Jeg ville egentlig gerne have skrevet et længere indlæg - om hvor heldig jeg har været i 2011 - om alle de dejlige ting, der er sket... Men lige om lidt skal jeg med toget og så er jeg først tilbage i 2012.
Så kan I nu have et rigtig dejligt nytår og pas på jer selv derude :-)
fredag den 30. december 2011
tirsdag den 27. december 2011
Ja, selvfølgelig!
Ingen jul uden sygdom til mig, det er åbenbart gået hen og blevet en tradition. I år fik jeg dog undgået selve juleaften, men allerede om morgenen 2. juledag kunne jeg mærke noget på vej og selv om jeg prøvede at 'rense' halsen med en snaps til julefrokosten, så måtte jeg kapitulere om aftenen.
Så nu har jeg influenza. Ikke den bedste cocktail med 2 unger hjemme, der har lidt krudt i r*ven (den lille) og som elsker at drille (den store)... Nu er der smækket en film på og maden er i ovnen. Selv er jeg ved at være liiidt træt af te og halspastiller. Og af at have ondt over det hele. Hjemmet er et stort rod og lidt beskidt. Oveni har jeg temmelig meget 'self-pity'. Håber sgu jeg får det bedre snart... For alles skyld ;-)
Så nu har jeg influenza. Ikke den bedste cocktail med 2 unger hjemme, der har lidt krudt i r*ven (den lille) og som elsker at drille (den store)... Nu er der smækket en film på og maden er i ovnen. Selv er jeg ved at være liiidt træt af te og halspastiller. Og af at have ondt over det hele. Hjemmet er et stort rod og lidt beskidt. Oveni har jeg temmelig meget 'self-pity'. Håber sgu jeg får det bedre snart... For alles skyld ;-)
søndag den 25. december 2011
En dag i nattøj
I dag er det Juledag. Ungerne og jeg har traditionen tro brugt dagen på absolut ingenting. Vi har haft nattøj på hele dagen, set film, bygget lego, spillet, leget og kigget på julegaver, læst bøger og moderen nåede også en lille lur på sofaen ;-)
I går var (også) en fantastisk dag. Som der var blevet set meget frem til. Faktisk har min mindste søn i snart 14 dage sagt: Jeg kan bare ikke lade være med at glæde mig til juleaften!
Mit største ønske blev faktisk opfyldt (ud over alle gaverne)! - Mine unger sagde begge, at det havde været en rigtig dejlig juleaften. Så kan man ikke bede om mere vel?!!
Nattøj-dagen har været yderst afslappende og tiltrængt for både ungerne og jeg. For i morgen går det løs igen med gæster her til familiejulefrokost og det skal nok også blive en hyggelig dag.
Håber I også har nogle gode juledage derude :-)
I går var (også) en fantastisk dag. Som der var blevet set meget frem til. Faktisk har min mindste søn i snart 14 dage sagt: Jeg kan bare ikke lade være med at glæde mig til juleaften!
Mit største ønske blev faktisk opfyldt (ud over alle gaverne)! - Mine unger sagde begge, at det havde været en rigtig dejlig juleaften. Så kan man ikke bede om mere vel?!!
Nattøj-dagen har været yderst afslappende og tiltrængt for både ungerne og jeg. For i morgen går det løs igen med gæster her til familiejulefrokost og det skal nok også blive en hyggelig dag.
Håber I også har nogle gode juledage derude :-)
fredag den 23. december 2011
Juleferie!!!
Så nåede vi endelig målet - jeg nåede ikke alle de ting, jeg havde planlagt, men de fleste. Og resten er bare ærgeligt. For nu har jeg juleferie!
Glædelig jul til jer alle :-)
Glædelig jul til jer alle :-)
Ældste sønnen fik lavet en dekoration til mig.
Yngste sønnen fik lavet pebernødder (med lidt hjælp)
tirsdag den 20. december 2011
Skilsmisse-jul
Skal du holde jul med dine børn i år? Jeg skal :-) men hos mig er det ikke en selvfølgelighed, da børnenes far og jeg er skilt.
Vi skiftes til at holde jul med dem. Vi har aftalt, at der kun er én juleaften og der holdes derfor ikke flere 'juleaftener' - kun d. 24. dec. Gaverne kan godt blive spredt lidt ud (mest fordi de i forvejen får en overflod). Den forældre der ikke har børn juleaften, har så børn til nytår. Den ordning har vi kørt siden den første jul fra hinanden og jeg har (stort set) vænnet mig til det - efter nogle rigtig svære år :-(
Men hvad jeg ikke forstår/vænner mig til, er alle andre, der synes de har ret til at spørge mig, om jeg skal være sammen med mine børn i julen. Altså, I kan godt forstå, at jeg ikke nødvendigvis har brug for at blive mindet om, at jeg IKKE ser dem juleaften, 3-4 gange om ugen gennem hele december?!!
Jeg ved godt, I mener det på en god måde (det er derfor, jeg ikke bliver vrede på jer i situationen) og jeg kan se, at I bliver forlegne, når I ser mit triste udtryk, når jeg skal svare... men helt ærligt - jeg render jo heller ikke rundt og spørger hvert år, om I skal holde jul med jeres svigerfamilie (som I hader), jeres bror (som I ikke har talt med i flere år pga. en mindre bagatel) eller om I ikke kommer til at savne jeres døde mor juleaften osv.
Det er fint at vise interesse for andre og spørge ind til, hvordan andre skal holde jul. Men ikke ok, at vade rundt i det. Og slet ikke ok, at blive ved med at spørge mig, om det ikke er hårdt at undvære børnene juleaften (jo, det er det - altid, men det er også hårdt hveranden fredag, når jeg siger farvel til dem og vi ikke ses i en uge).
Vi skiftes til at holde jul med dem. Vi har aftalt, at der kun er én juleaften og der holdes derfor ikke flere 'juleaftener' - kun d. 24. dec. Gaverne kan godt blive spredt lidt ud (mest fordi de i forvejen får en overflod). Den forældre der ikke har børn juleaften, har så børn til nytår. Den ordning har vi kørt siden den første jul fra hinanden og jeg har (stort set) vænnet mig til det - efter nogle rigtig svære år :-(
Men hvad jeg ikke forstår/vænner mig til, er alle andre, der synes de har ret til at spørge mig, om jeg skal være sammen med mine børn i julen. Altså, I kan godt forstå, at jeg ikke nødvendigvis har brug for at blive mindet om, at jeg IKKE ser dem juleaften, 3-4 gange om ugen gennem hele december?!!
Jeg ved godt, I mener det på en god måde (det er derfor, jeg ikke bliver vrede på jer i situationen) og jeg kan se, at I bliver forlegne, når I ser mit triste udtryk, når jeg skal svare... men helt ærligt - jeg render jo heller ikke rundt og spørger hvert år, om I skal holde jul med jeres svigerfamilie (som I hader), jeres bror (som I ikke har talt med i flere år pga. en mindre bagatel) eller om I ikke kommer til at savne jeres døde mor juleaften osv.
Det er fint at vise interesse for andre og spørge ind til, hvordan andre skal holde jul. Men ikke ok, at vade rundt i det. Og slet ikke ok, at blive ved med at spørge mig, om det ikke er hårdt at undvære børnene juleaften (jo, det er det - altid, men det er også hårdt hveranden fredag, når jeg siger farvel til dem og vi ikke ses i en uge).
Skal (heller) ikke i Urban
torsdag den 15. december 2011
Om at være en øjesten
Jeg er det ældste barnebarn på både min mors og fars side af familien. Med det kommer der (selvfølgelig) en status, der ikke overgås af andre. Den første. Den ældste.
(Til sammenligning kan jeg fortælle, at selv om min bror er nr. 2, så er han den eneste dreng. Og de andre kusiner komme drypvis med flere års mellemrum. Barnebarn nr. 3 er således 9 år yngre end mig og den mindste (nr. 6) er blevet 18 år i år).
Den status - med at være den førstefødte - har jeg (selvfølgelig) været glad for. Ligesom min bror har jeg været glad for at være 'kun os 2' på begge sider indtil vi var ret store. Forkælelse følger jo med og det siger man vi ikke nej til. Det er ikke meget der blev sagt nej til, når det kom til børnebørnene...
Desuden har vores bedsteforældre været i 'deres bedste alder' - de har (det meste af min tidlige barndom) været raske og friske, spillet fodbold og gået/cyklet ture med os. De har også arbejdet og ikke altid kunne passe os, når vi var syge. Alligevel har de haft overskud til at inddrage os i mange ting og traditioner (og er der noget min familie er, så er det bundet af traditioner - især omkring jul).
Nå - sidespring.
Min morfar har altid været utrolig glad og engageret i sine børnebørn. Han og min mormor har hvert år haft os unger på sommerferie, til juleklip osv. Og selv om man egentlig ikke 'må', så har min morfar flere gange udtalt, at jeg er hans 'øjesten' - de andre pige-børnebørn er hans prinsesser, men der er kun én øjesten.
Behøver jeg at sige, at de mænd der er blevet introduceret, alle er blevet mødt med orderne 'nu behandler du hende ordenligt' - sagt med et glimt i øjet (men også lidt som en trussel). Og at hans hjerte gik en lille smule i stykker, da jeg blev skilt fra drengenes far.
Jeg ved, at han og min mormor har planlagt, at jeg skal arve deres vielsesringe 'fordi jeg er det ældste barnebarn'.
I en del år havde jeg det skidt med at vide (og leve op til) at jeg var 'øjestenen' - nu har jeg accepteret, at sådan er det med min morfar. Jeg kan ikke lave det om, men kun være glad for min 'sær-status'. Mine andre kusiner har altid taget det med ophøjet ro, så hvorfor skulle jeg ikke også? Måske er det Janteloven, der spiller lidt ind her. Men jeg ved jo, at min elskede morfar gør det netop fordi han elsker mig og synes at jeg er noget specielt - Jantelov eller ej...
