Booket op

Jeg har fået booket min kalender for november godt op. Faktisk så meget, at jeg håber at komme ud på den anden side uden stress! Jeg har ellers siden jeg blev skilt, været god til at sige nej og skære ned på arrangementer/aktiviteter, så der også blev plads til at slappe af. Desværre har november lige så stille sneget sig ind på mig, med en masse aftaler - veninder, familie, børnenes aftaler, arbejde, kursus mv.

Så i dag vil jeg nyde den sidste dag i en lang oktober, med en kop kaffe og en god bog. En oktober, som i følge en sms-kæde jeg har modtaget 4-5 gange, har indeholdt 5 fredage, 5 lørdage og 5 søndage i én måned, noget som kun sker hver 823 år.

40 år...

I går havde min gamle arbejdsplads 40 års jubilæum. Og da jeg stadig har en lille finger med i spillet (i form af den dejlige kæreste), så kunne jeg komme med i Wallmans Saloner sammen med alle de andre ansatte, pensionister, bestyrelse (og deres ledsagere - det var den billet, jeg kom ind på).

Jeg har aldrig været der før. Mine forventninger var ikke i top og jeg var egentlig lidt presset med både arbejde og børn. Havde hørt både godt og skidt om det hele (især maden). Havde derfor sørget for at gulpe nogle sandwich ned i forvejen. Og det var nok rigtig godt, for maden var sgu så fin, så fin, men i virkeligheden ikke noget at råbe hurra for. Især ikke taget i betragtning af, at jeg er en af dem, som kantinepersonalet på den gamle arbejdsplads, plejede at råbe efter: 'man må kun tage 3 gange'. Altså, jeg arbejdede med håndværkere, og vi spiser altså godt og meget...

Showet var derimod alletiders. Flot, flot og dygtige folk. Lidt for enhver smag. Og selv om jeg ikke kan lide klovne, så var det altså sjovt, mest pga. min kollega, som nærmer sig de 60 år, som var ved at trille ned af stolen af grin. Grin, smil og latter smitter og det var der meget af hele aftenen.

Jeg fik også chancen for at hilse på en stor del af mine 'gamle' kollegaer, også dem jeg ikke ser så tit. Der blev kysset, krammet, danset og snakket til den store guldmedalje. Det var rigtig hyggeligt og dejligt, at man er husket og savnet, selv efter næsten 2 år. Så alt i alt en fantastisk aften :-)

Underlig dag

I dag endte med at blive en lidt underlig dag og en del stresset. Løb fra møde til møde og skulle også nå at fotograferere til en artikel, jeg skal skrive til personalebladet. Derefter hurtigt ud af døren og få lagt de sidste detajler på hos Loui. Dvs. bryn og vipper skulle ordnes og udvoksning skulle maskeres inden den store prøve på mandag. Endte med at en gråtoning gjorde håret lettere grønt! og en elev som gik totalt i panik... Hjem i regnen med special shampoo under armen, så må vi se om det kan reddes. Den store var selv taget hjem og var alene hjemme for første gang (kun 3 kvarter) Turen fra skolen tager ikke længe, men nok til at mit hjerte sad temmelig meget oppe i halsen, indtil han ringede og sagde, at han var kommet hjem og om han måtte tage en karamel! Blev gennemblødt af regnen op til flere gange. Skulle vaske samtidig med at lave mad, bade ungerne mv. Ret kaotisk...

Så regnede ud at min mave nok knurrer nu, fordi jeg på hele dagen har indtaget: 1 banan, 1 drikkeyoghurt, 1 lille plade chokolade, 1 cola, 1 stk. knækbrød med leverpostej, 1 mini-frikadelle, 5 vindruer og så en lille stang chokolade! Hvad sker der lige for mig med det chokolade??? Jeg plejer aldrig at røre det... Nå, men nu er klokken snart 8 - jeg har vasketøj, der skal lægges på plads, madpakke der skal smøres og noget hjemmearbejde (fordi jeg gik tidligt). Jeg gider ingen af tingene, har lyst til at smide mig foran tv'et med et glas rødvin og noget pasta. Kan man mon ringe efter en ven ;-)

Lettet eller?

