Ja, operation gik fint. Bedøvet, vågne op med forbinding og gå hjem med charmerende sko, som skal være på i 5 uger! Så siden tirsdag har det været nogenlunde sådan her: Have ondt i fod, sidde foran tv med foden oppe, humpe rundt, fod gør ondt igen, sidde lidt mere med foden oppe, tage mere medicin end nogensinde før i hele liv, læse, se tv, sove...
Jeg tager sgu hatten af for de gravide, der skal ligge hjemme på sofaen i flere måneder. Det her er 5 (!!) uger og på 2. dagen er jeg ved at gå ud af mit gode skind. Hjælper heller ikke at det gør ondt, slet ikke. Er ikke god til smerter. Som er konstante og til at holde ud. Jeg er bare en piveskid ;-)
Vil gerne nå en masse ting, men det vil fod ikke. Klarer et bad om dagen (med pose på foden, ja ja, den må heller ikke blive våd i 5 (!!) uger). Vil gerne ud i det gode vejr, men nej, fod gør ondt selv efter en lille tur over i børnehaven efter den mindste søn. Hmmm... det er ikke let at sætte ambitionerne ned (læs: reducere til ingenting).
Er dog i gang med at omdanne de lettere slatne grøntsager til noget suppe, så jeg i det mindste ikke ender op med at leve af chokolade og chips de næste par dage. Hvem vidste at man kunne savne sit arbejde så meget (inkl. dejlig kantineordning).
Har dog fået blomster, is og blade af børn og kæresten - og hjemmelavede boller, cola og flere blomster af tante og farbror. :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Giv mig dine tanker...