(Til sammenligning kan jeg fortælle, at selv om min bror er nr. 2, så er han den eneste dreng. Og de andre kusiner komme drypvis med flere års mellemrum. Barnebarn nr. 3 er således 9 år yngre end mig og den mindste (nr. 6) er blevet 18 år i år).
Den status - med at være den førstefødte - har jeg (selvfølgelig) været glad for. Ligesom min bror har jeg været glad for at være 'kun os 2' på begge sider indtil vi var ret store. Forkælelse følger jo med og det siger man vi ikke nej til. Det er ikke meget der blev sagt nej til, når det kom til børnebørnene...
Desuden har vores bedsteforældre været i 'deres bedste alder' - de har (det meste af min tidlige barndom) været raske og friske, spillet fodbold og gået/cyklet ture med os. De har også arbejdet og ikke altid kunne passe os, når vi var syge. Alligevel har de haft overskud til at inddrage os i mange ting og traditioner (og er der noget min familie er, så er det bundet af traditioner - især omkring jul).
Nå - sidespring.
Min morfar har altid været utrolig glad og engageret i sine børnebørn. Han og min mormor har hvert år haft os unger på sommerferie, til juleklip osv. Og selv om man egentlig ikke 'må', så har min morfar flere gange udtalt, at jeg er hans 'øjesten' - de andre pige-børnebørn er hans prinsesser, men der er kun én øjesten.
Behøver jeg at sige, at de mænd der er blevet introduceret, alle er blevet mødt med orderne 'nu behandler du hende ordenligt' - sagt med et glimt i øjet (men også lidt som en trussel). Og at hans hjerte gik en lille smule i stykker, da jeg blev skilt fra drengenes far.
Jeg ved, at han og min mormor har planlagt, at jeg skal arve deres vielsesringe 'fordi jeg er det ældste barnebarn'.
I en del år havde jeg det skidt med at vide (og leve op til) at jeg var 'øjestenen' - nu har jeg accepteret, at sådan er det med min morfar. Jeg kan ikke lave det om, men kun være glad for min 'sær-status'. Mine andre kusiner har altid taget det med ophøjet ro, så hvorfor skulle jeg ikke også? Måske er det Janteloven, der spiller lidt ind her. Men jeg ved jo, at min elskede morfar gør det netop fordi han elsker mig og synes at jeg er noget specielt - Jantelov eller ej...
(skal ikke i Urban)
onsdag den 14. december 2011
Kan du dit komma?
Når man nu slet ikke er i tvivl om, at det man gør er det rigtige, så kan det være noget underligt, at få af vide på jobbet, at man sætter sine kommaer forkert!
Altså, jeg troede, at man gerne måtte sætte 'grammatisk' komma og kun det! Men tingene er åbenbart sværere end jeg troede - og jeg citerer derfor:
Dansk Sprognævn om komma
1. Der sættes komma i opremsninger
2. Der sættes komma ved selvstændige sætningsdele (forklarende og præciserende tilføjelser)
3. Der sættes komma mellem helsætninger og mellem sideordnede ledsætninger
4. Der kan sættes komma foran ledsætninger
5. Der sættes komma efter ledsætninger
Sprognævnet anbefaler at man undlader at benytte regel 4 om komma foran ledsætninger, dvs. at man som hovedregel undlader at sætte komma foran at, der, som og hv-ord (hvem, hvad, hvilken, hvornår, hvorfor osv.) samt underordningskonjunktioner som når, da og hvis.
Ok så - jeg tror aldrig, jeg kommer til at sætte komma foran og. Det strider altså imod alt, hvad jeg har lært i skolen! Jeg kan ikke få mig selv til det! Korrekt eller ej... Jeg har også svært ved regel nr. 4. Det ser så forkert ud i mine øjne, at udelade kommaet.
Men regler er jo regler - og jeg skal skrive korrekt. Og lære mine børn at skrive korrekt. Så må hellere sætte mig lidt ind i tingene. Heldigvis har jeg jo bloggen - der kan jeg udfolde mig, som jeg vil. Sætte mit komma, som jeg vil - så at sige ;-) Ha! Tag den, Dansk Sprognævn!
Vil du teste dine egne kommaer, så er det her (det er ikke helt nemt)
- der er også en stavetest her, hvis det skulle være :-)
Og så kun for sjov - og fordi jeg nu kan (kunne som barn have svoret, at de sang 'komma'):
Altså, jeg troede, at man gerne måtte sætte 'grammatisk' komma og kun det! Men tingene er åbenbart sværere end jeg troede - og jeg citerer derfor:
Dansk Sprognævn om komma
Hovedprincipperne for kommatering er som følger:
1. Der sættes komma i opremsninger
- Han købte sild, ost og mælk.
2. Der sættes komma ved selvstændige sætningsdele (forklarende og præciserende tilføjelser)
- Endelig nåede vi frem, trætte og glade.
- Peter Nielsen, anfører for FCK, lover sejr i returkampen.
- Peter Nielsen, der er anfører for FCK, lover sejr i returkampen.
3. Der sættes komma mellem helsætninger og mellem sideordnede ledsætninger
- Vinden peb, og tordenen rullede.
- At vinden peb, og at tordenen rullede, var ikke til at tage fejl af.
4. Der kan sættes komma foran ledsætninger
- Jeg ved at han er klog eller Jeg ved, at han er klog.
- Jeg sætter mine kommaer som jeg vil eller Jeg sætter mine kommaer, som jeg vil.
- Kender du pigen der står i baren? eller Kender du pigen, der står i baren?
5. Der sættes komma efter ledsætninger
- Hvis bygningen forlades efter kl. 18, skal porten låses.
- Jeg sætter mine kommaer som jeg vil, og gider ikke høre mere vrøvl eller (jf. regel 4)
- Jeg sætter mine kommaer, som jeg vil, og gider ikke høre mere vrøvl.
- Pigen der står i baren, er min søster eller (jf. regel 4) Pigen, der står i baren, er min søster.
Sprognævnet anbefaler at man undlader at benytte regel 4 om komma foran ledsætninger, dvs. at man som hovedregel undlader at sætte komma foran at, der, som og hv-ord (hvem, hvad, hvilken, hvornår, hvorfor osv.) samt underordningskonjunktioner som når, da og hvis.
Ok så - jeg tror aldrig, jeg kommer til at sætte komma foran og. Det strider altså imod alt, hvad jeg har lært i skolen! Jeg kan ikke få mig selv til det! Korrekt eller ej... Jeg har også svært ved regel nr. 4. Det ser så forkert ud i mine øjne, at udelade kommaet.
Men regler er jo regler - og jeg skal skrive korrekt. Og lære mine børn at skrive korrekt. Så må hellere sætte mig lidt ind i tingene. Heldigvis har jeg jo bloggen - der kan jeg udfolde mig, som jeg vil. Sætte mit komma, som jeg vil - så at sige ;-) Ha! Tag den, Dansk Sprognævn!
Vil du teste dine egne kommaer, så er det her (det er ikke helt nemt)
- der er også en stavetest her, hvis det skulle være :-)
Og så kun for sjov - og fordi jeg nu kan (kunne som barn have svoret, at de sang 'komma'):
[kml_flashembed movie="http://www.youtube.com/v/JmcA9LIIXWw" width="425" height="350" wmode="transparent" /]
fredag den 9. december 2011
Julefrokosten
Så er det i dag vi har julefrokost på arbejdet. Vi starter altid med selve frokosten i de enkelte forvaltninger og bagefter er der fælles fest i kantinen.
I min forvaltning har vi ry for at holde de bedste fester. Jo jo, det er temafester med dertilhørende udklædning, indbydelse og opdækning.
Således var jeg cowboy(pige) sidste år og i galla-tøj forrige år.
I år er det sørøver/pirat fest!
Og jeg er nogenlunde klar på min udklædning. Min kæreste har sponsoreret et købt kostume (efter jeg truede med at klippe hans pyjamasbukser op) og ungerne har bidraget med div. pistoler, sværd, halskæder og ringe...
Jeg har fået strenge instrukser på, hvordan jeg skal have fingerringene på (!) - hvem siger, at en dreng på 6 år ikke forstår sig på fashion? ;-)
Heldigvis er jeg ikke i planlægningsudvalget i år. Så kan sidde og se på de stakkels 'udvalgte' der suser rundt og dækker borde og pynter op (mens jeg arbejder forstås... ok, blogger lidt også).
Til alle jer andre derude, som også skal til julefrokost i dag - hav en god aften og pas nu på i stormen, når I skal hjem :-)
I min forvaltning har vi ry for at holde de bedste fester. Jo jo, det er temafester med dertilhørende udklædning, indbydelse og opdækning.
Således var jeg cowboy(pige) sidste år og i galla-tøj forrige år.
I år er det sørøver/pirat fest!
indbydelsen - ja, vi går 'all in' her til jul
Og jeg er nogenlunde klar på min udklædning. Min kæreste har sponsoreret et købt kostume (efter jeg truede med at klippe hans pyjamasbukser op) og ungerne har bidraget med div. pistoler, sværd, halskæder og ringe...
Jeg har fået strenge instrukser på, hvordan jeg skal have fingerringene på (!) - hvem siger, at en dreng på 6 år ikke forstår sig på fashion? ;-)
Heldigvis er jeg ikke i planlægningsudvalget i år. Så kan sidde og se på de stakkels 'udvalgte' der suser rundt og dækker borde og pynter op (mens jeg arbejder forstås... ok, blogger lidt også).
Til alle jer andre derude, som også skal til julefrokost i dag - hav en god aften og pas nu på i stormen, når I skal hjem :-)
torsdag den 8. december 2011
Now we're talking!
Wow - H&M har lige udsendt snig-premieren på deres næste 'limited edition' (se mere her). Den hedder Dragon Tattoo og er et samarbejde med kostumedesigner Trish Summer. En særkollektion, der er inspireret af antiheltinden Lisbeth Salander (I ved - fra Stig Larssons triologi. Som jeg endnu ikke har læst).
