desuden kan jeg også med god samvittighed sætte mig op på cyklen, når jeg følges med børnene. Og som min venindes søn sagde til hende: Mor, du kunne altså godt lære noget af B* og se at få dig en cykelhjelm!

Hehe, ja er sgu total frelst ;-)

 

Halloween

I rigtig mange år har jeg lavet en græskarlygte med ungerne, til at stille på altanen. Men synes egentlig, at det er noget værre møg med al det arbejde og ungerne kan ikke selv skære ansigtet mv.

Så i år har vi prøvet noget nyt. Vi har indkøbt figur-udstikkere og krymmel og lavet en masse småkager. Projektet lykkes rigtig fint, især fordi ungerne kunne være med hele vejen.

Perfekt?

Har fundet en jakke, der måske er svaret på alle mine bønner om en læderjakke, som også kan bruges når man cykler (uden at man fryser på ryggen, fordi man har lavtaljede bukser på).



500 kr. inkl. levering fra England... Men hvis det ikke er den rette størrelse og den skal retur, kommer det jo til at koste en bondegård...

Ludmilla

Ud over Mamma Mia, så brugte jeg weekenden på at læse min bog færdig. Denne her bog:



Den var god... Men også forfærdelig. Havde en stor klump i halsen, da jeg var færdig... Mennesker er til tider en frygtelig størrelse. De ting vi gør mod hinanden. Suk... Men stadig en vigtig historie at blive fortalt.

Mamma Mia

I lørdags var jeg inde og se denne forestilling:



Altså, jeg har set den før. I London. Og set filmen på tv (egentlig ikke så dårlig som forventet). Hvad jeg lige havde svedt ud siden jeg købte billetter for over 1 år siden, var at det hele var på dansk... Også sangene... Det ved jeg sgu ikke lige om var en succes. Ikke at de ikke var godt oversat, det var de. Men der gik ligesom lidt af charmen, når man ikke kunne sidde og småsynge med på sangene. Jeg er vokset op med ABBA og det føltes altså forkert... Historien i showet er jo ikke den bedste til at bære igennem, når sangene så ikke er helt i top. Og synes også de manglede lidt gejst i første akt, men der kom heldigvis lidt mere energi ud over scenekanten i andet akt. Så... alt i alt, mange penge for en halvgod plads oppe foran, lidt skuffet, men også glad - især fordi de som ekstra-ekstra nummer sang Waterloo - i original versionen :-)

Ønsketænkning

Ville ønske hver morgen kunne være som denne. Den store vågnede af sig selv, den lille fik lov til at sove videre indtil han vågnede selv. Fik snakket og hygget over morgenmaden, den store spiste mens jeg smurte madpakke til ham, vi fik lagt sidste hånd på gaven til mormor og skrevet kort. Alt sammen inden han skulle ud af døren og der var ingen stress.

Ved godt, at det ikke vil være sådan hver dag, og at jeg bare trænger til noget ferie. I stedet må jeg nøjes med en fridag i dag fyldt med gøremål. Men det er da værd at overveje, om jeg skulle omprioritere eller undersøge mulighederne for noget orlov, fordelt på timer i ugens løb. Har vist nogle barselstimer tilgode...

Nå men, jeg må videre, har både vasketøj og noget arbejde og en lille søn, der skal i bad. God fredag til alle derude :-)

Træt

Jeg ville gerne skrive noget fornuftigt. Men min hjerne er brændt lettere sammen. Det har været nogle intense dage og jeg trænger i den grad til at hvile mig og slappe af. Det bliver bare ikke i morgen, for trods jeg har fri, så står den på vask af tøj, hospitalsbesøg med den lille,  Tivoli tur med kæreste og ungerne og om aftenen familiemiddag... Lørdag står på ABBA - i Tivoli. Glæder mig, men bare jeg ikke falder i søvn ;-)

Ikke-til-stede assistent

Var på kursus i går, kursus i dag og kursus i morgen... Jeg bliver godt nok klog ;-)

Gamle veninder

Jeg fandt en gammel veninde på Facebook forleden. Hun og jeg har gået på handelsskole sammen, være i Løkken på sommerferie sammen og efter EFG (ja, undskyld, jeg ER gammel, det hed det altså dengang) fik hun en læreplads og jeg læste videre til HH eksamen. Hendes elevplads var lige rundt om hjørnet fra mig, så vi sås en del, selv om vi ikke var sammen hver dag. Jeg kunne godt lide hende. Jeg tror også hun syntes om mig. Men så kom der en mand i hver vores liv (hendes først) og så endte det med at glide ud... Klassisk. Havde et par akavedede møder senere i livet (de der, hvor man løber ind i hinanden og ikke rigtig ved, hvad man skal sige til hinanden - det ene var endda på hospitalsgangen på vej til jordemoderkonsultation!).