Jeg gik fri. Fra besparelsernes klamme hånd. Sammen med en masse andre. Og det var jo dejligt. Men også en ret tom fornemmelse. Kunne ikke helt være jublende glad. Ledelsen har ellers gjort deres bedste. Én går på pension og en ubesat stilling nedlægges. Men der skal stadig prikkes til én. Ikke i min afdeling, men stadig en kollega, der skal væk. Ved stadig ikke hvem. Det er øv. Rigtig meget :-(

Hjemmefra

Der er (forhåbentlig) mange år til mine sønner flytter hjemmefra - og jeg selv dermed er kommet en del længere i livet og 'op i årene', som man siger. Hvis jeg bare er halv så god til at sætte ord på, som ham her, så er meget opnået. Jeg bøjer mig i støvet, kæft, han er god... Men det er vel det, der kendetegner en 'bestseller' forfatter. Tak Bjarne...

(Ved godt kronikken er lidt lang, men læs den - den er fantastisk!)

Jeg elsker Nynne

Mest pga. alle de fantastiske lister - ej faktisk pga. det hele. Synes det er genialt skrevet. Har fulgt med fra begyndelsen og har selvfølgelig 'det hele' hjemme i reolen (plus nr. 4). Så i dag, hvor overspringshandlingen ligger lige for - here goes:

Ville ønske at:

• denne dag var overstået allerede


• at jeg kunne være i alle mine bukser


• man kunne se chik ud i cykelhjelm


• jeg havde taget en pjækkedag med ungerne og var blevet hjemme under dynen og set film og drukket varm kakao

Sjovt at:

• man kan bruge flere timer mandag aften på dårligt tv - kæft, hende Amalie er ikke den skarpeste kniv i skuffen


• nogle kan koncentrere sig om arbejde, når det er i dag vi får dommen over, hvem der skal slagtes under sparekniven

Dejligt at:

• hende den gamle veninde og jeg har fundet en dato, hvor vi skal mødes


• solen skinner og det IKKE regner i dag


• man måske ikke bliver fyret (krydser fingre - er slet ikke overtroisk, men tænk nu, hvis det hjælper)

Te og kage

En regnfuld søndag nærmest kalder på en kop te og en lille kage. Især hvis man er 5 år og lige kommet hjem til sin mor igen, efter en dejlig ferie :-)

Strømpebukser

Altså, jeg har aldrig gået særlig meget i kjole/nederdele. I sidste måned tog jeg mig sammen og begynde at gå i shorts (med strømpebukser under forstås) og tænker, at de 2 ny-indkøbte nederdele fra Rom ikke skal hænge i skabet til en 'fin' anledning.

Problemet er bare, at jeg er en klovn til det der med de stømpebukser (leggings, tights, nylonstrømper - kald dem hvad du vil, det gør ingen forskel på udfaldet). Hvis jeg ikke får revet dem, mens jeg er ved at tage dem på, så er det 110% sikkert, at de bliver revet på mine sko/støvler, en stol, bord, negl mv. i løbet af dagen.

Forleden holdt de hele dagen! for så at blive revet i vask - ja, fatter det ikke, de lå i en vaskepose, alene. De nyeste løb 10 cm. foroven pga. lynlåsen i mine shorts. Det var noget med, at det skulle gå lidt hurtigt med at få dem på... Så røg der endnu 40 kr. :-(

Men altså, jeg kæmper videre, ik'?!! For vil død og pine ikke lade de fine ting hænge inderst i skabet, når jeg nu endelig har fået taget mig sammen til at gå med andet end bukser jeans!

Regn og rusk

Denne weekend har været noget grå. På mange måder. Men heldigvis kommer mine unger hjem i dag og jeg glæder mig afsindigt til at kramme og kysse dem og høre om alle de dejlige oplevelser, de har haft i deres ferie.