Det er en kollektion med mange fede detaljer: rå trendy jakker, slidte jeans og hættetrøjer i sort, hvid, grå og mørkerød.
Som f.eks. denne style:
Fås i udvalgte butikker fra den 14. december og på hm.com. Tror jeg sidder klar ved tasterne ;-)
(Og nej, jeg får ikke penge for at skrive denne lille reklame - synes bare tøjet er über-fedt)
Det er en kollektion med mange fede detaljer: rå trendy jakker, slidte jeans og hættetrøjer i sort, hvid, grå og mørkerød.
Som f.eks. denne style:
Fås i udvalgte butikker fra den 14. december og på hm.com. Tror jeg sidder klar ved tasterne ;-)
(Og nej, jeg får ikke penge for at skrive denne lille reklame - synes bare tøjet er über-fedt)
mandag den 5. december 2011
Glædelig 2. søndag i Advent
(lettere forsinket, I know)
Som I kan se, så kører vi den lidt skrabede 'enkle' stil mht. adventskrans. Ligesom vi heller ikke har nogen julekalender (slemme, slemme mor, som ikke fik købt én i tide - og nu er de udsolgt!)
Og i dag er det allerede mandag. Synes lige det var fredag. Men ved det var mandag, for jeg kom for sent ud af døren med ungerne og busserne var (mere end almindeligt) forsinkede...
Weekenden derimod - der fik vi julet! Ungerne var en tur i Tivoli med deres mormor og morfar og ellers stod den på fremstilling af småkager og konfekt.
lørdag den 3. december 2011
Hvordan har du det?
Et spørgsmål som vi får og selv stiller mange gange. Svaret er vi ikke altid interesseret i. Især hvis det ikke er positivt. Ofte svarer vi selv også helt automatisk, uden at mærke efter, om svaret skulle være andet end standarden 'jeg har det godt/fint'.
Jeg har det ikke altid godt eller fint, når folk spørger, men orker nogle gange ikke at fortælle, hvorfor det lige er, jeg ikke har det godt. Og så tænker jeg også, at spørgeren ikke altid er interesseret i et svar, men bare langer frasen ud af ren høflighed uden egentlig at ville vide, hvad der rører sig i mig.
Der er folk jeg spørger, hvor jeg virkelig er interesseret i et (ærligt) svar, men hvor de glider af på spørgsmålet og giver mig standard svaret. Skal man bore mere i det så? Eller bare acceptere, at nogle ikke har lyst til at dele sindstilstanden med mig?
Andre svarer ærligt, at det for tiden ikke er helt så godt og det efterlader mig også tit i vildrede. Skal jeg tilbyde noget hjælp/omsorg eller skal jeg bare nikke og høre, hvad de har på hjerte og derefter regne med, at det dermed hjalp at lette hjertet?
Jeg tror ikke der er nogen løsning, alt afhænger ofte af situationen og hvem man står over for, samt ens eget humør. Til gengæld mødte jeg én forleden, der ærligt svarede spørgsmålet med et 'jeg har det fantastisk'. Og hendes svar og ærlighed varmede helt ind i mit hjerte. Måske vi skulle være mere åben for at dele vores glæde - og til tider sorger?
Jeg har det ikke altid godt eller fint, når folk spørger, men orker nogle gange ikke at fortælle, hvorfor det lige er, jeg ikke har det godt. Og så tænker jeg også, at spørgeren ikke altid er interesseret i et svar, men bare langer frasen ud af ren høflighed uden egentlig at ville vide, hvad der rører sig i mig.
Der er folk jeg spørger, hvor jeg virkelig er interesseret i et (ærligt) svar, men hvor de glider af på spørgsmålet og giver mig standard svaret. Skal man bore mere i det så? Eller bare acceptere, at nogle ikke har lyst til at dele sindstilstanden med mig?
Andre svarer ærligt, at det for tiden ikke er helt så godt og det efterlader mig også tit i vildrede. Skal jeg tilbyde noget hjælp/omsorg eller skal jeg bare nikke og høre, hvad de har på hjerte og derefter regne med, at det dermed hjalp at lette hjertet?
Jeg tror ikke der er nogen løsning, alt afhænger ofte af situationen og hvem man står over for, samt ens eget humør. Til gengæld mødte jeg én forleden, der ærligt svarede spørgsmålet med et 'jeg har det fantastisk'. Og hendes svar og ærlighed varmede helt ind i mit hjerte. Måske vi skulle være mere åben for at dele vores glæde - og til tider sorger?
torsdag den 1. december 2011
I denne travle tid...
Jeg er presset i øjeblikket. Hjemme skal der pyntes op, laves kagedej(e), gøres rent, pakkes gaver ind, ryddes (lidt) op osv.
På arbejdet har jeg været på kursus og en (stor) opgave nærmer sig sin afslutning og det trækker en del tænder ud.
Nå, men det jeg egentlig bare ville sige var:
GLÆDELIG 1. DECEMBER
- om 24 dage er ræset overstået 8O
På arbejdet har jeg været på kursus og en (stor) opgave nærmer sig sin afslutning og det trækker en del tænder ud.
Nå, men det jeg egentlig bare ville sige var:
GLÆDELIG 1. DECEMBER
- om 24 dage er ræset overstået 8O
mandag den 28. november 2011
Vinder!
Har helt glemt at fortælle at jeg vandt! Jo sgu, herovre og i lørdags fik jeg hentet pakken. Jeg vandt en fin øjencreme, mascara og en gel-liner fra Bobby Brown. Et mærke jeg (indtil nu) aldrig har prøvet. Desværre var der ikke nogen pensel med til lineren, så måtte lige investere i én selv.
(Beklager den dårlige fotokvalitet - billedet er taget med mobil)
I dag har jeg (som jeg lovede Anette) prøvet den der gel-liner. Det var nemt! Nemmere end jeg umiddelbart troede. Og jeg tror allerede, jeg er 'hooked'. Man kan lave en virkelig flot (lige) streg med den.
Tror stadig jeg beholder mine blyanter til smokey eyes, men kan forestille mig, at denne her er virkelig god til en flot festmake-up eller til et enkelt daglook uden skygge. Nu venter bare testen - om stregen løber eller holder hele dagen!
Du kan også vinde! - kig over til Anette og vær med i hendes adventskonkurrence :-)
(Beklager den dårlige fotokvalitet - billedet er taget med mobil)
I dag har jeg (som jeg lovede Anette) prøvet den der gel-liner. Det var nemt! Nemmere end jeg umiddelbart troede. Og jeg tror allerede, jeg er 'hooked'. Man kan lave en virkelig flot (lige) streg med den.
Tror stadig jeg beholder mine blyanter til smokey eyes, men kan forestille mig, at denne her er virkelig god til en flot festmake-up eller til et enkelt daglook uden skygge. Nu venter bare testen - om stregen løber eller holder hele dagen!
Du kan også vinde! - kig over til Anette og vær med i hendes adventskonkurrence :-)
torsdag den 24. november 2011
Snork...
Jeg er simpelthen så træt for tiden, så selv om jeg tit får alletiders idé til et blogindlæg, så når jeg slet videre med det, for om aftenen er jeg bare helt færdig!
Jeg ved ikke om det er mørket, de korte dage eller for lidt motion, men faktum er at jeg har meget svært ved at holde øjnene åbne, når først vi passerer kl. 20 21. Min krop er tung og slap og energiniveauet er på minimum så snart vi rammer eftermiddagen.
Hørte i radioen at mange i Danmark netop lider af manglende energi og træthed, fordi vi ikke er nok ude i lyset/solen. Tja, for mit vedkommende er det svært, når jeg arbejder på kontor hele dagen og solen ikke har været fremme i over en uge nu!
Har seriøst overvejet nogle vitaminer eller et tjek om jeg har jernmangel. Noget må der gøres! Ellers ender det med, at jeg falder i søvn inden ris a la manden juleaften!
Jeg ved ikke om det er mørket, de korte dage eller for lidt motion, men faktum er at jeg har meget svært ved at holde øjnene åbne, når først vi passerer kl. 20 21. Min krop er tung og slap og energiniveauet er på minimum så snart vi rammer eftermiddagen.
Hørte i radioen at mange i Danmark netop lider af manglende energi og træthed, fordi vi ikke er nok ude i lyset/solen. Tja, for mit vedkommende er det svært, når jeg arbejder på kontor hele dagen og solen ikke har været fremme i over en uge nu!
Har seriøst overvejet nogle vitaminer eller et tjek om jeg har jernmangel. Noget må der gøres! Ellers ender det med, at jeg falder i søvn inden ris a la manden juleaften!
Jeg har ikke brug for denne, men den kan erhverves på ASOS ;-)
tirsdag den 22. november 2011
Takket være blogland
Har jeg nu lært at sætte YouTube videoer ind i mine indlæg!
Tusind tak kære du :-)
Jeg elsker Blogland for vidensdeling, kammeratskab/fællesskab og alle jer mennesker derude bag skærmene, der bare altid er så søde!
Og derfor må I trækkes med én af mine favoritsange, som altid får mig i godt humør ;-)
Tusind tak kære du :-)
Jeg elsker Blogland for vidensdeling, kammeratskab/fællesskab og alle jer mennesker derude bag skærmene, der bare altid er så søde!
Og derfor må I trækkes med én af mine favoritsange, som altid får mig i godt humør ;-)
[kml_flashembed movie="http://www.youtube.com/v/tv49bC5xGVY" width="425" height="350" wmode="transparent" /]
søndag den 20. november 2011
Færdig!
Så blev jeg (endelig) færdig med at læse Harry Potter serien! Forstår sgu godt, at forfatterinden i forordet takkede læserne, der stadig hang på til den sidste bog. Ikke at det har været kedelig læsning, meeen de første bøger ligger så tæt op af filmene, så hvis man har set dem, så kan det godt blive temmelig forudsigeligt.