Nå, men hvor om alting er, så hedder hun noget lidt ualmindeligt og det gør jeg jo også, så at finde hende på FB var relativt nemt. Hun er dog ny bruger. Så vi er først blevet 'venner' igen i denne uge. Skrev en mail til hende. Kort om hvor jeg var i livet (civilstand, børn, arbejde). Hun svarede tilbage. Nogenlunde samme sted i livet (civilstand, lidt flere børn, arbejde). Nu er der det specielle med hende, at hun faktisk er en rigtig sød pige. Rigtig sød. Og jeg følte et lille savn (og lidt nysgerrighed). Så nu har jeg sendt en mail om vi skal ses. På en måde ligesom, at invitere en man kendte engang ud på date. Bortset fra, at et afslag på at ses, nok vil være en del mere underligt (på den anden side, så er det vel fair nok, at hun melder fra, pga. manglende overskud/lyst).

Men altså, hvor intet vover intet vinder! Og måske har jeg brug for at vove lidt mere. Få nogle andre impulser og noget nyt (og alligevel gammelt og velkendt) ind i mit liv. Men lige nu har jeg altså lidt ondt i maven. Mødtes med en gammel veninde for ca. 1 år siden, som havde fundet mig på FB og selv om hun har lige så sød, som hun var dengang, kunne jeg godt mærke, at jeg ikke var helt enig med hendes holdninger omkring skilsmisse og barn (hun stod selv midt i det - jeg prøvede at lade være med at virke belærende). Så har ikke set hende siden og har sendt hende en del sms/mails, som hun ikke har reageret på. Jo tak, jeg forstår godt, jeg borer der hvor hun er øm og ikke vil høre på fornuft. Men jeg håber nu, hende den anden skriver tilbage...

Strenge mor

Er du en streng mor? Det var der en kollega (mandlig, ingen børn), der spurgte mig om i går til frokost. Ja! svarede jeg, overbevist om, at det er jeg nok. I hvert fald sammenlignet med en del andre mødre/fædre, som jeg lige umiddelbart kender.

Jeg er streng på den måde, at jeg forventer at mine børn hører efter, hvad der bliver sagt, gør det og generelt opfører sig ordentligt. Især i det offentlige rum. Og i skolen/børnehaven.

Jeg ønsker ikke, at mine børn skal være dem, der går i flitsbue og skrig i supermarkedet eller dem, der stamper i gulvet og råber grimme ord inde i BR. Jeg har taget et par ture, specielt med den mindste. Og resultatet er nogenlunde det samme: ungen under armen og ud af butikken. Jeg forhandler ikke og jeg bøjer ikke af for plageri.

Jeg gør derfor også en dyd ud af, ikke at medbringe mine børn i butikkerne, når de er trætte (tak til nemlig.com) eller vi holder fri sammen. Hvis vi går ud og shopper, laver vi en aftale hjemmefra om spilleregler (hvad kan der forventes at falde af - alt mellem et stykke legetøj, en bolle eller ingenting).

Så ja, jeg er (på nogle mange områder en streng mor) - og jeg ved at alle jer, der 'kigger' mig over skulderen i butikkerne, er glade for at mine unger ikke ligger og roder rundt på gulvet, mens lyden af skrig stiger til AC DC koncert niveau. Har jeg ret??? ;-)

...

Det står lidt stille her - altså på bloggen, ikke i mit liv. Der sker der næsten lidt for meget! Både af de ting, der gør mig ked af det og de ting, der gør mig glad. Vælger at fokusere på de gode ting, men det kan godt være en svær øvelse.

Men tak til mine 2 dejlige veninder, der med alvorlige miner hørte på mine kvaler og stadig fik et smil (og grin) frem i mig senere på aftenen (helt uden alkohol, men godt hjulpet af en drømmekage). Jeg har sgu nogle gode mennesker i mit liv - og det er jeg utrolig glad for :-)

Noget om hår - igen

Altså, jeg ved godt det ikke tæller i jeres bog! Alle jer med laaangt hår ned til midt på ryggen (eller bare skulderen)... Men jeg har altså langt hår! Det har jeg! Basta! Også selv om min ældste siger, at jeg stadig har kort hår... Det plejer for helv... at være klippet rundt om ørene. Nå!

