Jeg har aldrig gået særlig meget op i det der med nytårsfortsætter. Jeg har haft ønsker, som jeg messer inde i mig selv, når det er tid til at hoppe ned fra stolen og ind i det nye år. Men et egentligt nytårsfortsæt, tror jeg aldrig, jeg har haft... MEN - i år vil jeg alligevel prøve! Og det er ikke det der med, at jeg skal spise sundt, motionere mere og tabe de forbandede 5 kilo, så jeg kan passe mine bukser igen. Næh... Jeg har siddet og læst mine gamle blog-indlæg og tænkt over mit 2010 og er nået frem til, at jeg i det nye år vil være mere nærværende.
Jeg vil øve mig i, at leve i nuet. Og ikke tænke så meget på, om bussen nu også passer mandag, så jeg ikke kommer for sent på arbejde. Eller alle de andre 'hvad nu hvis...' Jeg vil blive bedre til at være til stede især når børnene er her. Høre og se dem uden at tankerne er 100 km. væk. Give slip på en lille del af mit store planlægger-gen og tage tingene som de kommer. Uden at gå i spåner over, hvad der kan ske, men mere fokusere på det, der faktisk sker og handle derudfra.
Jeg håber, det lykkes for mig. Ikke kun i januar, men i hele 2011! Godt nytår til alle jer derude. Jeg håber, I får en dejlig aften og kommer godt og sikkert ind i det nye år. Vi ses igen på den anden side :-)
fredag den 31. december 2010
Nytårsfortsæt
onsdag den 29. december 2010
Slik
Julens mange varianter af guf, affødte en snak om, hvilken slags slik, man kan lide... Vil bare sige: Det er skræmmende, så meget miljø og arv kan påvirke én. Min bror og jeg vil aldrig kunne dele en pose slik, for vi kan kun lide det samme! Som i - vi er ekstrem kræsne, hvad angår slik. Altså i vores univers er det kun vingummi der tæller. Og kun Haribo. Måske kan der lokkes lidt skum ind imellem (spejlæg). Eller vampyrer og saltbomber. Men alt det der engelske vingummi, lakrids og pastiller/dragé (whatever), stænger mv. er no-go. Måske det hænger sammen med det at blive ældre. Eller vokse op med 'slam-slik' som barn. Jeg skal ikke gøre mig klog på det...
Ved kun at slik godt kan overgås. Af chips. Og jeg kunne ikke være mere enig med min kloge (lille)bror, når han siger, at chips kan man godt få for mange af: 'Altså efter 2 poser, kan jeg faktisk ikke spise flere'....

KLOVN!
Altså filmen, ing'!! Ikke mig (kunne aldrig finde på at være så selverkendende!). Nå, men jeg var ude på det rigtige udsalg i går med kæresten, som endte med middag og biograf :-) Jeg fandt ikke noget på udsalg (jeg købte slet ikke noget - og jeg ER altså blevet rask igen)! Men det var dejligt med lidt kæreste tid. (Ungerne var til julefrokost hos farmor og de næste par dage er de hos deres far, inden de kommer hjem til nytår her).
Filmen - tja, den var lidt ligesom et godt afsnit af serien, men måske havde jeg ventet lidt mere tå-krummende action end der egentlig var. Og så var det rigtig svært at høre, hvad de siger i filmen, når alle i salen griner. Så, altså ikke dårlig, men heller ikke super god.
I dag står på (mere) udsalg... under påskud af, at købe en fødselsdagsgave til min kære tante. Og så SKAL der ryddes op. Inden jeg fylder nytårspynt og mad ind i lille lejlighed. Har endnu ikke en forkromet plan, men det bliver noget med den der raclette, der står i kælderen og samler støv... Skal nok gå :-)

