Har man for mange penge, når man som enlig mor til 2 har råd til at shoppe nyt tøj/sko/tilbehør/ting til hjemmet hver måned, rengøringshjælp og levering af dagligvarer (bestilt på nettet=dyrere end Netto)???
Det mener nogle i mit liv... Måske har de ret. Jeg kunne godt bruge mine uger uden børn til at handle, gøre rent, lave portioner af mad til fryseren... Måske har jeg bare valgt at bruge min tid på andre ting?
Jeg indrømmer: jeg er doven! Jeg gider ikke at suse i Netto mere end én gang om ugen og jeg HADER at gøre rent. Til gengæld elsker jeg at shoppe!
Jeg har bevidst fravalgt en bil, fordi det vil tage (for) mange penge ud af husholdningen. Det koster 29 kr. at få leveret dagligvarer og det sparer mig for en tur i Brugsen (som ligger nærmest hjemmet), hvor jeg stresser fordi jeg også skal hjem og hente børn.
Er det ikke mit valg (og kun mit), hvordan mine penge og min tid skal forvaltes? Oplever I også til tider, at andre blander sig i jeres dispositioner?
Jeg har selv oplevet at folk har skidetravlt med hvad man bruger sine penge på - især når det er "overfladiske" ting som tøj, sko, skønhedsbehandlinger og anden luksus som rengøringshjælp osv.
SvarSletOg ja det kan da godt være, at du har for mange penge, hvis man altså kan have det. Men så længe du tjener dem selv og ikke går og tigger din mor og kæreste osv om penge for at få råd til din daglige luksus, hvad fanden er så folks problem. Og hvis det giver dig mere overskud og glæde i hverdagen, så er de 29 kr. til udbringning af varer da billigt sluppet. De ville vel ikke blande sig, hvis du bruge 29 kr. om ugen på bland-selv-slik eller en cafe latte?
Jeg ville bare lukke ørene og diskusionen om hvad du bruger dine penge til, når folk blander sig. En løsning er også at lade være med at indvie folk i det - det var min løsning dengang jeg var shop-a-holic :O)
Mange hilsner Lolo
Hej Lolo
SvarSletTak for din kommentar - trængte lidt til et rygklap :-)
Har en dejlig kæreste, der er meget sød til at købe tøj mv. til mig, så en del kommer selvfølgelig derfra ;-)
Jeg føler mig ikke specielt rig, men bruger bare mine penge på andre ting (måske prioriterer jeg bare anderledes end andre).
Jeg prøver at lukke ørene.
Kh. Birgitte
PS. Dengang du VAR shop-a-holic??!!! Hvordan holdt du op med det???
Hej Birgitte,
SvarSletDet glæder mig at jeg kunne være behjælpelig :O) Jeg har bare oplevet i så mange år, at folk har SÅ travlt med hvad man bruger sine penge på, når det er "overfladiske" ting. Det er jo ok at købe rejser, kunst, gå ud at spise osv. - det er i hvert fald sjældent at man hører noget for det. Og det irriterede mig af helvedes til at folk de blandede sig så meget, så derfor kunne jeg slet ikke lade være med at kommentere på dit indlæg :O)
Men anyway...tjo kureret...nu skal du høre :O) Jeg blev skilt for 3 ½ år siden. Jeg boede alene i vores megadyre tidligere lejlighed der ikke var mulig at få solgt før for 1 år siden, så jeg blev totalt rippet økonomisk og måtte optage lån for at betale min husleje. Jeg mistede også penge på lejligheden. Og det resulterede i at jeg siden da har haft en meget dårlig økonomi - og når man i en lang periode på 2-3 år kun har haft ml. 1000-2000 at leve for til mad, cremer, medicin, frisør, fornøjelser osv. - ja SÅ bliver man kureret :O)
Mange hilsner Lolo
Det er dine penge og du har ret til at bruge dem som det passer dig!
SvarSletJeg kender det godt selv. Jeg vælger også nogen gange at købe den 'lette' løsning. Tilgengæld har jeg mere tid til at bruge sammen med min datter og mere tid til at gøre mig selv glad.
Jeg synes bare det er godt for dig :)
- Lolo: Har ikke specielt flere penge end det du beskriver, men penge til mad til børnene er lagt oveni. Jeg køber bare aldrig dyrt tøj eller andet, så de strækker lidt - så der er til 'noget' hver måned. Men jo, kunne godt skære ned. Har gjort det én gang, da jeg blev skilt for 3 år siden. og som jeg skrev, som bliver der også 'spædet til' fra min kærestes side :-)
SvarSlet- Mille: Du har ret, men nogle gange er det sgu svært at lukke af, når kritikken rammer. Og føler ikke jeg har behov for at forsvare mig. Jeg er en super mor for mine 2 drenge ;-)