Dog udvikler bøgerne sig og bliver mere og mere detaljerede, samtidig med at persongalleriet udfolder sig.
Et lille halvt års tid har det taget mig at læse hele serien, på engelsk altså. Jeg kunne godt finde på at læse dem igen på et tidspunkt.
En stor tak til Øglemor, som tvang opfordrede mig til at komme igang ;-) og en varm anbefaling herfra til alle dem, der overvejer at læse bøgerne.
onsdag den 16. november 2011
Én gang Dylan, altid Dylan?
I lørdags så jeg en film med Luke Perry i hovedrollen. Desværre for Luke Perry, ser jeg ikke andre end Dylan McKay (I ved, ham 'bad boy' fra Beverly Hills), når jeg ser ham.
Det kunne godt have været en god film (senere fandt jeg ud af, at det var Jason Priestley, der var instruktør), men jeg måtte slukke halvt inde i den. Jeg kunne ikke abstrahere fra Dylan. Det blev ved med at være forkert - at se Dylan i cowboyhat...
I virkeligheden burde jeg om nogen, være god til at se folk for det, de er nu - og ikke, som de var engang. At give folk en chance for at ændre.
Det er nemlig sådan, at jeg, hver gang jeg er sammen med dem, jeg gik på Handelsskole med, oplever at jeg aldrig bliver andet end den person, som jeg var dengang. En lille (halv)genert pige, der ikke rigtig er 'hip med de hippe' og som ikke er rigtig cool eller med til det sjove. Jeg har ikke de store relationer til nogle og svæver lidt i udkanten af de forskellige grupperinger.
Derfor er det også altid dejligt at møde andre mennesker, der netop ikke kender ens historie og som kun tager én, som den man er (nu). (Ikke at det modsatte ikke er rart. Det er tit også rart IKKE at skulle forklare hele ens historie, at være sammen med folk, der kender én så godt at man kan skippe hele forhistorien).
Men især dejligt med de folk, der (om de kender baggrunden eller ej) kan se én, for hvad man er nu. At det er muligt at ændre sig. At blive noget andet og ikke blive fastlåst i, hvordan man var engang.
Det er svært. Jeg ved det. Og derfor vil Dylan altid være Dylan i min optik. Jeg ved, det er forkert. Undskyld Luke ;-)
Det kunne godt have været en god film (senere fandt jeg ud af, at det var Jason Priestley, der var instruktør), men jeg måtte slukke halvt inde i den. Jeg kunne ikke abstrahere fra Dylan. Det blev ved med at være forkert - at se Dylan i cowboyhat...
I virkeligheden burde jeg om nogen, være god til at se folk for det, de er nu - og ikke, som de var engang. At give folk en chance for at ændre.
Det er nemlig sådan, at jeg, hver gang jeg er sammen med dem, jeg gik på Handelsskole med, oplever at jeg aldrig bliver andet end den person, som jeg var dengang. En lille (halv)genert pige, der ikke rigtig er 'hip med de hippe' og som ikke er rigtig cool eller med til det sjove. Jeg har ikke de store relationer til nogle og svæver lidt i udkanten af de forskellige grupperinger.
Derfor er det også altid dejligt at møde andre mennesker, der netop ikke kender ens historie og som kun tager én, som den man er (nu). (Ikke at det modsatte ikke er rart. Det er tit også rart IKKE at skulle forklare hele ens historie, at være sammen med folk, der kender én så godt at man kan skippe hele forhistorien).
Men især dejligt med de folk, der (om de kender baggrunden eller ej) kan se én, for hvad man er nu. At det er muligt at ændre sig. At blive noget andet og ikke blive fastlåst i, hvordan man var engang.
Det er svært. Jeg ved det. Og derfor vil Dylan altid være Dylan i min optik. Jeg ved, det er forkert. Undskyld Luke ;-)
mandag den 14. november 2011
Om det der blogtræf...
Det var en succes. Selv om vi ikke var særlig mange. Men vi hyggede os, gjorde vi. Og fik snakket. I gik glip af noget. Jeg siger det bare ;-)
PS... Gravid-GraHVAD: Det var ikke spor underligt at ses 'irl'. Står jo ved de ting jeg skriver, så på den måde, var det ikke så svært at smide anonymiteten.
PS... Gravid-GraHVAD: Det var ikke spor underligt at ses 'irl'. Står jo ved de ting jeg skriver, så på den måde, var det ikke så svært at smide anonymiteten.
torsdag den 10. november 2011
Så er det lige om lidt!
Vi holder blogtræf - lørdag d. 12. november, kl. 11.30 på Café Felix, Kanaltorvet 2, 2620 Albertslund (det er lige ved stationen).
Kom frisk! :-)
Kom frisk! :-)
tirsdag den 8. november 2011
Paradoks
- Jeg elsker orden, men er i virkeligheden et stort rodehoved.
- Jeg kan godt lide et rent hjem, men hader at gøre rent.
- Jeg vejer det samme som i mine meget yngre dage, men når jeg ser foto af mig fra dengang, ligner det slet ikke.
- Jeg vil gerne tabe mig 8-10 kilo, så jeg igen kommer til at veje det samme, som jeg gjorde efter min første fødsel, men kan ikke tage mig sammen til at gøre noget ved det.
- Jeg går ofte i det samme tøj uge efter uge, men min skab bugner alligevel.
- Jeg elsker at prøve nyt, men laver selv meget traditionel mad.
- Jeg bager meget, men spiser det sjældent selv.
- Jeg ved meget om kost og sundhed, men jeg elsker (og spiser) hvidt brød, pasta og sukker.
- Jeg elsker mine børn, men ikke andres (betyder dog ikke, at jeg ikke holder af dem).
- Jeg ved en masse om mode, skønhed, sundhed og mad, men arbejder på kontor.
- Jeg kan godt lide mit arbejde, men gad godt at have deltid.
- Jeg er generelt meget stor i kæften, men er i virkeligheden meget genert.
- Jeg kaster mig gerne ud i udfordringer, men er faktisk utrolig nervøs for at møde nye mennesker (hvad nu hvis de ikke kan lide mig?).
- Jeg er på Facebook, men bruger det i virkeligheden ikke særlig meget.
osv., osv... :-)
torsdag den 3. november 2011
Børn og medicinering
I søndagens afsnit af Borgen kom det så vidt, at Statsministerens datter måtte medicineres for sin angst. En medicinering, som moderen først havde nægtet, men som hun efter et møde med en psykiater, alligevel endte med at give sin datter (trods blødende moderhjerte).
Først havde jeg det sådan lidt, 'ej, jeg ville da aldrig give mit eget barn medicin', men en nærmere eftertanke sagde, at det ved jeg jo i virkeligheden ikke noget om. Ingen af mine børn er (endnu) ramt af noget, der kræver medicinering. Og hvis såfremt den lille bliver tilbudt det, så tager hans far og jeg også imod det, da det er et problem, vi ikke kan løse på andre måder.
Jeg tror, for mig, at det er kernen i problematikken. Altså hvis problemet ikke kan løses på andre måder, så er medicinering jo en god idé eller... Men hvem afgør om problemet er uløseligt, andet end forældrene?
Jeg kender en skolelærer, som lige er gået på pension. Efter 40 år som lærer i specialklasserne, kender hun efterhånden en del tricks til at undgå medicinering. For det arbejdede de nemlig på, det sted hun underviste. At præge forældrene og give dem værktøjer, til at bl.a. ADHD elever kunne slippe helt for medicin. Meget ligger i kosten og det pudsige er, at de med det samme kunne se en virkning på barnet, hvis kosten kom under kontrol. Og omvendt selvfølgelig. Selv en lille sodavand til en fødselsdag en søndag, kunne med det samme ses/mærkes på eleverne mandag OG tirsdag.
Jeg kender til gengæld også folk, der er kommet ud af angst og depression, netop ved medicinering. Så hvorfor skulle det ikke også fungere på børn? Alligevel er tanken hård - at give sit barn medicin er for mig et stort skridt at tage. Mit hjerte blødte med søndagens statsminister og jeg kan levende sætte mig ind i hendes tanker, om ikke at slå til som mor og følelsen af, at have fejlet som forælder.
På den anden side, så kender jeg en ADHD dreng, der så at sige 'reguleres' via sin kost, fordi forældrene ikke er interesseret i, at han skal have medicin. Kostomlægningen har hjulpet, men måske ikke helt så godt som forventet. Så nu er spørgsmålet, om man skal prøve med medicin. Lægerne anbefaler det og skolen anbefaler det. I hvert fald i en prøveperiode. Og den beslutning er svær. Rigtig svær. For hvis det går godt, er der alle mulige tanker om, at drengen måske kan inkluderes i den 'almindelige' folkeskole og ikke gå i specialskole/klasse. Og hvis det går godt, men tanken om medicinering alligevel bliver ubærelig, eller det har bivirkninger på denne dreng, kan/vil man som forældre så stoppe med medicinen?
Og jeg ved godt, at det er forfærdeligt at skrive, men jeg er altså glad for, at jeg ikke skal træffe et sådan valg lige nu. Glad for at mine børn (næsten) er helt 'normale'. At de passer ind i samfundets kasser og at jeg indtil nu er sparet for disse bekymringer. Jeg tager hatten af for forældre, der dagligt skal takle alskens problemer og dilemmaer. Det beviser bare endnu engang, at forældrejobbet ikke er for svage sjæle.
Først havde jeg det sådan lidt, 'ej, jeg ville da aldrig give mit eget barn medicin', men en nærmere eftertanke sagde, at det ved jeg jo i virkeligheden ikke noget om. Ingen af mine børn er (endnu) ramt af noget, der kræver medicinering. Og hvis såfremt den lille bliver tilbudt det, så tager hans far og jeg også imod det, da det er et problem, vi ikke kan løse på andre måder.
