Frelst

Nå, men det der med den cykelhjelm, det gør altså en lidt frelst. Ligesom en ex-ryger, der benytter hver lejlighed med rygere til at fortælle om, hvor befriende det er, ikke at være en ryger mere, så traver jeg land og rige rundt med min hjelm under armen, bare for at flashe, hvor hellig jeg er.

Jeg mener, jeg tager den på/med alle vegne. Der er under 700 m. cykelkørsel til arbejdet (og ja, jeg ved godt, uheldet kan ske alle vegne), jeg slæber den med ud til min søns skole og tilbage, fordi min cykel står ved bussen osv. Jeg havde den endda med i lørdags på restaurant og i Tivoli til Mamma Mia.

Den har allerede fået sine første skrammer. Ikke af uheld, men af at ligge i min taske. Og jeg er nu en af dem, der smiler pænt til alle andre med hjelm. Det er lidt ligesom at være medlem af en klub for de selvfede. Og jeg bruger det til fulde!

Desuden kan jeg også med god samvittighed sætte mig op på cyklen, når jeg følges med børnene. Og som min venindes søn sagde til hende: Mor, du kunne altså godt lære noget af B* og se at få dig en cykelhjelm!

Hehe, ja er sgu total frelst ;-)