torsdag den 18. marts 2010

Hemmelig eller ej???

Nåede så dertil i går, hvor jeg tænkte, at hvis min blog skal bruges som (kreativt) udløb for mine tanker, hvem skal så læse med? Altså jeg ved godt at alle derude på Nettet kan følge med hvis de snubler over bloggen, men hvad gør man egentlig med kæresten/eks'en/familie/venner/kollegaer/bekendte. Skal man lave en 'promotion-tour' og fortælle om min nyeste ting... Eller skal det bare være dyb hemmelighed?

Svaret må være - jeg ved det virkelig ikke. Jeg ved, at der er andre bloggere, der har links til både veninders/mænds/kollegaers blog... Men måske ikke så fedt at sidde og brokke sig over et eller andet for at dem man så rammer kan læse med??? Skal man så cencurere sig selv? Det var måske ikke hele idéen med min blog. Men skal det så kun være visse 'betroede' der skal vide, at her kan de læse om mig og mit liv... det kræver vist lidt mere tankevirksomhed :-)

4 kommentarer:

  1. Jeg er ny blogger, og valgte fra starten at det kun er mine nærmeste der kender til bloggen - 4 venner - det er dem der alligevel får mine hemmeligheder og mit brokkeri at vide. For mit vedkommende er der ikke flere der skal kende til bloggen, for så begrænser det lidt for meget hvad jeg kan skrive og hvem jeg skriver om, da jeg også skriver nogle ret personlige ting og om oplevelser med nogen, hvor jeg måske ikke synes det er så fedt hvis de læste det.

    Mange hilsner og held og lykke med bloggen og beslutningen om den skal være under cover eller ej :O)

    Loloduesy

    SvarSlet
  2. Det er nok osse den konklusion, jeg kommer til - skal bare lige finde ud af, hvem der så gider læse min blog ;-)

    SvarSlet
  3. Jeg tror, at de fleste bloggere på et tidspunkt lader sig friste af at stå frem. Og nogle gør det. Bagefter sidder en del tilbage med skriveblokeringer eller lukkede blogs, fordi de fandt ud af, at det simpelthen begrænsede dem for meget, at folk nu vidste, hvem de var.

    Et godt eksempel er Urbans "Månedens blogger", hvor en ny blogger står frem, ofte med billede.
    Nogle ultrafå er fortsat præcis som før efter offentliggørelsen, men RIGTIG mange har begrænset sig, censureret sig, ændret skrivestil, og nogle har helt valgt at stoppe deres gamle blog for at oprette sig som anonym på en ny.

    Personligt ved kun én blogger herinde, hvem der gemmer sig bag Blogarella. Men mange i vennekredsen læser med - fordi jeg fra starten bloggede ud fra devisen, at jeg ikke ville offentliggøre noget, jeg ikke ville kunne stille mig op på Rådhuspladsen og sige også :-)

    SvarSlet

Giv mig dine tanker...