I morgen begynder hverdagen nemlig igen. Tidligt op og i børnehave/skole/arbejde. Og jeg ved, at vi alle 3 vil være trætte og morgensure (også når vi kommer hjem), så det er med at ruste sig og nyde den sidste rest søndag.

Ud over hverdagens truen, så er der 2 dage til 'dommen' over arbejdet og endelig afklaring på, hvem de 3 medarbejdere er, som der skal 'prikkes'. Synes det har været et langt forløb - mit første, da jeg er ny i den kommunale(spare)verden. Her kan man roligt snakke om manglende arbejdsglæde, etik og hurtig handling fra ledelsens side. Jeg er klar over, at de er underlagt en masse regler og procedurer, men vi var den eneste forvaltning, der gik på efterårsferie uden en afklaring af situationen. Det holder bare ikke. Mange er urolige. Med god grund. Det er ikke til at pege på, hvem der kan undværes. Eller hvordan ens egen situation bliver, selv om man ikke selv bliver 'prikket'. Håber dog at dette giver ballast til næste gang, for uden tvivl - der bliver en næste gang :-(

Den gode sag

Jeg kan jo godt lide tanken om, at give noget til et godt formål, og så få lidt igen. Faktisk har jeg rigtig mange af de der armbånd fra Støt Brysterne, fra flere år tilbage. Jeg har også en del halskæder/armbånd fra Hjerteforeningen og har handlet Unicef. Købt en Pilgrim halskæde og støttet Læger Uden Grænser. Og en del flere ting... Nogle af tingene har jeg været/er jeg utrolig glade for. Andre er blevet lagt væk/givet bort efter et stykke tid.

Jeg tror faktisk, at det tiltaler mange at få lidt for at give noget. Det gør det nemmere 'at man har fået lidt ud af det' - og noget at bryste sig med (se bare, jeg støtter et godt formål). Jeg ved, at dem der giver så mange penge væk ,at de kan trække det fra på selvangivelsen, måske ikke har brug for de synlige beviser. Men for alle os andre shoppeglade forbrugere giver det en god smag i munden, når det nye armbånd skal luftes.

PS. Lidt forbrugerservice - find selv på flere :-)

http://www.redbarnetshop.dk/

http://stoetbrysterne.dk/

http://elskhjertet.dk/forside/butikken/

http://adhd.dk/butik.html

http://netbutik.unicef.dk/shop/frontpage.html

http://www.msf.dk/Støtvoresarbejde/Netbutik/

http://www.noedhjaelp.dk/netbutik

Store bagedag

I dag er det store bagedag:

Den 3. torsdag i oktober er det Den Store Bagedag, hvor det er meningen, at børn og voksne kan finde sammen om en fælles aktivitet, nemlig at bage. Det er hyggeligt at bage med børnene, og dagens aktiviteter kan give anledning til en god snak, og så får de en god succesoplevelse ved stolt at kunne vise og spise eget bagværk.

God fornøjelse.

Læs mere: www.denstorebagedag.dk

Desværre er mine børn i sommerhus med deres Far og jeg savner dem. Dog har jeg fået en fin sms fra deres papmor, om at de har det godt og de skal bage pandekager.

Tror ikke jeg selv når at bage - efter fyraften kl. 18 er jeg heldigvis inviteret på spisning og efterfølgende kaffe, hygge og snak i storfamilien. Et herligt fristed, hvor man kan sige, hvad man mener om en masse ting, uden at der er nogle der tager det spor ilde op :-)

Frelst

Nå, men det der med den cykelhjelm, det gør altså en lidt frelst. Ligesom en ex-ryger, der benytter hver lejlighed med rygere til at fortælle om, hvor befriende det er, ikke at være en ryger mere, så traver jeg land og rige rundt med min hjelm under armen, bare for at flashe, hvor hellig jeg er.