Jeg har jo ladet mit hår gro i næsten 1 år nu. Og heldigvis er det snart slut. Der er under en måned til Loui's svendeprøve og jeg kan slippe af med alt det der balsam, hårtørrer, kam og lange hår alle vegne. Jeg glæder mig som et lille barn ;-)

... men altså, hvis der er andre derude der gerne vil, så mangler hun stadig modeller - skriv endelig til mig, hvis du er frisk på klip/farve, så formidler jeg kontakten videre :-)

Efterår del II

I anledning af den kommende mørke tid, har jeg udskiftet mit forårs-look på siden til et mere enkelt (blå) look...

Det er næsten som at få en ny trøje :-)

Efterår

Jeg overgiver mig! Jeg skifter fra ballarina til støvler... Men av! - min fod er altså ikke helt klar til strømper og trange forhold. Hvordan skal jeg overleve en hel lang vinter? Det bliver nok noget med skiftesko på arbejdet. Jeg gruer sgu efterhånden lidt for '2. runde'. Synes ikke jeg er helt klar til fuld narko og smerter igen igen. :-(

Mandag morgen!

For sent ud af døren, fordi jeg har sovet for længe. Efter en weekend, hvor jeg ellers nok fik slappet af. Og sneget mig udenom oprydning i kælderen (hvor længe kan man egentlig ignorere det - jeg mener, døren kan snart ikke åbnes!). Fik lavet lidt (arbejde), men ikke alt det planlagte (what's new?!!).

Problemet er bare at når jeg liiige sidder der i stolen/sofaen, så kunne jeg jo liiige læse lidt og når vi alligevel hygger, så laver jeg en kop te... og så liiige en halv time mere med en dårlig tv-serie, bage muffins, tjekke nettet for lækkert tøj (som jeg alligevel ikke har råd til) osv.

I kan godt se, hvor det bærer hen ad ik'?!! Jeg er dronningen af overspringshandlinger! Og en smule doven... Er du også god til at krybe udenom? :-)

Rigtig fine...

Disse landede i min postkasse forleden. De er enkelte og smukke og kan fås her:

http://www.carlascafe.dk/p/shop-by-blank.html

Hæ!

Hæ hæ... så kom dagens bedste nyhed:

http://politiken.dk/kultur/musik/ECE1072536/take-that-udsender-album/

Gad vide om de læste mit forrige indlæg ;-)

Prik-prik...

Der er 14 dage til budgettet for næste år bliver vedtaget. De sidste mange år har jeg været på barrikaderne omkring besparelserne i kommunen, især på børneområdet.

I år sidder jeg og ryster i bukserne over egen stol og er ærlig talt ligeglad med, om der ryger 2 eller 12 millioner på ældreområdet.

Enhver er sig selv nærmest i disse dage. Burde jeg have overskud nok til at synes noget om alle de besparelser? JA, det burde jeg. Men jeg kan ikke. Jeg kan kun tænke på, at hvis jeg mister mit arbejde, så ryger en stor del af min identitet (og indkomst) og hvor f* svært det bliver at finde noget nyt i disse tider. Jeg er vel kun også et menneske...

Helt skudt!

Jeg er blevet SÅ vild med den nye sang Shame - en duet mellem Robbie og Gary (ja, så skulle man også opleve det! Hvem havde lige troet det for 5 år siden, efter al det der Take That rod)

Teksten er ikke mindre end genial! Altså, tror de fleste kan relatere sig til det, med at blive uvenner og være gal i så lang tid, at man til sidst har glemt, hvad det handler om.

 

Well there's three versions of this story, mine, and yours and then the truth.
And we can put it down to circumstance our childhood then our youth.
Out of sentimental gain I wanted you to feel my pain,
But it came back return to sender.

I read your mind and tried to call,
My tears could fill the Albert hall.
Is this the sound of sweet surrender?

What a shame we never listened.
I told you through the television.
And all that went away was the price we paid.
People spend a life time this way.
Oh what a shame.

So I got busy throwing everybody underneath the bus.
Oh, and with your poster 30 foot high at the back of Toy-R-Us.
I wrote a letter in my mind but the words were so unkind about a man I can't remember.

I don't recall the reasons why.
I must have meant them at the time.
Is this the sound of sweet surrender?

Words come easy when they're true.

What a shame we never listened
I told you through the television
And all that went away was the price we paid
People spend a lifetime this way
And that’s how they stay
Oh what a shame.

