torsdag den 31. marts 2011

Åh, hvor jeg dog elsker dig...

Jeg savner dig! Jeg ser dig overalt. På arbejde og derhjemme.

Jeg prøver at undslippe dig. Fordi jeg ved, at jeg indeni vil få det bedre uden dig.

Alligevel glæder jeg mig til weekenden, hvor vi måske skal ses.

Åh, hvor jeg dog elsker dig - Cola Zero ;-)

 

300_cokezero

De 3 bedste ting fra torsdagen


  • At sidde med en mappe fyldt af billeder, som børnehaven har samlet over de 65 (!) måneder, min yngste søn har gået derovre...

  • At opretholde traditionen med at spise torsdags aftensmad hos mine forældre...

  • At skulle smøre den første madpakke til den yngste søns start i SFO'en i morgen - den bliver smurt med kærlighed...

Onsdags glæder

Tak for alle jeres dejlige tilkendegivelser omkring min taknemmeligheds dagbog. Jeg har fået inspiration til listen hos Anna. Og i hendes bøger. Og når jeg får lidt mere tid, skal jeg nok lave et indlæg om andre af hendes vidunderlige forslag, for at få mere 'zen' i ens liv :-)

I går - onsdag - blev jeg glad over følgende:

  • min opvaskemaskine! Ja, godt nok trænger den til at få udskiftet kurvene pga. rust, men den vasker stadig stabilt på 5. år og redder min aften, når jeg med et lettelses suk kan lukke lågen og høre den trylle den kæmpe opvask om til rent service.

  • at høre regnen udenfor i den mørke aften og se dråberne trille ned af ruden - og bare tænke, hvor dejligt det er at sidde på den tørre side.

  • at slippe let over aftensmaden ved at servere opvarmede rester fra fryseren = mere tid til at spille 'hvem er hvem' og 'spejlæg' med den ældste søn og finde 'flunkere' og læse 'min mormors gebis' med den mindste søn


PS. Jeg har besluttet, at fortsætte i hele april måned med de 3 ting - håber ikke det bliver for kedeligt for jer derude ;-)

onsdag den 30. marts 2011

Caught in the middle?

Jeg har lige indkøbt april måneds 'fix' af dulleblade:

blade

Men faktisk så slår det mig, at der ikke rigtig findes et dulleblad lige til min målgruppe! Faktisk er jeg alt for gammel til Bazar og Sirene og alt for fattig til Costume.

Jeg ville ønske, at der fandtes et blad, der omhandlede mode, skønhed og relevante emner, for os der er i 30'erne med børn, men som ikke gider læse 'Vi forældre' eller lignende. Ej heller synes jeg om 'Alt for Damerne' - lidt for konet til mig.

De +40-årige har lige fået et blad, der omhandler 'deres' emner (Magasinet Liv). Mon ikke der er et marked for alle os, der falder i kategorien 31-og derover?

tirsdag den 29. marts 2011

Tirsdag

I dag har jeg været syg. Ondt i hovedet, kvalme og usandsynlig træthed gjorde at jeg lå under dynen det meste af dagen :-( Nu ser det ud til, at det har vendt og jeg skulle gerne være på arbejde i morgen...

Dog har jeg stadig hele 3 ting, der har gjort mig glad:

  • Min store søns medfølen over, at jeg var syg. Han ringede fra bussen for at ønske mig god bedring.

  • En god kop te og et par hjemmebagte boller, der var med til at gøre mig mere frisk

  • Et døgn uden cola (ja, det lyder banalt, men er faktisk lidt af en sejr. Det der sodavand har taget helt overhånd, så nu prøver jeg at begrænse det til fredag og lørdag)

Farvel til børnehaven

På torsdag er det min mindste søns sidste dag i børnehaven. Så forlader han institutionslivet og begynder på SFO indtil sommerferien. Derefter venter 0. klasse og et langt skoleliv.

