Julens mange varianter af guf, affødte en snak om, hvilken slags slik, man kan lide... Vil bare sige: Det er skræmmende, så meget miljø og arv kan påvirke én. Min bror og jeg vil aldrig kunne dele en pose slik, for vi kan kun lide det samme! Som i - vi er ekstrem kræsne, hvad angår slik. Altså i vores univers er det kun vingummi der tæller. Og kun Haribo. Måske kan der lokkes lidt skum ind imellem (spejlæg). Eller vampyrer og saltbomber. Men alt det der engelske vingummi, lakrids og pastiller/dragé (whatever), stænger mv. er no-go. Måske det hænger sammen med det at blive ældre. Eller vokse op med 'slam-slik' som barn. Jeg skal ikke gøre mig klog på det...
Ved kun at slik godt kan overgås. Af chips. Og jeg kunne ikke være mere enig med min kloge (lille)bror, når han siger, at chips kan man godt få for mange af: 'Altså efter 2 poser, kan jeg faktisk ikke spise flere'....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Giv mig dine tanker...