PS. Rob-Gar, hvis I læser dette, så undskyld for at have planket jeres tekst uden tilladelse :-)

PPS. Argh... Er der nogle derude der ved, hvordan man linker en You-Tube video i et blogindlæg???

En god sags tjeneste...

Synes rigtig godt om smykket, men synes sgu det er lidt røveri at tage 50 kr. oveni prisen for at sende det... Nogle der ved, om det kan købes andre steder end på adhd-hjemmesiden???

Smykkedesign til fordel for ADHD

Supermodel Lykke May promoverer PILGRIM smykke for ADHD-foreningenHvert år lancerer ADHD- foreningen et smykke, for at sætte fokus på det medfødte ADHD handicap og for at indsamle penge til de berørte og deres pårørende. Årssmykket er igen i år designet af PILGRIM, og i år er det den danske supermodel og ADHD ambassadør Lykke May, der selv har ADHD, som er med i kampagnen for årssmykket. Smykket er et sølvhjerte i 80 cm lang lædersnor, hjertet kan åbnes og inden i ligger tre små symbolske vedhæng – et firkløver (lykke), en fugl (overblik) og et træ (det hele liv). Smykkets samlede symbolik er dermed, at et ægte ADHD-hjerte favner rummelighed, lykke, overblik og det hele liv. ADHD-foreningens årssmykke koster 249,- DKK. og kan købes via www.adhd.dk

Fest!

For 20 år siden stod jeg en fredag og ventede på bussen med 2 poser i hånden. De klirrede af flasker. Hælen var høj og kjolen lille. Jeg skulle til fest på handelsskolen!

I fredags stod jeg der igen. Jeg skulle stadig til fest. Bare en fest i en 3. klasse! Med 2 poser i hånden, fyldt med mad og kage. Hælen var flad og kjolen en del længere.

Hvert år sin charme...

Økonomi

Har man for mange penge, når man som enlig mor til 2 har råd til at shoppe nyt tøj/sko/tilbehør/ting til hjemmet hver måned, rengøringshjælp og levering af dagligvarer (bestilt på nettet=dyrere end Netto)???

Det mener nogle i mit liv... Måske har de ret. Jeg kunne godt bruge mine uger uden børn til at handle, gøre rent, lave portioner af mad til fryseren... Måske har jeg bare valgt at bruge min tid på andre ting?

Jeg indrømmer: jeg er doven! Jeg gider ikke at suse i Netto mere end én gang om ugen og jeg HADER at gøre rent. Til gengæld elsker jeg at shoppe!

Jeg har bevidst fravalgt en bil, fordi det vil tage (for) mange penge ud af husholdningen. Det koster 29 kr. at få leveret dagligvarer og det sparer mig for en tur i Brugsen (som ligger nærmest hjemmet), hvor jeg stresser fordi jeg også skal hjem og hente børn.

Er det ikke mit valg (og kun mit), hvordan mine penge og min tid skal forvaltes? Oplever I også til tider, at andre blander sig i jeres dispositioner?

Æv Bæv

I går endte med at blive en total øv-dag... Dumme episoder på arbejdet tog al min energi. Kæresten reddede lidt af dagen med sushi til aftensmad og bagefter blev sorgerne druknet i en stor post bland-selv slik! - og en film kaldet 'Modstand'. Som handlede om jøder på flugt under 2. verdenskrig. Men også lidt om familie, sammenhold og relationer mennesker imellem. Bygget på en sand historie. Og så fik jeg nok klump i halsen til at glemme mine egne bitte-små problemer og se tingene i lidt større perspektiv. Nogle gange er det bare det, der skal til... I dag prøver jeg at holde lav profil. På arbejde og privat. Lad være med at snerre. Og spise for meget chokolade!

I dag!

I dag er en ny dag! Så i dag er dagen, hvor jeg:

1. Står tidligt op 


2. Sparer på det varme vand i badet


3. Kommer tidligt ud af døren, så jeg kan møde lidt før på arbejdet


4. Har medbragt morgenmad


5. Ikke spiser hvidt brød, sukker, søde sager og chips


6. Får arbejdet intensivt med arbejdsopgaven, som har deadline i morgen


7. Beholder den gode stemning hele dagen - ikke noget med at skændes/diskutere med kollegaer og SLET ikke noget med at blande sig i ting/opgaver, der i virkeligheden ikke vedkommer mig


8. Drikker en masse (1½ liter) vand og kun 2 kopper kaffe


9. Løber en tur efter løbeprogrammet, helt uden at være døden nær


10. Holder mig vågen til kl. 22

Har indtil videre fuldført pkt. 1...  og allerede skrottet pkt. 5,6 og 8 ;-)

Nyt armbånd?

