onsdag den 11. maj 2011

Bag bloggeren

Jeg er blevet tagget af Line - og 'halvt' af Øglemor - og nu må jeg hellere få taget mig sammen og få svaret lidt ;-)

 



Hvorfor startede du med at blogge?

I forbindelse med mit jobskifte, så fik jeg nye arbejdsopgaver, bl.a. skriveopgaver til medarbejderblad og hjemmeside/Intranet. Jeg 'opdagede' glæden ved at skrive (igen). Hertil kom at jeg var/er fast læser af Julia Lahmes blog. Så mediet lokkede mig lidt. Synes jeg manglede et sted at skrive om små og store ting (og jeg var er træt af Facebook). Så Googlede 'oprette blog' og fandt Urbanblog.

Er dog på ingen måde særlig teknisk anlagt, så har måtte opdage forskellige features hen ad vejen. Mange ting har jeg ikke tænkt nærmere over, f.eks kunne jeg ikke finde på et specielt godt navn til bloggen og er derfor at finde på andre blogs som 'bb2605', 'Birgitte' eller 'Livet på Vestegnen'.





Hvilke bloggere følger du?

Jeg følger generelt dem på min blog-roll. Jeg kigger desuden på Urban bloggen. Nogle bloggere følger jeg fast, andre dumper jeg ind hos ved lejlighed og nogle har jeg droppet igen efter et stykke tid. Synes godt om mange forskellige ting, så kigger ikke efter et bestemt emne/bestemt slags blogger, men læser hos dem, der har noget på hjertet, som jeg kan relatere til.





Favorit makeupmærke?

Uhhh, det er svært. Kan meget godt lide både Dior, Chanel og Lancôme, men også The Body Shop og L'Oreal.





Favorit tøjmærke?

Jeg er helt klart en Only pige! Jeg har taget flere stil tests og de siger alle at jeg har en 'rå stilkerne'. Hvis jeg havde råd, så ville jeg shoppe Levi's og Diesel. Prøver at ændre det med mest at gå i jeans (derfor er der i perioder mange kjoler på bloggen). Handler desuden osse i H&M (som alle andre) og flere andre High Street mærker er også at finde i mit skab.

 

Dit “må ha” makeupprodukt?
Paint Pot fra MAC og concealer fra The Body Shop. For 5 år siden havde jeg ingen af disse produkter - nu kan jeg ikke forestille mig at tage nogle steder hen uden dem! Holder desuden meget af øjenskygge fra Chanel.

 



Din favoritfarve?

Hmmm... tror det er mere sæsonbetonet. Holder meget af armygrøn, jeansblå, lyserød, lilla, sort og grå.

 

Parfume?

DKNY Be Delicious (det grønne æble) og Dior Addict er nogle jeg altid vender tilbage til. Prøver at skifte lidt rundt, men det skal helst være en let duft - gerne med frugtig, blomsteragtige undertoner. Drømmer om at få råd til at købe duften Miss Dior Cherie.

 



Favoritfilm?

Det ved jeg slet ikke... Har set mange forskellige slags film, jeg har en rimelig bred smag (har dog en dum tendens til at falde i søvn, når der er en halv time tilbage). Min favorit 'hade' film er dog 'Pretty Woman' - som jeg synes er noget værre bras!

 

Hvilket land vil du besøge og hvorfor?

Australien (igen). Fordi jeg elsker det! Har været dernede af 2 omgange. Først i 4 uger (1994) og sidenhen i 3½ måned (2000).

Men holder også meget af England og Skotland og vil gerne til London (igen igen - snart!). Prøver at få klemt en skiferie ind i budgettet hvert år - så tager hele familien til Norge.

 

Hvad glæder du dig mest til i nærmeste fremtid?

Sommer, sol og ferie - det er jo nærmest lige rundt om hjørnet :-)

4 kommentarer:

  1. Tak for indblik! Synes det er sjovt med disse "udklip" fra mine medbloggeres liv.

    Skægt at du er rå stilkerne! Jeg er afslappet stilkerne, men med twist af feminint. Det skal være praktisk og behageligt at have på, men må gerne være kontor-pænt og ikke for kedeligt. Og jeg er som sagt vild med dine kjole-links :-)

    SvarSlet
  2. Jeg synes selv det har været hyggeligt at læse rundt omkring. Men måtte skære lidt i det, for synes det var svært ikke at skrive derudaf på mange spørgsmål - har jo så meget på hjertet ;-) og det her er jo kun en lille del af mig...
    Jeg prøver at flytte min stil lidt, for ender altid i jeans. Har tungt vejende rå stilkerne, med en lille smule feminin. Så den side prøver jeg at udforske lidt (nogen siger at jeg har fine kjole-ben)

    SvarSlet
  3. Tak for kigget om bag blog-forhænget :-) Jeg har ingen - absolut ingen - idé om, hvilken stilkerne, jeg har. Hvem kan fortælle en sådan noget? Går både i kjoler og jeans, og når jeg engang er færdig med at være kæmpestor, så skal der ske noget alvorligt med tøjet i min garderobe. Trænger til noget nyt, kan jeg mærke.

    SvarSlet
  4. Jeg har taget test her: http://www.stylewise.dk/
    og lånt hendes bog på biblioteket.
    Har desuden læst her: http://www.christinawedel.dk/ og også læst hendes bog.
    Overvejer en session i Magasin med en personlig shopper - for ligesom dig vil jeg gerne have lidt nyt inspiration :-)

    SvarSlet

Giv mig dine tanker...