lørdag den 14. august 2010

I samme båd...

Jeg har en kæmpe stak modeblade liggende, som jeg har mere eller mindre gnavet mig igennem de sidste 2 måneder. Jeg har nemlig - som herovre: http://modedullen.blogspot.com/2010/08/stilkerne.html - haft en del tanker omkring min stil...

Jeg mener, jeg har ikke model-mål, ej heller er jeg 'mellem 20-30 år' eller særlig godt lønnet- Drømmene fejler ikke noget, men pladsen i skabet er ved at blive trang og alligevel står jeg hver morgen og har tøj-krise.

Jeg er ikke til alle tendenser, der er f.eks. ingen haremsbukser i mit skab (ikke nogen god idé, når man som jeg er 1,60 lav og har ret tunge hofter/lår). Min hudtone er heller ikke skabt til camel/pudderfarver. Mit hoved går ikke godt med hatte og de helt høje stilletter er heller ikke at finde hos mig (mest pga. mine fødder).

Så... problemet er nok mere, at jeg med nogle ting er sten-sikker på, hvad der ikke klær mig, men grå-zonen er ualmindelig stor. Og jeg kan godt lide at veksle mellem forskellige stil-arter alt efter humør. Altså hvis det ligger indenfor de 5 t-shirts jeg går i for tiden... og så stort set altid med jeans... Hmm, måske var det værd at overveje en oprydning ;-)

2 kommentarer:

  1. Jeg har netop idag bestilt et par bøger af Trinny og Susannan for at indskrænkte min egen gråzone ;)

    SvarSlet
  2. Min svigerinde har en af deres bøger, synes bare ikke jeg blev så meget klogere af alle deres figurer - kan slet ikke finde ud af, om jeg er pære eller vase eller hvad... :-(

    SvarSlet

Giv mig dine tanker...