Det er jo ganske pænt - og man støtter et godt formål...

Køb armbåndet og støt Læger uden Grænser PILGRIM har igen designet et smykke til fordel for MSF - Læger uden Grænser. Armbåndet er lavet af forsølvede kugler og castings med krystaller, der er påsat et MSF logo og en lille sort jordklode er vedhæftet. Armbåndet kan kombineres med andre armbånd fra PILGRIMs "Create it" serie. Smykket koster 199 kr. hvoraf 100 kr. går til MSF.

Øv dag...

Vågner alt for tidligt med knaldende hovedpine og småkvalme, som fortsætter indtil nu, min krop er sløv, tyk og ugidelig. Det regner og er helt gråt udenfor. Jeg vil hjem under dynen med en varm kop te og en lille lur...

Passion...

Har du nogle ting, som du virkelig godt kan lide? Altså her snakker vi på det total overfladiske og materielle niveau... Ting som bare er en passion eller samlermani og som du bare MÅ eje/SKAL købe når du ser dem? Key items i din garderobe eller hjem?

Kender f.eks. nogle mennesker, der ALTID køber et glas/krus (?) med hjem fra det land de har været på ferie i. Kvinder, der har over 50 toppe i deres skab, fordi man altid kan få brug for en og mænd med skabe fyldt med (for dem) lækkert værktøj, som egentlig aldrig bliver brugt særlig meget...

Jeg indrømmer, at der er ting, som jeg bare har rigtig mange af og som jeg har svært ved at gå forbi, hvis jeg falder over et godt eksemplar. Og så er der alle de andre ting, som jeg bare har RIGTIG mange af... F.eks. tasker og sko (er jo kvinde) - hvis du spørger kæresten har jeg ALT for mange. Har dog en stærk formodning om, at jeg SLET ikke har så mange tasker som andre kvinder (det med skoene holder nok meget godt).

Altså - det er jo vigtigt at være bare en smule moderne, både én selv, børn og hjem. Jeg har ud over tasker, sko, make-up og tøj generelt, en virkelig stor passion for ure (både til væg, vindueskarme og armbåndsure), bøger (alle genrer) og dulle blade, jakker (har lige talt 3 læderjakker i mit skab samt 5 overgangsjakker). Og kopper og krus... jeg elsker pæne glas, kaffekrus mv. Stilrene lamper rykker osse ved noget i mig. Små æsker og flotte rammer er osse at finde i hobetal i mit hjem. Men holder det MEGET nede (synes jeg selv), for har ikke særlig mange kvadratmeter lejlighed og forenes bedst med en minimalistisk boligstil (dog ikke helt så stram som før i tiden)...

PS. Inden nogle smider en kommentar om det, så JA, jeg ved godt, at der er mere i livet end fine ting og at materielle goder ikke er af altafgørende substans... der er mere i mig end overflade :-)

Tillykke til mig!

I går rundede jeg indlæg nr. 100 - godt gået og tillykke til mig ;-)

I dag har jeg brugt snart 1½ time på at finde et par støvler fra Dr. Martens på nettet. Jeg havde dem i 28 dejlige dage i januar, men desværre gik lynlåsen i stykker og sko-hæle biksen formåede at ødelægge dem helt... Så butikken gav penge tilbage og besked om, at de ikke kunne skaffes... Nu er de helt umulige at finde igen :-(

Læs dem!

Har fordrevet weekend med at læse bøger, bl.a. de her:





Den første kunne jeg godt have brugt, dengang jeg fik mit første barn - og jeg kan klart anbefale den til alle vordende mødre eller dem på barsel...

Den anden rører ved en del ting af dem, der gør ondt. Især 'tabet af lykken' rørte mig dybt. Har tænkt over det mange gange siden jeg vendte sidste side i bogen. Man skal huske at sætte pris på det man har - en dag er det væk (men hvis man er heldig, er det der stadig - eller kan findes igen). 'Savnet' tænkte (og græd) jeg også en del over. Jeg tror med tiden, at det bliver mindre, men jeg lærer aldrig at slutte fred med det :-(

Perfekt

Jeg er taknemmelig over, at min søn, på spørgsmålet, om det var en god nok madpakke, han havde fået med i skole, svarer 'den var helt perfekt mor' :-)

Det kan faktisk godt redde en hel (dum) dag...

og lige som

man skal til at skrive et indlæg, så står den ældste søn og puster én i nakken for at bruge computeren... Da jeg også har lovet at bage kage, må jeg hellere overlade tasteturet til ham :-)

Surt vejr.