Jeg mener, jeg tager den på/med alle vegne. Der er under 700 m. cykelkørsel til arbejdet (og ja, jeg ved godt, uheldet kan ske alle vegne), jeg slæber den med ud til min søns skole og tilbage, fordi min cykel står ved bussen osv. Jeg havde den endda med i lørdags på restaurant og i Tivoli til Mamma Mia.

Den har allerede fået sine første skrammer. Ikke af uheld, men af at ligge i min taske. Og jeg er nu en af dem, der smiler pænt til alle andre med hjelm. Det er lidt ligesom at være medlem af en klub for de selvfede. Og jeg bruger det til fulde!

Desuden kan jeg også med god samvittighed sætte mig op på cyklen, når jeg følges med børnene. Og som min venindes søn sagde til hende: Mor, du kunne altså godt lære noget af B* og se at få dig en cykelhjelm!

Hehe, ja er sgu total frelst ;-)

 

Halloween

I rigtig mange år har jeg lavet en græskarlygte med ungerne, til at stille på altanen. Men synes egentlig, at det er noget værre møg med al det arbejde og ungerne kan ikke selv skære ansigtet mv.

Så i år har vi prøvet noget nyt. Vi har indkøbt figur-udstikkere og krymmel og lavet en masse småkager. Projektet lykkes rigtig fint, især fordi ungerne kunne være med hele vejen.

Perfekt?

Har fundet en jakke, der måske er svaret på alle mine bønner om en læderjakke, som også kan bruges når man cykler (uden at man fryser på ryggen, fordi man har lavtaljede bukser på).



500 kr. inkl. levering fra England... Men hvis det ikke er den rette størrelse og den skal retur, kommer det jo til at koste en bondegård...

Ludmilla

Ud over Mamma Mia, så brugte jeg weekenden på at læse min bog færdig. Denne her bog:



Den var god... Men også forfærdelig. Havde en stor klump i halsen, da jeg var færdig... Mennesker er til tider en frygtelig størrelse. De ting vi gør mod hinanden. Suk... Men stadig en vigtig historie at blive fortalt.

Mamma Mia

I lørdags var jeg inde og se denne forestilling:



Altså, jeg har set den før. I London. Og set filmen på tv (egentlig ikke så dårlig som forventet). Hvad jeg lige havde svedt ud siden jeg købte billetter for over 1 år siden, var at det hele var på dansk... Også sangene... Det ved jeg sgu ikke lige om var en succes. Ikke at de ikke var godt oversat, det var de. Men der gik ligesom lidt af charmen, når man ikke kunne sidde og småsynge med på sangene. Jeg er vokset op med ABBA og det føltes altså forkert... Historien i showet er jo ikke den bedste til at bære igennem, når sangene så ikke er helt i top. Og synes også de manglede lidt gejst i første akt, men der kom heldigvis lidt mere energi ud over scenekanten i andet akt. Så... alt i alt, mange penge for en halvgod plads oppe foran, lidt skuffet, men også glad - især fordi de som ekstra-ekstra nummer sang Waterloo - i original versionen :-)

Ønsketænkning

Ville ønske hver morgen kunne være som denne. Den store vågnede af sig selv, den lille fik lov til at sove videre indtil han vågnede selv. Fik snakket og hygget over morgenmaden, den store spiste mens jeg smurte madpakke til ham, vi fik lagt sidste hånd på gaven til mormor og skrevet kort. Alt sammen inden han skulle ud af døren og der var ingen stress.

Ved godt, at det ikke vil være sådan hver dag, og at jeg bare trænger til noget ferie. I stedet må jeg nøjes med en fridag i dag fyldt med gøremål. Men det er da værd at overveje, om jeg skulle omprioritere eller undersøge mulighederne for noget orlov, fordelt på timer i ugens løb. Har vist nogle barselstimer tilgode...

