En dag på Langelinie...

I går var jeg på kursus. Noget der hed 'Geoforum workshop - adresser og adressedata'. Ja, det er ikke titlen, der sælger kurset, vel?!! At det rent faktisk var død-interessant for mig er en anden sag (ja, måske er jeg lidt af en nørd).

Men dette indlæg skal faktisk slet ikke handle om det (spændende) kursus... Næh, det handler om kærlighed for forstaden (det havde I nok ikke lige regnet ud, hva?!!) og det bliver nok lidt langt!

Det begynder med mit kursus. Jeg er som sædvanligt lidt forsinket om morgenen og har ikke bestemt noget tøj, så ender med at hoppe i et par lyse jeans/leggings, der går til midt på læggen og en grå t-shirt, der engang var oversize, men nu klemmer lidt om rumpen (jah, er nu oppe på 6 kilo for meget, fordelt mellem knæ og lige under brystet - hvis bare det hele så havde sat sig PÅ brysterne, men nej, nej, jeg skal åbenbart ligne en krydsning mellem pære og æble). Og fuldende 'looket' med et par fit-flops - en slags sundheds klip-klappere. De er de eneste jeg pt. kan have på, pga. den stadig hævede opererede fod, plus at de ikke klemmer på såret. Altså, ikke mit mest flaterende outfit, ser lidt bleg ud i det, men det ville fint gå an til en arbejdsdag på Kommunen. Derudover, så får jeg lagt en lidt for kraftig make-up (især fordi jeg ikke er rigtig vågen) og får lige kigget kort i spejlet på vej ud af døren. Ikke for godt, men heller ikke helt skidt og desuden ingen tid til at lave det om!

Efter ungerne er droppet af på skolen, skynder jeg mig op på stationen, ind i toget med 1.000 andre pendlere (årh hvad, hvor kom alle de mennesker lige fra? Kl. 8 om morgenen?!!). Lander på Østerport St. i god tid - kursus begynder kl. 9, så kan sagtens nå at gå til Erhvervs- og Byggestyrelsen, hvor det afholdes.

Jeg undskylder på forhånd for alle mine fordomme, men lige så snart jeg er landet på stationen og begynder at gå mod Langelinie Allé, bemærker jeg, at jeg nu (åbenbart) er landet i den mere tjekkede del af København. Folk med iPhone og smarte cykelhjelme myldrer rundt i gaderne. Damerne har (selvfølgelig) stiletter på! De bærer alle deres tasker i albuer (vi andre dødelige har den jo over skulderen) og deres make-up er perfekt. Nederdelen er stram, men det er helt i orden, for dem jeg møder vejer mellem -5 og -10 af normalvægten. Mændene er iført smarte jakkesæt og et sammenbidt ansigt. Eller en eller anden smart hat. På vejen møder jeg adskellige folk, der giver mig elevator blikket og derefter rynker brynene eller hurtigt kigger væk. Ingen så meget som smiler, ikke engang en trækning i mundvigen! 

Lander på adressen. Den super smarte dame i den super smarte reception guider mig op på 4. sal, så jeg kan nyde udsigten over vandet. Mens vi er der, kan vi spise de meget sunde og total grove rundstykker og til frokost 'same, same' bare som sandwich. Vi kan drikke kaffe eller te. Men ikke hvilken som helst te... næh, Kusmi te og økologisk mælk i de der mælketrekanter! Hvad gir I mig?!!

Heldigvis er dem, der deltager i nørdekurset ikke mode-dyr, så de kigger ikke skævt til mig, flere har rygsæk med (!) og vi drikker vores fancy te med økologisk mælk og nyder udsigten. Og lige der, så er det bare, at jeg glæder mig over, at når jeg er færdig herinde på Langelinie, så kan jeg tage toget hjem til 'fårking pestegnen' (som en tidligere kollega så smukt udtrykte det), hvor der er store åbne arealer, smil og højt til loftet. Hvor de fleste smiler tilbage når du møder dem på vejen og ingen er så super tjekkede, at de glor på dig, som om du er en alien, der er faldet ud af rumskibet på en dårlig dag!

Så derfor: Kære lille forstad, jeg elsker dig og jeg flytter aldrig!!!

... og igen: Undskyld for alle fordommene, det er selvfølgelig ikke jer derude bag skærmen, jeg mener ;-)