Jeg tror, for mig, at det er kernen i problematikken. Altså hvis problemet ikke kan løses på andre måder, så er medicinering jo en god idé eller... Men hvem afgør om problemet er uløseligt, andet end forældrene?
Jeg kender en skolelærer, som lige er gået på pension. Efter 40 år som lærer i specialklasserne, kender hun efterhånden en del tricks til at undgå medicinering. For det arbejdede de nemlig på, det sted hun underviste. At præge forældrene og give dem værktøjer, til at bl.a. ADHD elever kunne slippe helt for medicin. Meget ligger i kosten og det pudsige er, at de med det samme kunne se en virkning på barnet, hvis kosten kom under kontrol. Og omvendt selvfølgelig. Selv en lille sodavand til en fødselsdag en søndag, kunne med det samme ses/mærkes på eleverne mandag OG tirsdag.
Jeg kender til gengæld også folk, der er kommet ud af angst og depression, netop ved medicinering. Så hvorfor skulle det ikke også fungere på børn? Alligevel er tanken hård - at give sit barn medicin er for mig et stort skridt at tage. Mit hjerte blødte med søndagens statsminister og jeg kan levende sætte mig ind i hendes tanker, om ikke at slå til som mor og følelsen af, at have fejlet som forælder.
På den anden side, så kender jeg en ADHD dreng, der så at sige 'reguleres' via sin kost, fordi forældrene ikke er interesseret i, at han skal have medicin. Kostomlægningen har hjulpet, men måske ikke helt så godt som forventet. Så nu er spørgsmålet, om man skal prøve med medicin. Lægerne anbefaler det og skolen anbefaler det. I hvert fald i en prøveperiode. Og den beslutning er svær. Rigtig svær. For hvis det går godt, er der alle mulige tanker om, at drengen måske kan inkluderes i den 'almindelige' folkeskole og ikke gå i specialskole/klasse. Og hvis det går godt, men tanken om medicinering alligevel bliver ubærelig, eller det har bivirkninger på denne dreng, kan/vil man som forældre så stoppe med medicinen?
Og jeg ved godt, at det er forfærdeligt at skrive, men jeg er altså glad for, at jeg ikke skal træffe et sådan valg lige nu. Glad for at mine børn (næsten) er helt 'normale'. At de passer ind i samfundets kasser og at jeg indtil nu er sparet for disse bekymringer. Jeg tager hatten af for forældre, der dagligt skal takle alskens problemer og dilemmaer. Det beviser bare endnu engang, at forældrejobbet ikke er for svage sjæle.
onsdag den 2. november 2011
Kender I de dage?
- hvor dagen begynder med noget, der lyder som tyroler musik i radioen (hvad sker der for jer P7)?
- hvor ikke meget lykkes på ens arbejde?
- hvor man er træt, men alligevel får løbet i næsten ½ time?
- hvor man ikke har fri når man går hjem fra arbejde, for man skal også nå at ligge vasketøj sammen, hjælpe med flyttekasser, løbe den famøse tur, lave mad OG på arbejdet igen efter aftensmad?
- hvor man nærmest kun får set sin kæreste i døråbningen?
- hvor man ikke får spist nok aftensmad og derfor kommer til at spise en masse slik OG chips senere på aftenen (skyllet ned med sodavand - med sukker!)?
Godt det endelig er onsdag! :-)
søndag den 30. oktober 2011
Glæder ved en 6-årig.
Kære yngste søn!
Forleden sagde du til mig, at du ikke synes, du var hos mig så mange dage, som du var hos din far. Til trods for at vi kører en 7-7 ordning. Jeg måtte spise dig af med et svar om, at når du blev større, så kunne du selv bestemme, hvor du ville bo og hvor længe.
I det hele taget tænker du meget over ting for tiden. Jeg ved, at din skolestart har åbnet dit sind for mange nye indtryk og tanker. At vi nu skal stave alting, tælle alting og du skal vise mig, at du er blevet god til at skrive tal og bogstaver. At vi (stadig) læser en masse forskellige bøger sammen.
Du glæder dig, til at du selv kan læse. 'Så skal jeg være en læsehest ligesom storebror - jeg skal bare læse hele tiden, vent og se mor'. En del af mig håber, at du ikke bliver en læsehest. At du stadig vil lege og være dit helt eget selv. For du er ikke ligesom din bror og selv om jeg ved, at du ser op til ham, så ønsker jeg kun, at du bliver ved med at være dig!
For du er en helt speciel dreng. Du suger til dig af indtryk og stemninger og har alle antenner ude. Så meget at jeg nogle gange glemmer, at du kun er 6 år. '6½ år' som du gerne retter mig på. Du kan sige til mig, om du gerne må genfortælle, hvad der bliver sunget i en sang, for du ved godt, at orderne er forbudte herhjemme. Når du så siger, at han synger 'op med de f*cking sutsko'! - Ja, så glemmer jeg det med bandeordet og vi kan spille sangen, så du kan høre, at Kato synger: 'op med de f*cking sjusser'... Og du bagefter får mig til at spille en anden Kato sang - 'den med Donkey Kong', så din sengetid bliver skudt lidt og vi kan hygge os, bare lidt længere...
Morgenen efter er det, at du højt siger 'ej, prøv at se ham buschaufføren, han kommer fra et andet land, han har tur-bånd på hovedet' og jeg undertrykker en latter og din fornuftige storebror alvorligt siger 'det hedder altså turban'. Ja, sådan er I så forskellige.
Noget af det bedste ved dig er den ubetingede kærlighed du har til mig. Og den måde du ikke er bange for at vise den på. Du stopper mig gladeligt midt i min stress, på gaden, og forlanger et kys og et kram. Du ved ikke noget bedre, end at krybe op ved siden af mig i sofaen mens jeg læser og ligge stille lidt, indtil du skal lege hule med tæppet eller vil have, at jeg skal klø dig på ryggen.
At du ikke tror på julemanden er ok. At du tror på Tandfeen er bare dejligt. Faktisk tror du så meget, at du gider skrive breve, hvis du har tabt en tand og den er væk og ikke kan komme under puden. At du siger til mig 'at der altså er børn i min klasse mor, som siger at Tandfeen ikke findes, men så sagde jeg til dem, at det gør hun'!
Kære yngste søn - Jeg glæder mig allerede til fredag, hvor vi ses igen. Husk at din mor elsker dig :-)
*skal ikke i Urban*
Forleden sagde du til mig, at du ikke synes, du var hos mig så mange dage, som du var hos din far. Til trods for at vi kører en 7-7 ordning. Jeg måtte spise dig af med et svar om, at når du blev større, så kunne du selv bestemme, hvor du ville bo og hvor længe.
I det hele taget tænker du meget over ting for tiden. Jeg ved, at din skolestart har åbnet dit sind for mange nye indtryk og tanker. At vi nu skal stave alting, tælle alting og du skal vise mig, at du er blevet god til at skrive tal og bogstaver. At vi (stadig) læser en masse forskellige bøger sammen.
Du glæder dig, til at du selv kan læse. 'Så skal jeg være en læsehest ligesom storebror - jeg skal bare læse hele tiden, vent og se mor'. En del af mig håber, at du ikke bliver en læsehest. At du stadig vil lege og være dit helt eget selv. For du er ikke ligesom din bror og selv om jeg ved, at du ser op til ham, så ønsker jeg kun, at du bliver ved med at være dig!
For du er en helt speciel dreng. Du suger til dig af indtryk og stemninger og har alle antenner ude. Så meget at jeg nogle gange glemmer, at du kun er 6 år. '6½ år' som du gerne retter mig på. Du kan sige til mig, om du gerne må genfortælle, hvad der bliver sunget i en sang, for du ved godt, at orderne er forbudte herhjemme. Når du så siger, at han synger 'op med de f*cking sutsko'! - Ja, så glemmer jeg det med bandeordet og vi kan spille sangen, så du kan høre, at Kato synger: 'op med de f*cking sjusser'... Og du bagefter får mig til at spille en anden Kato sang - 'den med Donkey Kong', så din sengetid bliver skudt lidt og vi kan hygge os, bare lidt længere...
Morgenen efter er det, at du højt siger 'ej, prøv at se ham buschaufføren, han kommer fra et andet land, han har tur-bånd på hovedet' og jeg undertrykker en latter og din fornuftige storebror alvorligt siger 'det hedder altså turban'. Ja, sådan er I så forskellige.
Noget af det bedste ved dig er den ubetingede kærlighed du har til mig. Og den måde du ikke er bange for at vise den på. Du stopper mig gladeligt midt i min stress, på gaden, og forlanger et kys og et kram. Du ved ikke noget bedre, end at krybe op ved siden af mig i sofaen mens jeg læser og ligge stille lidt, indtil du skal lege hule med tæppet eller vil have, at jeg skal klø dig på ryggen.
At du ikke tror på julemanden er ok. At du tror på Tandfeen er bare dejligt. Faktisk tror du så meget, at du gider skrive breve, hvis du har tabt en tand og den er væk og ikke kan komme under puden. At du siger til mig 'at der altså er børn i min klasse mor, som siger at Tandfeen ikke findes, men så sagde jeg til dem, at det gør hun'!
Kære yngste søn - Jeg glæder mig allerede til fredag, hvor vi ses igen. Husk at din mor elsker dig :-)
*skal ikke i Urban*
torsdag den 27. oktober 2011
I har ikke glemt det, vel?!!
tirsdag den 25. oktober 2011
Halloween, opdateret version
Holder du Halloween? Jeg gør ikke specielt meget ud af det. Synes egentlig der er nogle producenter, der har fundet en fed (amerikansk) fidus og prøvet at sælge den i DK. Og ja, det virker på mine unger, meeen jeg køber den ikke helt ;-)
Jeg har overvejet at købe lidt pynt til døren eller et græskar til altanen, men synes faktisk, at prisen på de 'pæne' ting er det rene røveri! Og en tur i Tivoli er godt nok flot (gjorde vi sidste år), men også en meget dyr og meget kold fornøjelse.