Nå men, jeg må videre, har både vasketøj og noget arbejde og en lille søn, der skal i bad. God fredag til alle derude :-)

Træt

Jeg ville gerne skrive noget fornuftigt. Men min hjerne er brændt lettere sammen. Det har været nogle intense dage og jeg trænger i den grad til at hvile mig og slappe af. Det bliver bare ikke i morgen, for trods jeg har fri, så står den på vask af tøj, hospitalsbesøg med den lille,  Tivoli tur med kæreste og ungerne og om aftenen familiemiddag... Lørdag står på ABBA - i Tivoli. Glæder mig, men bare jeg ikke falder i søvn ;-)

Ikke-til-stede assistent

Var på kursus i går, kursus i dag og kursus i morgen... Jeg bliver godt nok klog ;-)

Gamle veninder

Jeg fandt en gammel veninde på Facebook forleden. Hun og jeg har gået på handelsskole sammen, være i Løkken på sommerferie sammen og efter EFG (ja, undskyld, jeg ER gammel, det hed det altså dengang) fik hun en læreplads og jeg læste videre til HH eksamen. Hendes elevplads var lige rundt om hjørnet fra mig, så vi sås en del, selv om vi ikke var sammen hver dag. Jeg kunne godt lide hende. Jeg tror også hun syntes om mig. Men så kom der en mand i hver vores liv (hendes først) og så endte det med at glide ud... Klassisk. Havde et par akavedede møder senere i livet (de der, hvor man løber ind i hinanden og ikke rigtig ved, hvad man skal sige til hinanden - det ene var endda på hospitalsgangen på vej til jordemoderkonsultation!).

Nå, men hvor om alting er, så hedder hun noget lidt ualmindeligt og det gør jeg jo også, så at finde hende på FB var relativt nemt. Hun er dog ny bruger. Så vi er først blevet 'venner' igen i denne uge. Skrev en mail til hende. Kort om hvor jeg var i livet (civilstand, børn, arbejde). Hun svarede tilbage. Nogenlunde samme sted i livet (civilstand, lidt flere børn, arbejde). Nu er der det specielle med hende, at hun faktisk er en rigtig sød pige. Rigtig sød. Og jeg følte et lille savn (og lidt nysgerrighed). Så nu har jeg sendt en mail om vi skal ses. På en måde ligesom, at invitere en man kendte engang ud på date. Bortset fra, at et afslag på at ses, nok vil være en del mere underligt (på den anden side, så er det vel fair nok, at hun melder fra, pga. manglende overskud/lyst).

Men altså, hvor intet vover intet vinder! Og måske har jeg brug for at vove lidt mere. Få nogle andre impulser og noget nyt (og alligevel gammelt og velkendt) ind i mit liv. Men lige nu har jeg altså lidt ondt i maven. Mødtes med en gammel veninde for ca. 1 år siden, som havde fundet mig på FB og selv om hun har lige så sød, som hun var dengang, kunne jeg godt mærke, at jeg ikke var helt enig med hendes holdninger omkring skilsmisse og barn (hun stod selv midt i det - jeg prøvede at lade være med at virke belærende). Så har ikke set hende siden og har sendt hende en del sms/mails, som hun ikke har reageret på. Jo tak, jeg forstår godt, jeg borer der hvor hun er øm og ikke vil høre på fornuft. Men jeg håber nu, hende den anden skriver tilbage...

Strenge mor

Er du en streng mor? Det var der en kollega (mandlig, ingen børn), der spurgte mig om i går til frokost. Ja! svarede jeg, overbevist om, at det er jeg nok. I hvert fald sammenlignet med en del andre mødre/fædre, som jeg lige umiddelbart kender.

Jeg er streng på den måde, at jeg forventer at mine børn hører efter, hvad der bliver sagt, gør det og generelt opfører sig ordentligt. Især i det offentlige rum. Og i skolen/børnehaven.

Jeg ønsker ikke, at mine børn skal være dem, der går i flitsbue og skrig i supermarkedet eller dem, der stamper i gulvet og råber grimme ord inde i BR. Jeg har taget et par ture, specielt med den mindste. Og resultatet er nogenlunde det samme: ungen under armen og ud af butikken. Jeg forhandler ikke og jeg bøjer ikke af for plageri.

