I dag har jeg været til jubilæum på mit gamle arbejde. Én af mine gode (ex-)kollegaer havde været ansat i 25 år. Og der er flere jubilarer på vej, mange af dem fra min gamle afdeling.
Der var engang, hvor jeg troede, at den dag også kom for mig, i det firma. Men til d. 1. er det alligevel 2 år siden jeg skiftede. Jeg er glad for min beslutning. Hvert besøg i det gamle firma afføder dog (med garanti) mindst 2-3 gange spørgsmål, om jeg nu er glad for det nye og om jeg savner dem/det gamle job.
Jeg ved ikke, om det bare er standard spørgsmål, men altså... hvis jeg var ked af mit nye job, så havde jeg ikke stadig været der! Jeg savner ikke mit gamle job, så havde jeg allerede lagt billet ind på at komme tilbage. Og ja, jeg savner mine gamle kollegaer rigtig meget... stadig. Trods at mine 'nye' kollegaer er mindst lige så gode, søde og dejlige.
Det gamle firma var trods alt der, hvor jeg trådte mine 'barnesko' i erhvervslivet. Hvor jeg var elev, studiemedhjælp og ansat da jeg fik begge mine børn, blev skilt og fandt min kæreste. Hvor jeg var hende, der kendte alle, kendte til alt og vidste noget om det meste. Hvor jeg blev voksen og ansvarlig for et budget på 80 mio.kr., var én af de bærende krafter i implementering af nyt økonomisystem og tog min efteruddannelse. Med gode kollegaer på sidelinien hele vejen. Ja, jeg savner dem, men jeg kommer altså ikke tilbage lige foreløbig!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Giv mig dine tanker...