Etiketter:
Børn,
Kæreste,
Livet i al almindelighed
tirsdag den 28. december 2010
Fridage
Ja så har jeg altså fri. Tvungen ferie fra arbejde, som har lukket mellem jul og nytår. Og det er jo ikke så skidt. Bare lidt mærkeligt. Jeg prøver at nyde det. Og slappe af. Ungerne sover længe, så står ikke op før kl. 9. Lukker ikke ned før kl. 23-24 hver dag (altså mig ik' - ungerne ryger i kassen omkring kl. 21). Skal dog stadig ordne alle de kedelige ting (vasketøj, nedtagning af julepynt, opvask, rengøring mv.). Og nå at læse min bog. Beundre julegaver (egne). Hjælpe med julegaver (ungernes lego). Om under 1 uge står vi på ræset igen. Undrer mig lidt, om det overhoved kan lade sig gøre. Med det offentlige i snevejr, grøntsager og tidlig sengetid. Tror bare jeg ignorerer det indtil videre. Og prøver at slappe af ;-)
mandag den 27. december 2010
Glædelig jul... eller
Ja, er hjemme igen fra jul i Odense. Har ungerne. Er ikke syg mere. Til gengæld er julehyggen så småt indfundet, selv om det er lidt sent. Lå trods alt på langs under dynen, indtil jeg godt bedøvet af Ipren, rejste mig fra sygelejet d. 24. dec. og drak kamille te så det stod ud af ørerne. Nåede lidt at smage den der julemad, pakke gaver op og se niecens dejlige fjæs, når hun fik endnu en pakke og udbrød 'næææh' og 'eijjj' af al det flotte papir. Vågnede op markant bedre juledag, men så skulle vi også hjem fra min bror og svigerinde! I går fik ungerne de sidste gaver og i dag har vi dejlig meget fri og skal ingenting, andet end at lege, hygge og rende rundt i nattøj.
torsdag den 23. december 2010
Syyyyg
Jeg har fået influenza... :-( Det gør ondt over det hele og jeg er SLET ikke i julehumør! Ligger faktisk mest under dynen og fryser. Håber ikke de sociale myndigheder kigger forbi, for ungerne har ikke fået tøj på eller spist skyggen af nogle grøntsager i 3 dage! I dag henter deres far dem og så kommer de heldigvis igen til gaver og julefrokost d. 26... der skulle jeg gerne være på højkant, selv om jeg kan mærke hosten holder sit indtog allerede! Den store søn har kold lungebetændelse og den lille søn skranter også. Så der er sygdom over hele linien... Håber dog de får en dejlig jul med familien. Og at de når frem i snestormen...
mandag den 20. december 2010
Julepynt
Jeg har ikke meget julepynt tilbage fra da jeg var barn. Meget har jeg selv strittet ud, før jeg blev gammel nok til at sætte pris på det. Andet er gået i stykker med tiden eller blevet så grimt, at jeg ikke kan forsvare, at have det længere.
Men noget hænger ved. Og jeg ved godt, det er grimt. Men det er ikke rigtig jul, hvis det ikke kommer op.
Min bror har dem osse! Og jeg har ved selvsyn set dem i hans vindueskarm i lørdags!
Denne har jeg selv lavet, engang i 2. klasse (og båret som halskæde).
I år har jeg valgt at sætte det op i mit soveværelse. Så skal det andet fine pynt ikke trækkes med det underlige. Og jeg kan kigge på det hver dag, inden jeg lukker øjnene og tænke på dengang, hvor de 24 dage til juleaften føltes som 240!

lørdag den 18. december 2010
Bagud
Jeg er jo færdig med gaverne (altså næsten), men synes alligevel at julestemningen har svært ved at indfinde sig. Måske er det hele gaveræset, de syge børn eller bare fordi jeg synes, det er svært at finde tid til det hele.
Det ER pyntet op derhjemme. Men ingen juletræ. Og kalenderlyset ser sådan her ud:
Det er ikke viljen der mangler, men tiden... Måske vi når til den 24. alligevel?
Det ER pyntet op derhjemme. Men ingen juletræ. Og kalenderlyset ser sådan her ud:
Det er ikke viljen der mangler, men tiden... Måske vi når til den 24. alligevel?
fredag den 17. december 2010
Nye støvler?
Jeg skal have nogle nye støvler. Mine ellers udemærkede sorte flade fra sidste år er både slidt ned i hælen og så er der altså sket noget med min fod efter operationen. Så de er desværre ikke særlig behagelige at gå i... Hvilket er meget øv, for jeg har vænnet mig til flade sko/støvler pga. foden.
Nå, men et godt bud er disse fra Bianco - tror dog jeg venter til udsalget. 800 kr. lige før jul er i overkanten, selv for det blødeste kalveskind!
Jeg har allerede prøvet dem, så jeg er klar til udsalget. Og nej - trods jeg ikke er så høj, så er det IKKE 'over-knee' støvler (som jeg altid får en ret uheldig assosiation til en film, når jeg ser) . Når de er foldet op, sidder de stadig under knæet...

Jeg ved det godt, men det for sent nu...
Intet nyt er godt nyt, som man siger... Jeg er hverken faldet i det glatte vejr (har dog været tæt på) eller blevet væk i julehandlen (det var osse tæt på)! Jeg er til gengæld FÆRDIG med at købe julegaver, undtagen én speciel, som ikke bliver købt før næste uge.
I dag står den på fødselsdag - i Odense. Ungerne er plaget af snot og hoste og vi hutler os igennem med pasning diverse steder. De har været hjemme siden onsdag og jeg krydser fingre for, at de er friske nok til togtur i eftermiddag.