Det er underligt som forælder, at skulle sige farvel til en masse dejlige mennesker, der har taget sig kærligt af mine 2 sønner i over 9 år (det er en integreret institution). Selvfølgelig er det et naturligt skridt på børnenes vej til at blive store, men jeg tror nu alligevel, der vil blive knebet en lille tåre torsdag eftermiddag ;-)

dsc004132

En fastelavn-cowboy :-)

Hele 3 mandags ting...

1. profil-a1

2. profil-n

3. negle

mandag den 28. marts 2011

Sommertid

Det her vidste I med garanti ikke om sommertid:

Sommertid gav flere timer til golfspil


Ideen om at stille uret frem og få flere timer i dagslys blev spredt af ivrige golfspillere.

Allerede i 1895 foreslog newzealænderen George Hudson at flytte uret to timer i sommerhalvåret. Ved siden af et job med fast arbejdstid var han insektforsker og irriteret over, at han havde for få lyse timer til at samle insekter. Uafhængigt heraf kom englænderen William Willett i 1905 på samme tanke – han ønskede sig mere tid til at spille golf om eftermiddagen.

Forslagene blev ikke til lov, men i 1916 indførte Tyskland sommertid for at spare på kullet under krigen. England, Frankrig og USA fulgte snart med. Efter krigen afskaffede USA sommertiden igen, selv om præsident Wilson forsøgte at bevare den. Han gav i stedet ordre til, at hans medarbejdere skulle møde én time tidligere om sommeren. Det gav Wilson tid til golf.

(info herfra)

Jeg har ikke rigtig nogen mening om det der sommertid. Jeg elsker de lyse morgener, så var lidt nede over mørket i morges, men det vender jo heldigvis snart :-)

Til gengæld har jeg været, der hvor tiden begynder og dér gad jeg godt være igen - snart:

greenwich

Hvis man alligevel er i London, bør man unde sig selv en dag i super hyggelige Greenwich.

Men selv om jeg drømmer om foråret i London, har jeg ikke glemt mine hele 3 ting fra søndag:

  • Min ældste søn, der forlanger at vi går en tur, så vi kan poste gækkebreve

  • At bage (!) kager til gæster i dag - utrolig afstressende

  • Disse søde forårsbebudere:


blomster1

søndag den 27. marts 2011

Lørdag

Ja, i dag er det altså søndag, jeg er lidt bagud (modsat tiden, som jo skulle fremad)...

Men altså, lørdag - jeg var taknemmelig for:

  • At sidde med ungerne i sofaen, hver fordybet i sin bog og nyde stilheden og samværet

  • At lave gækkebreve til hele familien, se ungernes koncentration om at klippe de forskellige mønstre og bagefter farvelægge

  • At min kæreste have tænkt på mig på arbejdet og kom hjem med en lille gave - er han ikke sød:


bumble-oak-hoptimist-p

I dag kommer der besøg og vi skal bage kanelsnegle, men først skal vi nyde at lave ingenting på en dejlig solskins-søndag formiddag.

lørdag den 26. marts 2011

De 3 ting

Kraftigt inspireret af dejlige Anna, så vil jeg prøve at finde 3 ting, som gør min dag mere fantastisk :-)

Så inden jeg hoppede under dynen i går, fik jeg tænkt på 3 dejlige ting, som jeg var taknemmelig for på denne fredag:

  • Glæden i min kollegas øjne, da jeg gav hende en lille gave og et knus, for at sige tillykke med hendes fastansættelse

  • De mange knus og kram, som mine børn og jeg fik udvekslet i går, efter en lang uges fravær

  • At mit sår på foden endelig, langt om længe er holdt op med at gøre ondt og væske. Der er en ende på al besværet

fredag den 25. marts 2011

Jeg er gået lidt i stå...

Jeg er træt. Og træt af at brokke mig. En dejlig nyhed på arbejdsfronten i går og det, at i dag var fredagen, hvor ungerne kom hjem, har løftet lidt af humøret. Så jeg håber det holder weekenden over. Gider ikke høre mere på mig selv være negativ. Heller ikke på bloggen.

onsdag den 23. marts 2011

Hold nu op med at glo!