Da den store var mindre, lavede vi altid et græskar sammen. OG jeg lavede suppe af fyldet. Nu orker jeg det ikke! Det sviner og er besværligt og ungen gider egentlig ikke rigtig, så det ender med, at jeg selv må stå og snitte øjne og mund, med fare for at jokke en stor kniv ind i hånden på mig selv.
Ok, det er så også lidt fordi, at de sidste to gange jeg har lavet det, har græskaret mugnet og krøllet sammen i løbet af få dage (det ene år med tillæg af en masse små fluer), trods at det stod ude på altanen. Jeg har endda prøvet både at smøre det indvendig med eddike og/eller sprøjte det med hårlak uden det store held.
Så i år holder jeg mig til mine 'spids'-kompetencer. Jeg bager en masse småkager med ungerne og måske kaster jeg mig over disse herlige kager:
Brownie (nej, ikke hende her, men rigtig kage) smuldres let i små glas. Smeltet chokolade (eller lignende, jeg tænker rød glasur) bruges til at skrive på en Digestive kiks, som sættes ned i glasset. Dryp også lidt chokolade på toppen af kagen. Lakridsbånd bruges som pynt.
Nemmere kan det vel ikke blive? ;-)
Jeg har overvejet at købe lidt pynt til døren eller et græskar til altanen, men synes faktisk, at prisen på de 'pæne' ting er det rene røveri! Og en tur i Tivoli er godt nok flot (gjorde vi sidste år), men også en meget dyr og meget kold fornøjelse.
Da den store var mindre, lavede vi altid et græskar sammen. OG jeg lavede suppe af fyldet. Nu orker jeg det ikke! Det sviner og er besværligt og ungen gider egentlig ikke rigtig, så det ender med, at jeg selv må stå og snitte øjne og mund, med fare for at jokke en stor kniv ind i hånden på mig selv.
Ok, det er så også lidt fordi, at de sidste to gange jeg har lavet det, har græskaret mugnet og krøllet sammen i løbet af få dage (det ene år med tillæg af en masse små fluer), trods at det stod ude på altanen. Jeg har endda prøvet både at smøre det indvendig med eddike og/eller sprøjte det med hårlak uden det store held.
Så i år holder jeg mig til mine 'spids'-kompetencer. Jeg bager en masse småkager med ungerne og måske kaster jeg mig over disse herlige kager:
Brownie (nej, ikke hende her, men rigtig kage) smuldres let i små glas. Smeltet chokolade (eller lignende, jeg tænker rød glasur) bruges til at skrive på en Digestive kiks, som sættes ned i glasset. Dryp også lidt chokolade på toppen af kagen. Lakridsbånd bruges som pynt.
Nemmere kan det vel ikke blive? ;-)
mandag den 24. oktober 2011
Er det bare mig?
Eller gik denne weekend liiidt for hurtigt? Synes ikke rigtig jeg nåede alt det jeg gerne ville, men fik da læst et par sider i min bog, løbet en tur, bagt boller og været til familiefødselsdag.
Da jeg kom hjem fredag lå en herlig pakke og ventede på mig:
Jeg var nemlig så heldig at vinde herovre og fik derfor 2 par dejlige strømpebukser, en neglelak og en mascara :-)
Og lørdag prøvede jeg også at lave en opskrift fra min Nigella Lawson kogebog - nogle marshmallow crispy.
De var ret nemme at lave og ret så søde, men de glider stille og roligt ned (lavede kun ½ portion, men der blev alligevel overraskende meget). Behøver jeg sige at ungerne er vilde med dem?
Opskriften kan du finde her
Til frokost søndag spiste vi vafler (!) - stik mod min ellers stærke vilje, men en gang imellem skal man jo have lov til at bryde reglerne ;-)
Så synes godt nok sengen trak lidt her til morgen. God mandag derude!
Da jeg kom hjem fredag lå en herlig pakke og ventede på mig:
Jeg var nemlig så heldig at vinde herovre og fik derfor 2 par dejlige strømpebukser, en neglelak og en mascara :-)
Og lørdag prøvede jeg også at lave en opskrift fra min Nigella Lawson kogebog - nogle marshmallow crispy.
De var ret nemme at lave og ret så søde, men de glider stille og roligt ned (lavede kun ½ portion, men der blev alligevel overraskende meget). Behøver jeg sige at ungerne er vilde med dem?
Opskriften kan du finde her
Til frokost søndag spiste vi vafler (!) - stik mod min ellers stærke vilje, men en gang imellem skal man jo have lov til at bryde reglerne ;-)
Så synes godt nok sengen trak lidt her til morgen. God mandag derude!
fredag den 21. oktober 2011
Kan I huske?
Da jeg var lille, var der ikke noget, der hed lipgloss.
Vi havde Labellos læbepomade. Den med det blå låg. Indeni var en hvid stift, som lagde sig som et tykt lag på læberne. Hver gang man spiste, fik man smagt på pomaden og egentlig gav den ikke læberne nogen særlig glans.
Men så skete der noget omkring min første spæde teenage alder - der kom de der 'læbeglans' med forskellig duft. De lignede lidt de her:
Der var en 'ruller' på toppen og man kunne se den klare væske igennem. Man fik et ordentlig klistret læbetøj ;-) Følte mig bare top-smart over at have sådan én og passede meget på ikke at tabe den, for så gik glasbeholderen jo i stykker.
Forleden var jeg så i BodyShop på jagt efter en creme og oppe ved kassen ser jeg dem så! Lipgloss som i gamle dage (dog i en moderniseret udgave). 'Rulle' på toppen og med forskellig slags duft. Og ja, jeg købte den!
Hver gang jeg tager den på, bliver jeg hensat til at være 13 år igen. Man bliver knap så klistret på læberne som dengang, men får en dejlig glans (i dag kalder vi det bare 'shine')...
Prisen for en tur tilbage til barndommen er ret lav - med inflationen vil jeg tro, at det svarer til, hvad jeg gav for 'læbeglansen' dengang (øj, jeg lyder bare tusse-gammel nu).
Du kan læse mere om det nye vindunder her - og se de forskellige dufte :-)
Vi havde Labellos læbepomade. Den med det blå låg. Indeni var en hvid stift, som lagde sig som et tykt lag på læberne. Hver gang man spiste, fik man smagt på pomaden og egentlig gav den ikke læberne nogen særlig glans.
Men så skete der noget omkring min første spæde teenage alder - der kom de der 'læbeglans' med forskellig duft. De lignede lidt de her:
Der var en 'ruller' på toppen og man kunne se den klare væske igennem. Man fik et ordentlig klistret læbetøj ;-) Følte mig bare top-smart over at have sådan én og passede meget på ikke at tabe den, for så gik glasbeholderen jo i stykker.
Forleden var jeg så i BodyShop på jagt efter en creme og oppe ved kassen ser jeg dem så! Lipgloss som i gamle dage (dog i en moderniseret udgave). 'Rulle' på toppen og med forskellig slags duft. Og ja, jeg købte den!
Hver gang jeg tager den på, bliver jeg hensat til at være 13 år igen. Man bliver knap så klistret på læberne som dengang, men får en dejlig glans (i dag kalder vi det bare 'shine')...
Prisen for en tur tilbage til barndommen er ret lav - med inflationen vil jeg tro, at det svarer til, hvad jeg gav for 'læbeglansen' dengang (øj, jeg lyder bare tusse-gammel nu).
Du kan læse mere om det nye vindunder her - og se de forskellige dufte :-)
onsdag den 19. oktober 2011
Så så man lige mig!
Selv om lørdagen bød på dette her:
Så bød søndagen på dette her:
Jah - jeg fik deltaget i mit første officielle løb (fik støttet en god sag - kræftramte familier med børn) og nåede mit mål: at løbe de 3 km. uden pause - fik faktisk en rigtig god tid (synes jeg selv) på 20,14 min. OG i går løb jeg 3,5 km. på bare 22,51 min. Ja ja, det går fremad (ikke et ord om, at jeg i dag er temmelig smadret i benene).
Så bød søndagen på dette her:
Jah - jeg fik deltaget i mit første officielle løb (fik støttet en god sag - kræftramte familier med børn) og nåede mit mål: at løbe de 3 km. uden pause - fik faktisk en rigtig god tid (synes jeg selv) på 20,14 min. OG i går løb jeg 3,5 km. på bare 22,51 min. Ja ja, det går fremad (ikke et ord om, at jeg i dag er temmelig smadret i benene).
tirsdag den 18. oktober 2011
Sæt proppen i og lad dit lys brænde længere
Sundhedsstyrelsen har lanceret en kampagne, hvor de informerer om alkohol og helbredsskader.
Deri bliver det præciseret, at kvinder kun bør drikke op til 7 genstande om ugen, og at mænd skal holde sig under 14 genstande. Det er det niveau, man skal holde sig under, hvis man vil sikre sig, at ens forbrug kun giver en lille risiko for helbredsskader. Der har åbenbart været noget tvivl om det maksimale forbrug (på 14/21 genstande om ugen), som Sundhedsstyrelsen siden 1990 har angivet som grænse. Hvis man drikker mere end det, er der høj risiko for at skade helbredet.
'Nogen' har åbenbart troet, at hvis man drak op til grænsen for det maksimale alkoholforbrug på 14/21, så var uden sundhedsmæssige risiko.
Jeg drikker ikke meget. Kan godt lide et glas rødvin eller to i weekenden, men i hverdagen drikker jeg sjældent. Alligevel er jeg sikker på, at de 'mange bække små' giver flere genstande end jeg tror.
En anden ting jeg ikke vidste, er at det nu er bevidst at alkohol giver kræft! Alkohol er klassificeret af Verdenssundheds-organisationen (WHO) som ”sikkert kræftfremkaldende”. Det spiller tilsyneladende ingen rolle, om man drikker vin, øl eller spiritus - risikoen er den samme.
