Ja, jeg tilstår - jeg er én af de der mødre, der skaber sig og tvinger mine børn til at køre med cykelhjelm, uden at jeg selv ejer én. Ved det er dobbeltmoral - i 3. grad. Min mindste søn spørger tit, hvorfor jeg ikke skal have hjelm på. Svaret bliver midt imellem, at jeg ikke har én og jeg er en dum voksen... Sandheden er, at jeg er rimelig forfængelig (som i meget). Jeg går heller ikke til bageren med søndagshår og uden make-up. Det er blevet lidt bedre efter jeg fik 2 børn (nu gemmer jeg morgenhåret i en kasket eller hue), men det med den hjelm... Altså, håret bliver jo helt fladt og jeg er korthåret, så det får også nogle underlige mærker. Men efterhånden er tendensen fra Kbh. også rykket til Vestegnen. Flere og flere kører med hjelm og ingen løfter jo et øjenbryn mere over at man har én på. Har gået og puslet med tanken et stykke tid nu. Mit hår er blevet længere - og skal ikke klippes før om lang tid. Det er lige blevet bleget, så det er rimelig stift. Andre grunde er: jeg skal have ny cykel (håber jeg), min fod er i orden (sådan nogenlunde) og jeg har en del tid til at vænne mig til at køre med den sk* hjelm hvis håret forbliver langt. Og så faldt jeg for de fede designs fra Nutcase, bla.:
Nu er problemet bare at vælge et design ;-)
En cykelhjelm med M&M's :D Fedt!
SvarSletJa, jeg er opdraget med alle slags hjelme (ridehjelm især), så jeg føler mig nærmest nøgen uden hjelm. Og hvis nogen griner, siger jeg bare at jeg jo skal leve af mit hoved - og derfor gælder det om at passe på det ;-)
(Har også flere kollegaer, der har været sygemeldte i lange perioder med hjernerystelse efter sykelstyrt...!)
God fornøjelse med jagten :-)
*cykelstyrt!!!
SvarSletDet er meget smartere at vente med at købe hjelm til du ER væltet. En gang sting i hovedbunden eller en operation i hjernen kræver nemlig barbering, og så er der jo ikke noget hår tilbage til at blive fladt længere ;-)
SvarSletUndskyld at jeg prædiker - du ved jo godt at det er fornuftigt at have hjelm på og er ved at se lyset. Men tro mig: hjerneskader gør altså langt værre ting ved forfængeligheden end mærkeligt hår, og det er sgu da synd hvis din søn en dag bliver nødt til at spørge sygeplejersken "hvorfor savler mor"?
Held og lykke med anskaffelsen, er sikker på du får en mega-smart model!