tirsdag den 8. februar 2011

Barn syg

I dag er jeg hjemme med barn syg. Og samtidig er nettet på mit arbejde gået ned (igen). Ingenting virker, ikke engang hjemmesiden. Så den plan om at lave nogle forskellige ting hjemme, er lidt gået i vasken.

Den lille ligger på sofaen og ser film. Han har stadig feber og er ret mat, ham taget i betragtning (dvs. han gider ikke engang lege). Vi har trevlet et par Flunker bøger igennem, men koncentrationen er ikke så høj som sædvanlig.

Så nu er spørgsmålet, om jeg skal gå i gang med noget oprydning/rengøring/lave den suppe vi skal have til aftensmad eller om jeg bare skal smide mig i sofaen med den lille syge eller læse en bog, mens han ser tegnefilm? Jeg ved godt, hvad der giver mindst dårlig samvittighed. Jeg ved godt, hvad jeg burde gøre. Og jeg ved godt, hvad jeg har mest lyst til. Sjovt nok er der ikke sammentræf mellem burde, skulle og har lyst til!

3 kommentarer:

  1. Læste engang et sted at man kan bytte "skulle" og "burde" ud med "kan" - så bliver det et aktivt valg i stedet for en sur pligt ;-)

    God bedring med mindsten...

    SvarSlet
  2. Rigtig god bedring med ham. Og ud med 'burde' og 'skulle' og ind med 'ville' og 'have lyst til'!

    SvarSlet
  3. Ja, man ved det jo godt... og fik lavet en combo, så jeg nåede at få pudset et par vinduer og gjort hjørnet af køkkenet rent. Bagefter så vi resten af filmen sammen :-) inden vi gik ned til lægen (for at få af vide, at det 'bare' var influenza, at mange havde det og at han bare skulle være hjemme, til han var rask... hvortil drengen svarer: men det er så keeedeligt at være hjemme! - haha, nok mest fordi han ikke har energi til at lege med sit legetøj).

    SvarSlet

Giv mig dine tanker...