Mine forældre er strandet i Spanien. Egentlig ikke den værste ting (for dem) - de har fået lov til at blive på hotellet. Muligvis skal de hjem med bus tirsdag, men vil så ikke være hjemme før torsdag! Så er det bare jeg tænker (alt for selvcentreret) - pis altså. Jeg har ikke noget imod at drøne derned og vande blomster og tømme postkasse, informere hele familien om nye informationer og ringe afbud hos tandlæger... Nej, nej. Det er bare det, at jeg mangler mælk... og smør... og selskab! Og nej, Kæresten kan heller ikke hjælpe. Han er på arbejde til kl. 19 og har død-travlt :-(
NU må de altså gerne snart komme hjem!
Og dør hellere end at indrømme at jeg savner dem... bare en lille smule ;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Giv mig dine tanker...