Det drejer sig om kræft i mund og svælg, spiserørskræft, strubekræft, leverkræft, kræft i endetarmen for mænd og brystkræft for kvinder.
Hold nu k* - får det helt dårligt med al den sprut og øller jeg fik indenbords i de (glade) unge dage.
Forskning viser dog, at det altid kan betale sig at skære ned, hvis forbruget af alkohol er for stort (- der er håb endnu for alle!)
Nå, men målet med kampagnen (og indlægget) er vil, at informere mig selv og andre, om at der er mulighed for at vælge den livsstil og den risiko, vi ønsker at udsætte os for.
Så her er de nye vejledende råd om alkohol:
Underligt nok står der (endnu) ikke noget om, at drikke alkohol når man ammer. Men det er måske stadig 'tilladt' (eller er det helt forbudt - det kan jeg ikke huske)...
I kan se mere på hjemmesiden: www.saetproppeni.dk
Her kan du også downloade en app til mobilen, så du kan holde styr på genstandene: http://www.saetproppeni.dk/mobil_app
Deri bliver det præciseret, at kvinder kun bør drikke op til 7 genstande om ugen, og at mænd skal holde sig under 14 genstande. Det er det niveau, man skal holde sig under, hvis man vil sikre sig, at ens forbrug kun giver en lille risiko for helbredsskader. Der har åbenbart været noget tvivl om det maksimale forbrug (på 14/21 genstande om ugen), som Sundhedsstyrelsen siden 1990 har angivet som grænse. Hvis man drikker mere end det, er der høj risiko for at skade helbredet.
'Nogen' har åbenbart troet, at hvis man drak op til grænsen for det maksimale alkoholforbrug på 14/21, så var uden sundhedsmæssige risiko.
Jeg drikker ikke meget. Kan godt lide et glas rødvin eller to i weekenden, men i hverdagen drikker jeg sjældent. Alligevel er jeg sikker på, at de 'mange bække små' giver flere genstande end jeg tror.
En anden ting jeg ikke vidste, er at det nu er bevidst at alkohol giver kræft! Alkohol er klassificeret af Verdenssundheds-organisationen (WHO) som ”sikkert kræftfremkaldende”. Det spiller tilsyneladende ingen rolle, om man drikker vin, øl eller spiritus - risikoen er den samme.
Det drejer sig om kræft i mund og svælg, spiserørskræft, strubekræft, leverkræft, kræft i endetarmen for mænd og brystkræft for kvinder.
Hold nu k* - får det helt dårligt med al den sprut og øller jeg fik indenbords i de (glade) unge dage.
Forskning viser dog, at det altid kan betale sig at skære ned, hvis forbruget af alkohol er for stort (- der er håb endnu for alle!)
Nå, men målet med kampagnen (og indlægget) er vil, at informere mig selv og andre, om at der er mulighed for at vælge den livsstil og den risiko, vi ønsker at udsætte os for.
Så her er de nye vejledende råd om alkohol:
- Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit helbred
- Drik ikke alkohol for din sundheds skyld
- Du har en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd
- Du har en høj risiko for at blive syg på grund af alkohol hvis du drikker mere end 14/21 om ugen
- Stop før 5 genstande ved samme lejlighed
- Er du gravid – undgå alkohol. Prøver du at blive gravid – undgå alkohol for en sikkerheds skyld
- Er du ældre – vær særlig forsigtig med alkohol
Underligt nok står der (endnu) ikke noget om, at drikke alkohol når man ammer. Men det er måske stadig 'tilladt' (eller er det helt forbudt - det kan jeg ikke huske)...
I kan se mere på hjemmesiden: www.saetproppeni.dk
Her kan du også downloade en app til mobilen, så du kan holde styr på genstandene: http://www.saetproppeni.dk/mobil_app
mandag den 17. oktober 2011
fredag den 14. oktober 2011
Blog-træf for alle bloggere!
Ja, I kan godt huske det her blogtræf, ik'?!! Nå, men bliver nødt til at lave det om... Håber I alligevel har tid/lyst/mulighed til at deltage.
Blogtræf afholdes lørdag d. 12. november 2011, kl. 11.30 (ca.) på en café i Albertslund - der kan købes brunch buffet (inkl. kaffe/te) for 114 kr. eller andet cafémad/drikke...
Caféen ligger tæt på stationen og der er også stor parkeringsplads. Nærmere info følger, når der er bestilt bord.
Planen er, at vi spiser/drikke lidt, snakker og får set, hvem hinanden er. Hvis vejret er til det, så går vi en tur bagefter (hvis vejret er virkelig træls, så drikker vi lidt mere (kaffe?) og sludrer til vi ikke gider mere).
Man er også velkommen til at droppe ind efter frokost, som det passer én ;-)
Blogtræf afholdes lørdag d. 12. november 2011, kl. 11.30 (ca.) på en café i Albertslund - der kan købes brunch buffet (inkl. kaffe/te) for 114 kr. eller andet cafémad/drikke...
Caféen ligger tæt på stationen og der er også stor parkeringsplads. Nærmere info følger, når der er bestilt bord.
Planen er, at vi spiser/drikke lidt, snakker og får set, hvem hinanden er. Hvis vejret er til det, så går vi en tur bagefter (hvis vejret er virkelig træls, så drikker vi lidt mere (kaffe?) og sludrer til vi ikke gider mere).
Man er også velkommen til at droppe ind efter frokost, som det passer én ;-)
Jeg kapitulerer!
Efter en (flot) morgen med helt frosthvidt græs har jeg overgivet mig!
Jeg har skiftet ballerina/gummiskoene ud og trukket i vinterstøvlerne.
Ungerne fik strikvanter og hue på. Der bliver købt vinterjakker i weekenden til dem og snarest derefter også nogle vinterstøvler.
I aften skifter jeg læderjakken ud med den nye vinterjakke.
Ja, ja - jeg har fattet, at det nu snart er vinter!
Jeg har skiftet ballerina/gummiskoene ud og trukket i vinterstøvlerne.
Ungerne fik strikvanter og hue på. Der bliver købt vinterjakker i weekenden til dem og snarest derefter også nogle vinterstøvler.
I aften skifter jeg læderjakken ud med den nye vinterjakke.
Ja, ja - jeg har fattet, at det nu snart er vinter!
torsdag den 13. oktober 2011
Nyt armbånd
Ikke mere Mallorca (!), men mens jeg var dernede, havnede dette armbånd i min Døgnpost:
Jeg har købt det her - og egentlig tænkte jeg, at det skulle sidde på armen sammen med nogle andre, da jeg ikke vidste om det der helt tynde armbånd ville være pænt til mig.
Men det er allerede nu blevet en favorit og synes faktisk også det pynter alene - giver et lidt mere enkelt udtryk, hvilket jeg er stor fan af :-)
Jeg har købt det her - og egentlig tænkte jeg, at det skulle sidde på armen sammen med nogle andre, da jeg ikke vidste om det der helt tynde armbånd ville være pænt til mig.
Men det er allerede nu blevet en favorit og synes faktisk også det pynter alene - giver et lidt mere enkelt udtryk, hvilket jeg er stor fan af :-)
onsdag den 12. oktober 2011
Mallorca, del 3
Nu er det sidste indlæg - promise! Jeg døjer stadig med resterne af den kæmpe forkølelse, som begyndte torsdag i ferien og arbejdet er ret så travlt pt.
Så i mangel af bedre indlæg, må I nøjes med de sidste billeder (så har I vist også fået nok, ik'?!!)
Den sidste hele dag havde vi lejet en bil og kørte til Palma, hovedstaden på Mallorca. En smuk storby, hvor jeg endelig fik noget ordentlig tapas.
Ufattelig lækkert - love it!!! :-)
Om aftenen kørte vi sydpå og så en teater koncert, som hed 'Come Fly With Me' - Sinatra sange og optræden a la Wallmanns, men bare meget meget bedre. (Læs mere her)
Det var lige ved at være for varmt for mig og den dag vi tog hjem var det skyet og koldt (21 gr.) - vi var så ufattelig heldige med vejret hele ugen...
Dejlig morgenmad (ja, det er mig, der har lavet den og dækket op!)
Vi boede lige ved baby poolen, som ingen stort set brugte, da de andre pools var 3 bassiner i sammenhæng, med forskellig dybde, så familien kunne være samlet.
Og fik også drukket en lille milkshake eller 3... og nogle paraply drinks og rødvin (jeg elsker ferie!)
Så i mangel af bedre indlæg, må I nøjes med de sidste billeder (så har I vist også fået nok, ik'?!!)
Den sidste hele dag havde vi lejet en bil og kørte til Palma, hovedstaden på Mallorca. En smuk storby, hvor jeg endelig fik noget ordentlig tapas.
Ufattelig lækkert - love it!!! :-)
Om aftenen kørte vi sydpå og så en teater koncert, som hed 'Come Fly With Me' - Sinatra sange og optræden a la Wallmanns, men bare meget meget bedre. (Læs mere her)
Det var lige ved at være for varmt for mig og den dag vi tog hjem var det skyet og koldt (21 gr.) - vi var så ufattelig heldige med vejret hele ugen...
Dejlig morgenmad (ja, det er mig, der har lavet den og dækket op!)
Vi boede lige ved baby poolen, som ingen stort set brugte, da de andre pools var 3 bassiner i sammenhæng, med forskellig dybde, så familien kunne være samlet.
Og fik også drukket en lille milkshake eller 3... og nogle paraply drinks og rødvin (jeg elsker ferie!)
Mallorca, del 2
Nå, men det var jo ret varmt, mens vi var på Mallorca, faktisk sagde de lokale, at der var omkring 5-6 grader varmere for årstiden. Hvilket betød at vi havde 26-31 graders varme om dagen og blå himmel uden den mindste sky. OG jeg derfor var smurt ind i Faktor 30 fra top til tå (og sådan ca. lige så hvid da jeg kom hjem, som da jeg tog afsted, bortset fra lidt farve i ansigtet/skulder).
