Jeg er ved at udvikle en social fobi. Jeg orker simpelthen ikke gå udenfor en dør og møde alle de folk, der bare glor på én, som om man er en eller anden cirkus freak! Det er så belastende ikke engang at kunne gå ned til bussen uden at have stikkende blikke på sig.
Efter jeg har smidt krykkerne (ja, det går fremad, trods alt), så går jeg en smule underligt. Men det skyldes jo en liden charmerende hæl-sko (giver sådan en lidt vuggende gang). Ikke at jeg er total debil! Jeg kan godt se alle jer, der sidder inde i jeres biler og glor, eller jer der helt ugeneret vender jer om for at glo på mig!
Jeg tænker, at der kun er 3 uger tilbage, så kan jeg komme ned i en almindelig sko og nøjes med at halte lidt. Jeg overlever! Men hvad med alle de andre, der hver dag må igennem samme tur pga. det ene eller andet handicap. Det er skræmmende så lidt vi må afvige fra normalen, før diverse hoveder blive vendt! Man skal i sandhed være stærk psykisk, for at overleve med en fysisk afvigen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Giv mig dine tanker...