fredag den 8. oktober 2010

Strenge mor

Er du en streng mor? Det var der en kollega (mandlig, ingen børn), der spurgte mig om i går til frokost. Ja! svarede jeg, overbevist om, at det er jeg nok. I hvert fald sammenlignet med en del andre mødre/fædre, som jeg lige umiddelbart kender.

Jeg er streng på den måde, at jeg forventer at mine børn hører efter, hvad der bliver sagt, gør det og generelt opfører sig ordentligt. Især i det offentlige rum. Og i skolen/børnehaven.

Jeg ønsker ikke, at mine børn skal være dem, der går i flitsbue og skrig i supermarkedet eller dem, der stamper i gulvet og råber grimme ord inde i BR. Jeg har taget et par ture, specielt med den mindste. Og resultatet er nogenlunde det samme: ungen under armen og ud af butikken. Jeg forhandler ikke og jeg bøjer ikke af for plageri.

Jeg gør derfor også en dyd ud af, ikke at medbringe mine børn i butikkerne, når de er trætte (tak til nemlig.com) eller vi holder fri sammen. Hvis vi går ud og shopper, laver vi en aftale hjemmefra om spilleregler (hvad kan der forventes at falde af - alt mellem et stykke legetøj, en bolle eller ingenting).

Så ja, jeg er (på nogle mange områder en streng mor) - og jeg ved at alle jer, der 'kigger' mig over skulderen i butikkerne, er glade for at mine unger ikke ligger og roder rundt på gulvet, mens lyden af skrig stiger til AC DC koncert niveau. Har jeg ret??? ;-)

dim

4 kommentarer:

  1. Jeg kunne ikke være mere enig i din påstand og overbevisning. Jeg er kun 24 år, og endnu ikke mor - men min kæreste og jeg planlægger at få børn i nær fremtid.

    Jeg er selv opdraget med lignende principper og værdier, som du her også vælger at sætte for dine egne børn, og jeg er da ganske velfungerende dagen idag :)

    Børn skal have faste rammer, grænser og disciplin.

    SvarSlet
  2. Du lyder som en mor som sådan nogen som mig (dvs. én uden børn og som heller ikke er specielt pjattet med dem) rigtig godt kan lide... Der er bare for få forældre der har ordentligt styr på deres børn, og som synes at andre voksne skal acceptere, når de råber og skriger og løber rundt osv. - fordi de jo er børn????!! Jeg har heller aldrig fattet ideen med at tage dem med ud og handle når de er skidetrætte. Det er da bedre at hente dem en halv time senere i dagsinstitutionen og så handle inden man henter dem - det vinder alle (både børnene, forældre og andre) jo ved.

    Så tak for sådan nogen som dig :O)

    SvarSlet
  3. Jeg får selv trækninger ved øjet og lyst til at ruske forældrene, når jeg møder den slags børn... Det er jo sjældent børnenes skyld ;-)

    SvarSlet
  4. Jeg kunne ikke være mere enig. Jeg synes at opdragelsen af børn er blevet alt for slap, og det er min overbevisning, at det skaber intet andet end uopdragne og uudholdelige unger. Jeg så en udsendelse med en børnepsykolog, der bedyrede at man ikke må sige nej til børn eller hæve stemmen overfor dem. Jeg blev så forarget over den udsendelse og kunne ikke være mere uenig -børn skal da lære at der er noget der hedder nej og hvis det er fortjent, så skal de også have den skideballe. Nå, men inden jeg får skrevet en hel roman, så må jeg nok hellere slutte af.
    Men hurra for streng opdragelse, den kan indeholde ligeså meget - hvis ikke mere -, kærlighed som "ingen opdragelse" kan.

    SvarSlet

Giv mig dine tanker...