torsdag den 17. marts 2011

Bloggen fylder 1 år!

I dag er det 1 år siden jeg oprettede bloggen. Som jeg egentlig er gået hen og blevet ganske glad for. Og især glad for det netværk/læsere jeg har fået gennem den. Det kan redde dagen 100 gange, at læse et sjovt indlæg eller at se, at andre har det lige så råddent som én selv, at børn alle steder er syge (og det ikke kun er mine) og få input og indspark om alt mellem himmel og jord!

I begyndelsen var jeg lidt famlende omkring mine indlæg. Jeg havde en form for præstationsangst og ville gerne skrive lange, seriøse indlæg, der fik masser af kommentarer. Men hen ad vejen har jeg fundet det, som fungerer for mig. Billeder, små korte indlæg, brok og mere brok, men også glæder, er der kommet ud af mig.

På 1 år er det blevet til 258 indlæg og 158 kommentarer! Det synes jeg er meget godt gået... Og jeg er super glad for alle kommentarer og meninger, der kommer til mine indlæg. Så tak til alle jer derude, der gider læse med og smide en kommentar.

Jeg nyder at have et sted, hvor jeg kan skrive lige, hvad der passer mig, hvor ingen siger, at nu brokker jeg mig over for mange småting. Men også et sted, hvor jeg kan dele min begejstring over noget så ligegyldigt som en ny kjole eller en øjenskygge.

Jeg elsker at blogge om stort og småt, selv om jeg ikke altid blogger hver dag. Og jeg håber, at det næste (blog) år bliver lige så dejligt som dette :-)

5 kommentarer:

  1. Tillykke med dagen :-) Ja, det giver meget mere end man lige kunne forestille sig, sådan at blive en del af Blogland. Hyggeligt at have dig her :-)

    SvarSlet
  2. Ihhhh hvor skønt - tillykke med dagen :O)

    SvarSlet
  3. TIllykke med dagen. Glæder mig til at følge med i bloggens andet leveår også. Og tredje. Og fjerde... :-)

    SvarSlet
  4. Tillykke med dagen.

    SvarSlet
  5. Tillykke med Bloggen bb2605,
    vi nyder også at have dig som blogger.

    Held og lykke med bloggen fremover, du kan være sikker på vi læser med.

    Venligst
    Kenni, Urban.

    SvarSlet

Giv mig dine tanker...