Jeg gør derfor også en dyd ud af, ikke at medbringe mine børn i butikkerne, når de er trætte (tak til nemlig.com) eller vi holder fri sammen. Hvis vi går ud og shopper, laver vi en aftale hjemmefra om spilleregler (hvad kan der forventes at falde af - alt mellem et stykke legetøj, en bolle eller ingenting).

Så ja, jeg er (på nogle mange områder en streng mor) - og jeg ved at alle jer, der 'kigger' mig over skulderen i butikkerne, er glade for at mine unger ikke ligger og roder rundt på gulvet, mens lyden af skrig stiger til AC DC koncert niveau. Har jeg ret??? ;-)

...

Det står lidt stille her - altså på bloggen, ikke i mit liv. Der sker der næsten lidt for meget! Både af de ting, der gør mig ked af det og de ting, der gør mig glad. Vælger at fokusere på de gode ting, men det kan godt være en svær øvelse.

Men tak til mine 2 dejlige veninder, der med alvorlige miner hørte på mine kvaler og stadig fik et smil (og grin) frem i mig senere på aftenen (helt uden alkohol, men godt hjulpet af en drømmekage). Jeg har sgu nogle gode mennesker i mit liv - og det er jeg utrolig glad for :-)

Noget om hår - igen

Altså, jeg ved godt det ikke tæller i jeres bog! Alle jer med laaangt hår ned til midt på ryggen (eller bare skulderen)... Men jeg har altså langt hår! Det har jeg! Basta! Også selv om min ældste siger, at jeg stadig har kort hår... Det plejer for helv... at være klippet rundt om ørene. Nå!

Jeg har jo ladet mit hår gro i næsten 1 år nu. Og heldigvis er det snart slut. Der er under en måned til Loui's svendeprøve og jeg kan slippe af med alt det der balsam, hårtørrer, kam og lange hår alle vegne. Jeg glæder mig som et lille barn ;-)

... men altså, hvis der er andre derude der gerne vil, så mangler hun stadig modeller - skriv endelig til mig, hvis du er frisk på klip/farve, så formidler jeg kontakten videre :-)

Efterår del II

I anledning af den kommende mørke tid, har jeg udskiftet mit forårs-look på siden til et mere enkelt (blå) look...

Det er næsten som at få en ny trøje :-)

Efterår

Jeg overgiver mig! Jeg skifter fra ballarina til støvler... Men av! - min fod er altså ikke helt klar til strømper og trange forhold. Hvordan skal jeg overleve en hel lang vinter? Det bliver nok noget med skiftesko på arbejdet. Jeg gruer sgu efterhånden lidt for '2. runde'. Synes ikke jeg er helt klar til fuld narko og smerter igen igen. :-(

Mandag morgen!

For sent ud af døren, fordi jeg har sovet for længe. Efter en weekend, hvor jeg ellers nok fik slappet af. Og sneget mig udenom oprydning i kælderen (hvor længe kan man egentlig ignorere det - jeg mener, døren kan snart ikke åbnes!). Fik lavet lidt (arbejde), men ikke alt det planlagte (what's new?!!).

Problemet er bare at når jeg liiige sidder der i stolen/sofaen, så kunne jeg jo liiige læse lidt og når vi alligevel hygger, så laver jeg en kop te... og så liiige en halv time mere med en dårlig tv-serie, bage muffins, tjekke nettet for lækkert tøj (som jeg alligevel ikke har råd til) osv.

I kan godt se, hvor det bærer hen ad ik'?!! Jeg er dronningen af overspringshandlinger! Og en smule doven... Er du også god til at krybe udenom? :-)

Rigtig fine...

Disse landede i min postkasse forleden. De er enkelte og smukke og kan fås her:

http://www.carlascafe.dk/p/shop-by-blank.html

Hæ!

Hæ hæ... så kom dagens bedste nyhed:

http://politiken.dk/kultur/musik/ECE1072536/take-that-udsender-album/

Gad vide om de læste mit forrige indlæg ;-)