Jeg er ved at udvikle en social fobi. Jeg orker simpelthen ikke gå udenfor en dør og møde alle de folk, der bare glor på én, som om man er en eller anden cirkus freak! Det er så belastende ikke engang at kunne gå ned til bussen uden at have stikkende blikke på sig.

Efter jeg har smidt krykkerne (ja, det går fremad, trods alt), så går jeg en smule underligt. Men det skyldes jo en liden charmerende hæl-sko (giver sådan en lidt vuggende gang). Ikke at jeg er total debil! Jeg kan godt se alle jer, der sidder inde i jeres biler og glor, eller jer der helt ugeneret vender jer om for at glo på mig!

Jeg tænker, at der kun er 3 uger tilbage, så kan jeg komme ned i en almindelig sko og nøjes med at halte lidt. Jeg overlever! Men hvad med alle de andre, der hver dag må igennem samme tur pga. det ene eller andet handicap. Det er skræmmende så lidt vi må afvige fra normalen, før diverse hoveder blive vendt! Man skal i sandhed være stærk psykisk, for at overleve med en fysisk afvigen.

tirsdag den 22. marts 2011

Stadig med pletter

Lidt inspireret af, hvordan min hud ser ud for tiden, så har jeg fundet denne lækre sag:

prikket-kjole

Den kan fås på ASOS til den nette sum af DKK 486,77 - hvordan de så end regner sådanne priser ud ;-)

I dag skinner solen og himlen er blå. Vejret er mildt og jeg håber i den grad på noget forår! De lyse tider kommer heldigvis stærkt igen, når vi skifter til sommertid i weekenden. God tirsdag derude...

mandag den 21. marts 2011

Så tager vi også en omgang nældefeber...

Er ved at være træt af sygdom! Gik ellers ok fremad, både med snot, hoste og foden. Fredag begyndte det godt nok at klø i hovedbunden og lørdag havde det bredt sig til hele ansigtet og brystet: Nældefeber! (og nej, I får ikke noget billede - ikke noget kønt syn).

Det klør, så jeg er ved at blive sindsyg! Seriøst! Jeg var lige ved at skrige, da lægen sagde, at det kunne blusse op igen indenfor de næste 2-3 uger.

Det er noget jeg har spist eller drukket, der er skyld i hele balladen. Hvilket betyder, at jeg i princippet kan få det igen (da jeg ikke ved, hvad det er jeg har indtaget, som har gjort udslaget).

Nå, men søndag blev reddet lidt, da kæresten inviterede mig ud at spise (med tilhørende udslæt). Ja, stolt var jeg ikke over at sidde på restauranten, men godt smagte det :-)

fredag den 18. marts 2011

Snot der blev til hoste og regn der blev til sne?!!

Mit snot har efterhånden lagt sig, men forkølelsen har ikke helt sluppet sit tag i mig! Så nu hoster jeg som en søløve og kan ikke rigtig trække vejret gennem næsen. Sjowt! Not!

Og hvad sker der lige for det der vejr? Regn og så sne, som ovenikøbet blev liggende. Ja, jeg er måløs. Det er snart 1. april, måske det var en tidlig aprilsnar fra vejrgudernes side?!!

Så efter al den hoste er jeg træt helt ind til benene i dag. Det svider under øjnene og jeg tror, en lur på sofaen efter arbejde må være på sin plads. Heldigvis er weekenden helt uden planer - kun fyldt med afslapning. God weekend til alle jer derude :-)

torsdag den 17. marts 2011

Bloggen fylder 1 år!

I dag er det 1 år siden jeg oprettede bloggen. Som jeg egentlig er gået hen og blevet ganske glad for. Og især glad for det netværk/læsere jeg har fået gennem den. Det kan redde dagen 100 gange, at læse et sjovt indlæg eller at se, at andre har det lige så råddent som én selv, at børn alle steder er syge (og det ikke kun er mine) og få input og indspark om alt mellem himmel og jord!