tirsdag den 14. december 2010
Jamen, er det allerede... tirsdag?!!
Hold k* den weekend trak tænder ud. Og jeg var ikke engang fuld eller sent hjemme fra julefrokost fredag. Lørdag gik med julegave indkøb, søndag med oprydning, indpakning, indkøb, mandag med arbejde og tøjvask... Er der noget at sige til, at jeg faldt om kl. 21.20? Vågnede kl. 23.34 og trak mig selv ud og børstede tænder. Underligt nok ikke særlig udhvilet, da vækkeuret bippede kl. 5.35 :-(
Troede faktisk søndag aften at jeg var på forkant med den der milliard julegaver, der skal købes... men nej... startede mandag morgen med denne mail:
Ja tak, for ingenting! Hvad fanden er så fordelen med at bestille på nettet, når I 3 (!) dage efter ordrebekræftelsen lige pludselig ikke kan levere. Og tak, fordi I ikke hæver penge for noget, som I slet ikke har tænkt jer at sælge. Grrr....
Nå, men det betyder at de næste 2 dage (!) går med julegaveindkøb. I dag begynder ræset først sent, da jeg skal til julestue i børnehaven. Som jeg virkelig ikke gider. Men da det er den lille's sidste år i børnehaven og han skal gå Lucia, så stiller jeg selvfølgelig op fra start kl. 15 og bliver til den bitre ende, omkring kl. 17...
Men må sgu indrømme, at alt det der juleræs efterhånden er ved at få skovlen under mig. Gaverne skal være klaret senest onsdag, for torsdag er lang dag på arbejdet, fredag skal der hentes unger og vi drager til Odense til dobbelt fødselsdag. Næste år tager jeg altså en fridag på en hverdag og ordner hele dynen på én gang. Eller håber på bedre net-shopping...
Julekortene skrider langsomt fremad. Som i 1 om dagen. Ved ikke hvorfor jeg skriver dem, andet end at jeg selv elsker at få dem. Og egentlig synes det er hyggeligt at skrive - bare ikke 15 i træk ;-)
Troede faktisk søndag aften at jeg var på forkant med den der milliard julegaver, der skal købes... men nej... startede mandag morgen med denne mail:
Vi må desværre meddele at Hummel t-shirt og trøje er udsolgt i de bestilte størrelser.
Vi bliver derfor nødt til at annullere din ordre, og pengene vil ikke blive hævet på din konto.
Beklager ulejligheden.
Ja tak, for ingenting! Hvad fanden er så fordelen med at bestille på nettet, når I 3 (!) dage efter ordrebekræftelsen lige pludselig ikke kan levere. Og tak, fordi I ikke hæver penge for noget, som I slet ikke har tænkt jer at sælge. Grrr....
Nå, men det betyder at de næste 2 dage (!) går med julegaveindkøb. I dag begynder ræset først sent, da jeg skal til julestue i børnehaven. Som jeg virkelig ikke gider. Men da det er den lille's sidste år i børnehaven og han skal gå Lucia, så stiller jeg selvfølgelig op fra start kl. 15 og bliver til den bitre ende, omkring kl. 17...
Men må sgu indrømme, at alt det der juleræs efterhånden er ved at få skovlen under mig. Gaverne skal være klaret senest onsdag, for torsdag er lang dag på arbejdet, fredag skal der hentes unger og vi drager til Odense til dobbelt fødselsdag. Næste år tager jeg altså en fridag på en hverdag og ordner hele dynen på én gang. Eller håber på bedre net-shopping...
Julekortene skrider langsomt fremad. Som i 1 om dagen. Ved ikke hvorfor jeg skriver dem, andet end at jeg selv elsker at få dem. Og egentlig synes det er hyggeligt at skrive - bare ikke 15 i træk ;-)
fredag den 10. december 2010
God nok?
I øjeblikket kører der en 'god nok mor' - serie herhenne. Jeg har stor respekt for mødre, der i den grad, hviler så meget i sig selv. Jeg øver mig stadig. Nogle af tingene kan jeg nikke genkendende til, andre kræver mere reflektering fra egen side.
Jeg synes selv, jeg er en god nok mor. Og jeg tror mine børn vil give mig ret. Alligevel falder jeg tit i 'curling'-fælden, især når vi har travlt. Det er også der, jeg snerrer og kommer til at råbe nogle gange. Ikke noget jeg er særlig stolt af.
Det er være mor er ikke altid nemt. Det tror jeg alle mødre kan relatere til. Og at være enlig mor giver mig nogle gange kamp til stregen. Men også en masse dejlige oplevelser og erfaringer, som jeg ikke vil være foruden :-)

