Jeg har fået ros hos Morsdilemma og jeg er stolt!
I dag har jeg oplevet værdien af blog-fællesskab. At det hele herinde har en mening en gang i mellem og at man kan gøre en forskel for andre, selv i den elektroniske verden!
Det var én af de ting, jeg håbede ville ske, da jeg startede med at blogge og jeg står ved mine udtalelser forskellige steder (og på min FB profil):
'Der findes et særligt sted i helvede for kvinder som ikke hjælper hinanden'
Det kan være nok med en kommentar til et indlæg, et godt råd eller et simpelt: 'jeg kan godt se, at du har det svært lige nu'. Man behøver ikke at forstå den andens bekymring eller udgive den store afhandling. Det virker alligevel!
God onsdag derude i blogland - I er fantastiske hver og én :-)
*synes godt om* :D
SvarSletDet gør jeg også (altså "liker")- det er nemlig ikke småting en lille sød kommentar kan udrette for én :O)
SvarSlet:lol: Hvor det dog glæder mig, at det var min TAK der gjorde det store udfald for dig. Men det var faktisk dybfølt - hvis du vidste hvor mange gange, dine kommentarer har været læst igen og igen. Det har været en kæmpe hjælp og derfor fortjente du en tak. Jeg skrev indlægge fra mobilos - og dér kan jeg simpelthen ikke finde ud af linke til din blog, men det gør jeg NU!!
SvarSletJeg bruger selvfølgelig bloggen til at få afløb, men i høj grad også som en slags "udvidet statusopdatering" a la Facebook. Og jo, det er helt fantastisk at få kommentarer på sin blog. Især elsker jeg kommentarer fra "mine" dejlige blogveninder, Urban og dem som bare lige læste dagens Urban og fik et smil eller andet, da de læste mit indlæg i dagen papirudgave.
Og blogland er et fællesskab, hvor vi er nogen der finder "sammen", hvis man kan sige det på den måde. For en vestegns-tøs som mig, læner jeg mig tit op af blogland - mange skriver jo om noget som man kan nikke genkendende til.
Jeg "liker" dit indlæg...
Kh. morsdilemma