I går havde min gamle arbejdsplads 40 års jubilæum. Og da jeg stadig har en lille finger med i spillet (i form af den dejlige kæreste), så kunne jeg komme med i Wallmans Saloner sammen med alle de andre ansatte, pensionister, bestyrelse (og deres ledsagere - det var den billet, jeg kom ind på).
Jeg har aldrig været der før. Mine forventninger var ikke i top og jeg var egentlig lidt presset med både arbejde og børn. Havde hørt både godt og skidt om det hele (især maden). Havde derfor sørget for at gulpe nogle sandwich ned i forvejen. Og det var nok rigtig godt, for maden var sgu så fin, så fin, men i virkeligheden ikke noget at råbe hurra for. Især ikke taget i betragtning af, at jeg er en af dem, som kantinepersonalet på den gamle arbejdsplads, plejede at råbe efter: 'man må kun tage 3 gange'. Altså, jeg arbejdede med håndværkere, og vi spiser altså godt og meget...
Showet var derimod alletiders. Flot, flot og dygtige folk. Lidt for enhver smag. Og selv om jeg ikke kan lide klovne, så var det altså sjovt, mest pga. min kollega, som nærmer sig de 60 år, som var ved at trille ned af stolen af grin. Grin, smil og latter smitter og det var der meget af hele aftenen.
Jeg fik også chancen for at hilse på en stor del af mine 'gamle' kollegaer, også dem jeg ikke ser så tit. Der blev kysset, krammet, danset og snakket til den store guldmedalje. Det var rigtig hyggeligt og dejligt, at man er husket og savnet, selv efter næsten 2 år. Så alt i alt en fantastisk aften :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Giv mig dine tanker...