Har du nogle ting, som du virkelig godt kan lide? Altså her snakker vi på det total overfladiske og materielle niveau... Ting som bare er en passion eller samlermani og som du bare MÅ eje/SKAL købe når du ser dem? Key items i din garderobe eller hjem?
Kender f.eks. nogle mennesker, der ALTID køber et glas/krus (?) med hjem fra det land de har været på ferie i. Kvinder, der har over 50 toppe i deres skab, fordi man altid kan få brug for en og mænd med skabe fyldt med (for dem) lækkert værktøj, som egentlig aldrig bliver brugt særlig meget...
Jeg indrømmer, at der er ting, som jeg bare har rigtig mange af og som jeg har svært ved at gå forbi, hvis jeg falder over et godt eksemplar. Og så er der alle de andre ting, som jeg bare har RIGTIG mange af... F.eks. tasker og sko (er jo kvinde) - hvis du spørger kæresten har jeg ALT for mange. Har dog en stærk formodning om, at jeg SLET ikke har så mange tasker som andre kvinder (det med skoene holder nok meget godt).
Altså - det er jo vigtigt at være bare en smule moderne, både én selv, børn og hjem. Jeg har ud over tasker, sko, make-up og tøj generelt, en virkelig stor passion for ure (både til væg, vindueskarme og armbåndsure), bøger (alle genrer) og dulle blade, jakker (har lige talt 3 læderjakker i mit skab samt 5 overgangsjakker). Og kopper og krus... jeg elsker pæne glas, kaffekrus mv. Stilrene lamper rykker osse ved noget i mig. Små æsker og flotte rammer er osse at finde i hobetal i mit hjem. Men holder det MEGET nede (synes jeg selv), for har ikke særlig mange kvadratmeter lejlighed og forenes bedst med en minimalistisk boligstil (dog ikke helt så stram som før i tiden)...
PS. Inden nogle smider en kommentar om det, så JA, jeg ved godt, at der er mere i livet end fine ting og at materielle goder ikke er af altafgørende substans... der er mere i mig end overflade :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Giv mig dine tanker...