I lørdags var jeg inde og se denne forestilling:
Altså, jeg har set den før. I London. Og set filmen på tv (egentlig ikke så dårlig som forventet). Hvad jeg lige havde svedt ud siden jeg købte billetter for over 1 år siden, var at det hele var på dansk... Også sangene... Det ved jeg sgu ikke lige om var en succes. Ikke at de ikke var godt oversat, det var de. Men der gik ligesom lidt af charmen, når man ikke kunne sidde og småsynge med på sangene. Jeg er vokset op med ABBA og det føltes altså forkert... Historien i showet er jo ikke den bedste til at bære igennem, når sangene så ikke er helt i top. Og synes også de manglede lidt gejst i første akt, men der kom heldigvis lidt mere energi ud over scenekanten i andet akt. Så... alt i alt, mange penge for en halvgod plads oppe foran, lidt skuffet, men også glad - især fordi de som ekstra-ekstra nummer sang Waterloo - i original versionen :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Giv mig dine tanker...