Der var stadig ret frodigt, selv om vi var i oktober:
Der var stadig ret frodigt, selv om vi var i oktober:
Mallorca, del 1
I vil gerne se nogle billeder, ik'?!! (ellers skynd dig væk fra dette indlæg) ;-)
Vi boede i Alcudia på den nordlige del af øen. En sandt turisme magnet, men da sæsonen er på retur, var der heldigvis ikke så mange mennesker (hvilket jeg ikke er ret god til). På forhånd var det aftalt, at det skulle være en badeferie og derfor har vi ikke lavet ret meget andet end at slikke sol ved poolen eller stranden, bade, gå ture, gå på marked, spise ude både til frokost og aften (trods vi havde en 2-værelses lejlighed), sove længe, læse bøger og i det hele taget bare slappe af :-)
Her er lidt foto fra området:
Vi boede i Alcudia på den nordlige del af øen. En sandt turisme magnet, men da sæsonen er på retur, var der heldigvis ikke så mange mennesker (hvilket jeg ikke er ret god til). På forhånd var det aftalt, at det skulle være en badeferie og derfor har vi ikke lavet ret meget andet end at slikke sol ved poolen eller stranden, bade, gå ture, gå på marked, spise ude både til frokost og aften (trods vi havde en 2-værelses lejlighed), sove længe, læse bøger og i det hele taget bare slappe af :-)
Her er lidt foto fra området:
tirsdag den 11. oktober 2011
Om udlandet og mærkelige ting
Jeg elsker at rejse. Jeg har været mange forskellige steder i verden og har mine helt klare favoritter... men en ting jeg elsker ved at rejse/være udenlands er alle de forskellige (og mærkelige) ting, man kan finde, som bestemt IKKE findes hjemme i lille DK.
Kunne I måske forestille jer følgende med Brøndby IF logo på hylderne herhjemme???
(ja, det er kartoffelchips!)
Kunne I måske forestille jer følgende med Brøndby IF logo på hylderne herhjemme???
(ja, det er kartoffelchips!)
mandag den 10. oktober 2011
Uhm... Kage
Til trods for at jeg ikke er den store kage-spiser, så tror jeg, at jeg har fået en ny afhængighed - et lille stykke brownie kan man vel altid klemme ned ;-)
Jeg er tilbage!
... men fik desværre en ordentlig gang forkølelse med hjem fra Mallorca, så har brugt weekenden til at komme ovenpå og få hverdagen lidt i system efter en super dejlig tur (der kommer billeder). Faktisk lavede vi ikke ret meget end at slappe af (tiltrængt åbenbart) og min hjerne er lidt bagud (ikke så praktisk når man er på arbejde igen). Men altså, masser af sol og varme! Har fået opdateret mig med alle jeres dejlige blogs og gnavet mig igennem mine mails. Skal bare lige tage mig sammen til at få skrevet et ordentligt indlæg. Det kommer, vær tålmodig :-)
onsdag den 5. oktober 2011
fredag den 30. september 2011
Endelig fredag
Jeg kan (for det meste) godt lide fredage. Mest fordi det er en kort dag på mit job. Og så venter en lang weekend forude. I dag skinner solen også og vejret skulle holde hele weekenden. Dejligt.
Men især denne fredag er lækker - for i eftermiddag sætter jeg mig i flyveren til Mallorca og er væk en hel uge med kæresten, under sydens sol og varme (jeg har husket solcreme Anette) ;-)
Vi ses på den anden side - god weekend derude i blogland :-)
Men især denne fredag er lækker - for i eftermiddag sætter jeg mig i flyveren til Mallorca og er væk en hel uge med kæresten, under sydens sol og varme (jeg har husket solcreme Anette) ;-)
Vi ses på den anden side - god weekend derude i blogland :-)
onsdag den 28. september 2011
Det frygtede fedt
Den 1. oktober kommer der skat på fedtet. Det har gået rimelig meget hen over hovedet på mig, indtil jeg så i en avis, at en del folk nu var begyndt at hamstre smør!
Der skal nemlig betales afgift af det mættede fedt i maden. Det betyder, at en række fødevarer stiger i pris. Særligt smør, creme fraiche og piskefløde. Afgiften bliver vægten af mættet fedt i f.eks.: Kød, mejeriprodukter, spiseolier og fedtstoffer, margarine og smørbare blandingsprodukter (Kærgården mv.)
Men det bliver den totale mængde af mættet fedt i de råvarer som benyttes, der bestemmer, om der skal betales afgift. Så selv om mængden af mættet fedt i et sammensat produkt som f.eks. chips, pålæg og kager er lav, skal der betales skat af det mættede fedt i den enkelte ingrediens. Det er et temmelig kompliceret regnestykke og jeg ved ikke lige helt, hvordan SKAT har tænkt sig at opkræve afgiften. Som jeg har forstået det, skal producenten selv indberette mængderne og får derefter en regning på, hvad de skylder i afgift.
Jeg synes på sin vis, at det er et godt initiativ. Jeg tror bare ikke, at det rammer der, hvor der er behov. Det er klart, at det ikke er godt for os at spise så meget fedt, som vi gør i dag. Flere og flere er overvægtige og endnu flere dør af hjertekarsygdomme. Men... personligt vil det ikke få mig til at ændre vaner. Jeg er bevidst om, at de chips der ryger ned, ikke er godt for mig, men en ekstra afgift får mig ikke til at droppe det. Lidt ligesom at rygeren ikke stopper med at ryge, fordi cigaretterne bliver dyrere. Og finder det total underligt at stå i et supermarked og konstatere, at 4 poser slik er billigere end 4 stykker grønt/sundt.
Hvis vi skal derhen, hvor den sunde livsstil bliver generelt udbudt, er det efter min mening et spørgsmål om at sætte tidligt ind. Rådgive gravide og nybagte mødre mere og bedre omkring sundhed og kost. Lære børn fra små (der hvor de gode vaner tillægges), at spise og vælge det sunde. Og så få sat afgiften på netop det sunde ned, så det bliver et attraktivt alternativ!
Der skal nemlig betales afgift af det mættede fedt i maden. Det betyder, at en række fødevarer stiger i pris. Særligt smør, creme fraiche og piskefløde. Afgiften bliver vægten af mættet fedt i f.eks.: Kød, mejeriprodukter, spiseolier og fedtstoffer, margarine og smørbare blandingsprodukter (Kærgården mv.)
Men det bliver den totale mængde af mættet fedt i de råvarer som benyttes, der bestemmer, om der skal betales afgift. Så selv om mængden af mættet fedt i et sammensat produkt som f.eks. chips, pålæg og kager er lav, skal der betales skat af det mættede fedt i den enkelte ingrediens. Det er et temmelig kompliceret regnestykke og jeg ved ikke lige helt, hvordan SKAT har tænkt sig at opkræve afgiften. Som jeg har forstået det, skal producenten selv indberette mængderne og får derefter en regning på, hvad de skylder i afgift.
Jeg synes på sin vis, at det er et godt initiativ. Jeg tror bare ikke, at det rammer der, hvor der er behov. Det er klart, at det ikke er godt for os at spise så meget fedt, som vi gør i dag. Flere og flere er overvægtige og endnu flere dør af hjertekarsygdomme. Men... personligt vil det ikke få mig til at ændre vaner. Jeg er bevidst om, at de chips der ryger ned, ikke er godt for mig, men en ekstra afgift får mig ikke til at droppe det. Lidt ligesom at rygeren ikke stopper med at ryge, fordi cigaretterne bliver dyrere. Og finder det total underligt at stå i et supermarked og konstatere, at 4 poser slik er billigere end 4 stykker grønt/sundt.
Hvis vi skal derhen, hvor den sunde livsstil bliver generelt udbudt, er det efter min mening et spørgsmål om at sætte tidligt ind. Rådgive gravide og nybagte mødre mere og bedre omkring sundhed og kost. Lære børn fra små (der hvor de gode vaner tillægges), at spise og vælge det sunde. Og så få sat afgiften på netop det sunde ned, så det bliver et attraktivt alternativ!
tirsdag den 27. september 2011
Weekend i billeder
Ej, jeg har faktisk ikke været helt så god til at tage billeder denne weekend, selv om der skete en hel masse!
Var til klassefest både torsdag og lørdag og ellers fik vi samlet en masse kastajner søndag og lavet et par dyr eller 5 ;-)
Og jeg er begyndt at løbe igen (!) - dog kun opstart på løbeprogram, så min fod og den dårlige kondi kan følge med.
Var til klassefest både torsdag og lørdag og ellers fik vi samlet en masse kastajner søndag og lavet et par dyr eller 5 ;-)
Og jeg er begyndt at løbe igen (!) - dog kun opstart på løbeprogram, så min fod og den dårlige kondi kan følge med.
fredag den 23. september 2011
På vej mod vinter
Trods lovning om op mod 20 grader i denne weekend (vil dog gerne se det før jeg tror det!) så er det i dag - fredag - at vi for alvor er på vej mod vinter. Det er nemlig efterårsjævndøgn i dag og dagene bliver derfor fra nu, mørkere og kortere (og sikkert også koldere).
Fredag er det efterårsjævndøgn, præcis kl. 11.04 dansk sommertid. Dermed går vi ind i vinterhalvåret, med korte dage og lave temperaturer. Effekten bliver hurtigt stor. Faktisk betyder det, at dagens reelle længde (perioden hvor blot den mindste del af Solen er synlig) i København er hele 12 timer og 12 minutter den 23. september. Men allerede d. 26. september har vi mistet så meget dagslys, at dagen er kortere end 12 timer.
Jeg er heldigvis forberedt. Se blot min nye vinterfrakke :-)
(Mere info om jævndøgn her)
Abonner på:
Opslag (Atom)