torsdag den 9. december 2010
IRL
Nogle har tænkt på realiteterne. Og viser det på deres hjemmeside.
Det er sgu første gang, jeg har set en model med top-mave!!! Men fantastisk at modebranchen indser, at vi alle ikke ligner top-modeller...
PS. Hele kjolen ser sådan ud, fås her og koster kun £20.
Det er sgu første gang, jeg har set en model med top-mave!!! Men fantastisk at modebranchen indser, at vi alle ikke ligner top-modeller...
PS. Hele kjolen ser sådan ud, fås her og koster kun £20.
tirsdag den 7. december 2010
Hjemme-dag
I dag er jeg hjemme. Mest fordi jeg selv ville, men også fordi min ældste søn har klaget over ondt i halsen et stykke tid nu. Så på tide at få det tjekket, så han ikke render rundt med ubehandlet halsbetændelse (har jeg prøvet en gang). Han kunne godt være kommet i skole, men helt ærligt, jeg synes vi alle kunne bruge, at sove længe ovenpå weekendens strabadser. Hvilket også resulteret i, at begge unger sov til kl. halv ni. Den lille er sendt i børnehave. Den store er begyndt at se, at det altså ikke er så sjovt, at være hjemme syg. Jeg selv har sat alle ting på stand-by. Og prøver at slappe af. Og ikke tænke på alle de ting på 'to-do-listen', som jeg burde ordne...
mandag den 6. december 2010
Monday Monday
Hold kæft en weekend. Mit hoved nåede at dreje 3 gange rundt om sig selv af stress og jag, blev nødt til at være den voksne overfor 2 møgunger, der opførte sig, som om de var på lsd (det var bare sukker) og skælde en masse ud. Øv.
Godt det er mandag... Som så begyndte med at låsen til kælder var gået i stykker, så måtte hele vejen udenom blokken, for at få min cykel hevet op. Bussen var mega forsinket og på retur rejsen ventede jeg 23 stive minutter på en ny bus. Jo jo, det var jo osse RIGTIG slemt vintervejr! Not! Vejene var fandme helt sorte... Tror sgu Movias chauffører ikke rigtig er kommet op i gear endnu (måske de osse har haft en stresset weekend, men hvorfor skal det gå ud over mig? og alle de andre der måtte vente? Ja, jeg spørger bare).
Så kom for sent på arbejde - med besked om, at jeg skulle gå tidligt. Noget med en nøgle, der havnede det forkerte sted. Så skal hjem og lukke op for 9-årig og kammerat, inden de fryser rumpen af udenfor døren...
Heldigvis skinner solen i dag, for første gang i rigtig, rigtig lang tid :-) Dejligt.

lørdag den 4. december 2010
Tivoli
I dag skal jeg i Tivoli. Med på et afbud, da min mor jo har brækket albuen. Og det skal jo ikke gå ud over den årlige juletur med børnebørnene. Alle 4 stk.
Så hvis I ser en rullepølse (skal pakkes ind fra top til tå i denne kulde, det er da helt sikkert!), der bliver hevet i tøj/arm af 3 drenge i alderen 3-9 år, mens hun kæmper med en baby i en barnevogn, så kan I sagtens vinke! Det bar mig...

fredag den 3. december 2010
Julefrokost
På mit arbejde har vi julefrokost næste fredag. Tema-julefrokost (Western fest). Med udklædning og hele molevitten.
Det er ikke, fordi jeg ikke vil klæde mig ud som cowboy/indianer/dansepige/sherif. Jeg er bare en lille smule ked af, at jeg misser muligheden for at dresse mig op i en fin kjole og stiletter.
Det gode ved det, er at jeg ikke skal trækkes med traditionel julemad (som jeg ikke er så glad for), da maden også er bestilt efter tema :-)

torsdag den 2. december 2010
Glædelig 1. december
Lettere forsinket. Fik ikke blogget i går. Dagen fløj afsted med arbejde og da jeg kom hjem, kastede jeg mig over julebagning. Fik frembragt 3 forskellige slags små-kager! Godt gået når man tænker på, at jeg ikke selv kan lide småkager. Men følte et lettere pres, da den faste småkage-leverandør har svigtet i år (min mor har brækket albuen).
Så nu er køkkenet fyldt op. Og i morgen kommer ungerne, så der begynder vi den store pebernødde-produktion (hvis de ikke er for trætte). Har nemlig også en julestue, der skal overstås i morgen. Jeg er total dårlig til den slags arrangementer i børnehave/skole/sfo, men stiller selvfølgelig op, for kan godt mærke på ungerne, at det betyder noget.
Nå, men dagen i dag er gået med Gruppe-udviklings-samtale... lyder måske ikke så spændende, men vi fik da nogle gode diskussioner på bordet og jeg kom (i modsætning til sidste år) ikke op at skændes med nogle af mine kollegaer! Erfaring tæller?
I hvert fald var i går også dagen, hvor jeg havde været på kontoret i 2 år! Hallo, hvor blev tiden lige af? Føler mig på nogle områder stadig som en nybegynder.

Abonner på:
Opslag (Atom)