onsdag den 27. oktober 2010
Lettet eller?
Jeg gik fri. Fra besparelsernes klamme hånd. Sammen med en masse andre. Og det var jo dejligt. Men også en ret tom fornemmelse. Kunne ikke helt være jublende glad. Ledelsen har ellers gjort deres bedste. Én går på pension og en ubesat stilling nedlægges. Men der skal stadig prikkes til én. Ikke i min afdeling, men stadig en kollega, der skal væk. Ved stadig ikke hvem. Det er øv. Rigtig meget :-(
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Jeg kan godt forstå at det er svært at glæde sig, når der stadig er een, der skal afskediges.
SvarSletMen jeg vover alligevel at komme med et lille tillykke, for må man ikke godt være glad på egne vegne samtidig med at man er ked på andres?
Jo tak :-) jeg tror, der var mange, hvor skuldrene sank en halv meter og tanken var 'godt det ikke er mig/vores afdeling' gik gennem hovedet. Det er en svær situation, især at møde 'de andre' i dag. Hvad skal man sige? Men prøver bare at være forstående og gemme ens egen glæde lidt væk. Dermed ikke sagt at vi ikke fejrede det i går aftes, med rødving og og sæsonens allersidste jordbær :-)
SvarSletDer er lavet utrolig mange undersøgelser, der viser, at det er næsten lige så hårdt at være dem, der bliver tilbage, som den, der bliver fyret. Lettelsen er der selvfølgelig, men den dårlige samvittighed overfor "den" fylder meget - så det er helt normalt at have det sådan.
SvarSletMen alligevel - tillykke med du stadig er på :-)
Ja tillykke med "overlevelsen" :O)
SvarSletTak alle sammen :-) og Line - rart at vide, at man er normal ;-) Det er trods alt ikke hver dag, jeg får det at vide, hehe
SvarSlet