I begyndelsen var jeg lidt famlende omkring mine indlæg. Jeg havde en form for præstationsangst og ville gerne skrive lange, seriøse indlæg, der fik masser af kommentarer. Men hen ad vejen har jeg fundet det, som fungerer for mig. Billeder, små korte indlæg, brok og mere brok, men også glæder, er der kommet ud af mig.

På 1 år er det blevet til 258 indlæg og 158 kommentarer! Det synes jeg er meget godt gået... Og jeg er super glad for alle kommentarer og meninger, der kommer til mine indlæg. Så tak til alle jer derude, der gider læse med og smide en kommentar.

Jeg nyder at have et sted, hvor jeg kan skrive lige, hvad der passer mig, hvor ingen siger, at nu brokker jeg mig over for mange småting. Men også et sted, hvor jeg kan dele min begejstring over noget så ligegyldigt som en ny kjole eller en øjenskygge.

Jeg elsker at blogge om stort og småt, selv om jeg ikke altid blogger hver dag. Og jeg håber, at det næste (blog) år bliver lige så dejligt som dette :-)

onsdag den 16. marts 2011

Den nye kjolelængde

Jeg er stadig snottet. Det har i den grad trukket tænder (eller snot) ud på mig og jeg har været en anelse negativ og sur de sidste par dage. Og træt, åh så træt og har stort set ingenting orket.

Så nu er alle dulleblade indkøbt til sygeperiode læst (passer jo meget godt med at jeg er begyndt på arbejde i dag - ja det var sgu dejligt, men også lidt hårdt). Jeg ved derfor ALT om nye farver, snit, looks og make-up! Sådan cirka... I hvert fald vidste jeg godt, at kjolelængden er rykket nedad i denne sæson (ned over knæet) og har hele tiden tænkt, at det nok ikke var noget for mig.

Indtil disse smukke kjolder dukkede op i min mailboks, i en reklame fra Miss Selfridge:

wk29_rme2_v1a_03

Måske man skulle forkæle sig selv lidt, med en ny kjole her til foråret? :-)

tirsdag den 15. marts 2011

Var det så det forår?

3 dage var ungerne hjemme, før de havde fået smittet mig med den ondeste forkølelse, som nu gør, at jeg kun kan trække vejret gennem munden og har brugt 4 pakker lommertørklæder på 2 dage!

Oven i det har jeg humpet mig på hospitalet i dag. I gråvejr og stormvind! Hvor blev varmen og solen lige af? Nå, men fik taget de der sting (av av) og nåede også forbi en veninde (som arbejder på hospitalet) til en hurtig kop kaffe.

I morgen skal jeg på arbejde! Ja sgu! Altså til møde med min chef. Så må vi se, hvor mange timer, det bliver til for resten af denne uge - skal have nedsat tjeneste i de næste 4 uger (jah, min chef er ikke glad, kan jeg godt betro jer).

søndag den 13. marts 2011

Mere forår

Min søde kæreste har bragt mere forår ind i mit hjem. En ting som jeg aldrig selv ville have valgt i butikken, men som jeg tror, vil blive en fast del af mit forårs-outfit :-)

dsc00417

lørdag den 12. marts 2011

Nye tider

Der er forår i min lejlighed, selv om jeg er meget bange for, at jeg har fået denne her til at visne :-(

Men jeg nyder de lyse timer, det milde vejr og disse dejlige forårs budbringere:

dsc00419

 

dsc00420

fredag den 11. marts 2011

DVD City?!!

Mens jeg nu sidder med foden oppe, så har min kæreste (for at være rigtig sød) købt nogle dvd'ere til mig, som jeg kan fordrive tiden med. Bl.a. sæson 1-4 af tv-serien Sex and the City.

Jeg har aldrig set serien (måske som den eneste i DK? - ej, jeg kender en veninde, der heller ikke har set den, så er vi 2). Nå, men (rigtig) mange af mine veninder har set den. Altså serien. Flere gange. Og rost den til skyerne. Jeg er bare aldrig kommet i gang med det. Eller måske kunne se pointen i serien.