Egentlig er det vel naturligt at det bliver gråt og trist når nu kalenderen siger efterår... men ville gerne beholde sandalerne lidt endnu, mest pga. de her:



Er det ikke nogle fine negle? :-) jeg fik dem lavet i Rom og det giver altså foden et løft af dimensioner. Føler mig bare så fin!!!

Dejlig onsdag aften...

Heldigvis endte en total stresset onsdag med kaffe, vin og god mad i godt selskab :-) Dejligt at vi tøser kan blive ved med at ses - også med mænd på sidelinien.

Ja tak...

 



Send bare med posten :-)

PS. Det skader jo ikke at drømme...

Substans...

Jeg har længe synes, at der manglede lidt 'tungere' indlæg på bloggen. Jeg har ideérne, men ikke tiden :-( Derfor bliver det meste af, hvad jeg smider herinde, ikke som hensigten oprindelig var med bloggen. Nogle gange må man bare acceptere, at der ikke er plads til alle de gode intentioner i ens liv. Så derfor har jeg besluttet, at 'slutte fred' med den dårlige samvittighed og sige, at der hvor jeg er lige nu i livet, der er ikke plads til seriøse, lange og meningsfyldte blog indlæg. Det skal nok komme, det er jeg sikker på. Men indtil da vil der være en del indlæg, der ikke handler om andet end fedt tøj/dullegrej og små episoder i mit liv. Ikke at det også kan være interessant. Det var bare ikke hovedformålet med at oprette bloggen. Jeg håber, I alligevel læser med. Jeg har overvejet helt at lukke ned, men det synes jeg alligevel ikke - jeg har brug for et sted at dele nogle ting, selv om det kun er de mindste detaljer eller indlæg uden den store substans. Og selv om der ikke nødvendigvis er nogle i den anden ende :-)

Er det nu jeg skal være den voksne?

Jeg skal til at træffe et valg... Ikke for mig selv, men for min yngste søn... Det er svært... Det gør ondt lige meget hvilken løsning... Øv altså - kan man kalde på de voksne nu?

Det skulle være så godt...

det der motion... og det er det! har trodset sygdom og dårlige undskyldninger og er begyndt at løbe igen :-) af hensyn til foden, så er jeg begyndt på mit gamle opstartsprogram, så om ca. 7 uger skulle jeg kunne løbe 5 km. på ½ time... hmm, ved jeg nu ikke, men på et eller andet niveau føltes det godt at komme i gang igen.

Ellers har jeg brugt weekenden på at slippe af med en dum forkølelse, som begyndte allerede torsdag morgen og som ikke helt har sluppet taget i mig. Til gengæld har hovedpine, snot og hoste tvunget mig til et lavt aktivitetsniveau og jeg har derfor fået læst en bog og sovet middagslur ud over at slappe af, hehe...

got to love it...

Prøvede den i Rom, men desværre havde de kun str. M... øv bøv :-(

Den er grøn!

Synes I den er pæn, hva'??? Den koster kun 150 kr. !!! næsten for godt til at lade gå :-)

Dem må jeg have...

Det begyndte med en artikel i Juicy (det der gratis blad fra Matas) og så dem også i Rom, prøvede dem faktisk. Og de var vidunderlige at gå i... Så det ender nok med at jeg investerer i et par (ja, kønne er de sgu ikke)...



'FitFlop opstrammer og toner, forbedrer din holdning, skåner din ryg, øger din træningseffekt og reducerer fodsmerter.'

Må man gerne stjæle i en god sags tjeneste?

I hvert fald er denne hentet herhenne: http://julialahme.dk/ , men jeg tror på tilgivelse :-) https://unicef.dk/donation/one-time/12/44

Lufthavne

Jeg elsker lufthavne. Alene tax-free butikkerne med make-up, parfume mv. slår enhver Matas med længder og er toppen af poppen, næste efter Illum/Magasin's stueetage. Jeg kan gå i timer og kigge, prøve og bare falde i svime over diverse produkter, som man ikke kan få i DK eller som bare generelt er billigere...

I Rom købte jeg denne her:



Til bare 42 euro - ca. 300 kr. Sparede lige 120 kr. og tror den vil være perfekt til mine blå øjne :-)

PS. Ja, jeg ved godt, det er endnu én til stakken, men jeg ælskeer bare beauty-produkter!

Rom i billeder