mandag den 11. april 2011

Det var så den weekend

Er det allerede mandag? Jeg synes lige det var fredag...

Weekenden gik med besøg i legeland, efter jeg havde jagtet rundt efter en forårsjakke til den store. At prøve at gøre både ham og mig tilfreds til en rimelig penge, var en større opgave end lige ventet. Især fordi han for tiden ligger og vipper mellem 2 str. (og det blir så ikke bedre af, at ens mindste søn sætter alarmen i gang i hele Stadium).

Lørdagens top 3:

  1. At vi fik prøvet en 'ny' ret til aftensmad (medister) og det var en succes

  2. At ungernes forårsgarderobe nu endelig ser ud til at være på plads

  3. At jeg fik læst min bog færdig - en total udenfor min genre bog, som alligevel fik et lille smil frem på mine læber


Søndag havde vi besøg af en legegruppe fra den ældstes klasse - 3 piger og 1 dreng, så der var liv og larm i hele huset. Vi nåede også ud i det gode vejr og fik lidt sol og varme :-)

Søndagens top 3:

  1. En tur på legepladsen i det dejlige vejr

  2. At have besøg af 3 piger og høre dem lege og snakke (altså en del anderledes end med drenge)

  3. Den gode mavefornemmelse af, at have nået det hele søndag aften - tøj var lagt frem, morgenmads bordet var dækket og taskerne var pakket (alt sammen for at undgå total nedsmeltning mandag morgen)


... og så en ekstra ting: At jeg fik hjulpet Line lidt på vej med at finde noget ventetøj (den kjole hun har fundet er altså fantastisk)

1 kommentar:

Giv mig dine tanker...