Denne weekend har været noget grå. På mange måder. Men heldigvis kommer mine unger hjem i dag og jeg glæder mig afsindigt til at kramme og kysse dem og høre om alle de dejlige oplevelser, de har haft i deres ferie.
I morgen begynder hverdagen nemlig igen. Tidligt op og i børnehave/skole/arbejde. Og jeg ved, at vi alle 3 vil være trætte og morgensure (også når vi kommer hjem), så det er med at ruste sig og nyde den sidste rest søndag.
Ud over hverdagens truen, så er der 2 dage til 'dommen' over arbejdet og endelig afklaring på, hvem de 3 medarbejdere er, som der skal 'prikkes'. Synes det har været et langt forløb - mit første, da jeg er ny i den kommunale(spare)verden. Her kan man roligt snakke om manglende arbejdsglæde, etik og hurtig handling fra ledelsens side. Jeg er klar over, at de er underlagt en masse regler og procedurer, men vi var den eneste forvaltning, der gik på efterårsferie uden en afklaring af situationen. Det holder bare ikke. Mange er urolige. Med god grund. Det er ikke til at pege på, hvem der kan undværes. Eller hvordan ens egen situation bliver, selv om man ikke selv bliver 'prikket'. Håber dog at dette giver ballast til næste gang, for uden tvivl - der bliver en næste gang :-(
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Giv mig dine tanker...