Jeg har set filmen! Altså nr. 1. Blev slæbt i biografen af en af de ovenstående veninder, som havde set serien. Flere gange. Som havde dvd-bokse hjemme. Synes filmen var fin. Måske lidt svært at se referencerne, når man ikke har set serien. Men ok, min egen fejl. Det jeg nok mest faldt for i filmen, var alle deres dejlige out-fits (har trods alt læst om deres famøse stylist) og den variation, der var i tøj, make-up - ja hele looket og deres forskellige stil.

Så - gik glad i gang med sæson 1 af serien. Ok, den er efterhånden lidt gammel og deres stil er lidt anderledes end i dag, men hva', de er stadig tjekkede at se på. Dog er jeg ikke specielt vild med det der, hvor man fryser billedet i en situation og skuespilleren taler direkte til publikum. Heller ikke så vild med de små 'interview', som der er, hver gang Carrie har skrevet en titel på computeren. Og heller ikke specielt fan af 'voice-over' - der hvor hun taler hen over og ligesom konkludere...

Hmm... så hvad synes jeg så efter sæson 1 og sæson 2. Tja, er sgu lidt træt af at se dem hoppe fra mand til mand. Nogle af deres problemstillinger kan man relatere til, men andre... Ej, prøv nu at høre, er det virkelig sådan kvinder er? Synes nogle gange billedet er lidt skudt ved siden af. Måske skulle jeg bare tage det, for det som det vel er tiltænkt? God underholdning og intet andet??!!!

torsdag den 10. marts 2011

Den nye sorte?

For tiden er der nærmest en ny 'trend' i blogland - nemlig graviditet! Både her og her og selvfølgelig også her, er der gravide (og sikkert også en masse andre, som jeg ikke har opdaget). Jeg synes, det er dejligt. Kan sagtens huske glæden ved graviditet og en lille ny (men også ulemperne, beklager men de er der jo osse). Og hvor er det herligt, at så mange smider en 'tillykke'-kommentar! 

Faktisk er der ret mange småbørnsmødre derude i blogland. Når jeg tænker på, hvad jeg overkommede, da jeg stod med barn nr. 2 (kolik barnet), så må jeg sgu tage hatten af, for de mødre derude, der stadig formår at blogge om stort og småt og som ikke er bange for offentligt at skrive om de glæder og frustrationer, som moderskabet uvildkårligt skaber.

Tillykke til jer alle :-)

onsdag den 9. marts 2011

Anmeldelse nr. 2



Jeg er blevet færdig med min anden test for Anette. Denne gang var det Rosencremen, der stod for skud...

dsc00386

Så hvis du skulle få lyst til at springe ud i den, så er her min kommentar: 

Cremen er meget fed, men trænger hurtigt ind i huden. Huden føles gennemfugtet og dejlig blød. Huden strammer på intet tidspunkt, selv på skiferien var huden blød. Selv om det er en fed creme, så skinner huden ikke i løbet af dagen - et kæmpe plus for mig, som har tendens til at skinne i T-zonen. Den er meget drøj i brug og har været rigtig god her i de kolde vintermåneder. Dog tror jeg, at den vil være lidt for fed om sommeren (har kun tør hud om vinteren), men har set, at man kan få den i light version, så det er værd at prøve når det bliver varmere. Duften er fin og ikke for gennemtrængende.

tirsdag den 8. marts 2011

1 uges status

I dag er det 1 uge siden jeg blev opereret i foden. Det føles som 100 år siden. Tiden går noget så langsomt, når man er tvunget til at sidde/ligge med foden oppe og har 2 spændende valg - læse eller se tv !

Det gør stadig ondt, men jeg er begyndt at kunne se lyset for enden at tunellen. Samtidig indfinder frustrationen over intet at kunne lave/gøre sig.

Dagen går med at sove længe (ej, det kan man ikke engang kalde der, sover til kl. 8). Efter en lang nat med dårlig søvn, så er der et par gode timer om morgenen.

Dagens udfordring hedder bad. Ret så besværligt. Så der findes overspringshandlinger frem og tit er klokken næsten frokost inden jeg kan tage mig sammen til hele showet med plastikpose osv. Megen aktivitet som betyder, at jeg skal ind og sidde med foden oppe lige efter, hvis jeg ikke skal gå helt i stå af smerte...

Nu skal det hele jo ikke være det rene jammer, for nogle små-ting har jeg da fået ordnet (satser på bare 1 ting om dagen). I dag bliver det at lægge vasketøj sammen (mit liv er ren spænding for tiden)! Og jo, jeg prøver også at nyde, bare at kunne slappe af (det kan man bare ikke, når man dårlig kan stavre ud i køkkenet og lave en kop kaffe).

Jeg glæder mig til næste tirsdag. Der skal jeg på hospital til kontrol. Der skulle der gerne gives grønt lys, for at jeg kan tage på arbejde, bare en lille smule...

Indtil da, tilbage til læsning eller tv :-)

mandag den 7. marts 2011

Når nu man alligevel sidder der...

så kan man jo lige så godt lave noget konstruktivt. Så nu ser mine negle sådan ud (måske jeg skulle få gjort noget ved de neglebånd?!!):

dsc00406

dsc00408

Ikke liiige en farve jeg ville vælge (fik den som ekstra gave ved køb af et dulleblad), men nu er den da prøvet. Den ser faktisk lidt bedre ud om aftenen :-)

lørdag den 5. marts 2011

Har I lagt mærke til...

At det er lyst helt indtil kl. 18 om aftenen. Og i dag skinner solen fra en blå himmel. Vinduet kan stå åbent og radiatoren kan skrues ned. Ja, det må være forår, der er på vej :-)

fredag den 4. marts 2011

Ny mobil?

Jeg kunne nogle gange godt ønske, at jeg havde en mobil, der kunne gå hurtigt på nettet, der kunne downloade apps og spil og som jeg kunne blogge fra.

Til gengæld har jeg en total 'økologisk' og bæredygtig mobil (Sony Ericsson, model ELM). Den kan hvad jeg skal bruge. Ringe, sms, tage billeder, hente musik på TDC Play, men ellers total 'old school'.

Min ældste søn er ret skuffet over, at jeg kun har et spil på min mobil! ;-) Har prøvet det med IPhone, men synes sgu, den er for klodset. Det samme med kærestens Nokia (den hvor tastaturet kan slås ud). Jeg vil gerne have en mobil, der kan ligge i en lille taske eller i lommen på mine jeans. Og jeg tror ikke rigtig, jeg vil kunne vænne mig til, at der ikke er nogle knapper/tastatur. Men et lille tastatur, der bliver slået ud... Hmm. Ved jeg heller ikke, om lige er mig...

Så. Indtil da, bliver der blogget på god gammeldags manér. Frem med den bærbare (den har plads i skabet, ja ja, jeg har jo en lille lejlighed) og i med boksen til det trådløse netværk (og ja, jeg sidder normalt foran computeren hele dagen på arbejde, så gider sjældent osse, når jeg kommer hjem).

torsdag den 3. marts 2011

Av, Av, Av...

Det gør ondt! Jeg havde måske fortrængt en lille smule (ej, ok meget), hvor ondt det egentlig gør med den der operation i foden. Det gør p* ondt!

I dag er jeg kravlet ud af sengen, efter 2 dage på langs med en masse ugeblade, tv-serier og smertestillende (af den hårde slags). Jeg har været i bad. Som er ret svært at overskue, skulle jeg hilse og sige. Især når man har siddebadekar og også skal have en pose på foden. Som i øvrigt dunker på den helt ubehagelige måde, når man står i lodret stilling.

Jeg ved det bliver bedre, men kan ikke huske hvornår! Så lige nu tæller jeg timer. Til jeg kan tage de næste piller for smerten. :-(

I love it!!!

Det var en dejlig ferie, den der skiferie... Ingen vasketøj, madlavning, rengøring osv. Bare ren afslapning. Se selv:

img_1954

img_1966

img_2047

img_1931

img_1969

img_1927