lørdag den 7. maj 2011

Olie til håret???

Ja, jeg indrømmer gerne at jeg tænkte: nu holder verden da ikke længere! da jeg så dette indlæg ovre hos Anette. Og jeg spurgte hende da osse, om hun virkelig mente, at mit fine skandinaviske hår ville kunne bruge olie? Jeg fik billeder på nethinden om total klasket hår med en fedtet film...

Skæbnen ville dog, at jeg et par dage senere skulle til frisør (og klippes helt kort - mit hår er/var ret slidt efter massiv afblegning før den famøse svendeprøve!) og hun var blevet forhandler af selvsamme olie som Anette anbefaler.

Min frisør er generel meget svær at imponere. Hun er kræsen med produkter og bruger selv et absolut minimum (hun har ikke engang farvet hår - ja, hun er faktisk lidt kedelig for en frisør at være!). Og som hun sagde: Jeg er ret svær at begejstre, men det her, det virker altså!

Således overbevidst købte jeg olien (299 kr. - de er ikke kede af det). Og så hjem og prøve. Anette havde jo sagt, at det ville give kraftigt hår og at føntørre-tiden ville blive mindre. Frisøren havde sagt, at mit hår ikke ville 'flosse' i enderne og ikke se så knastørt ud.

Holder det? JA! Det holder max! Føntørreren når dårlig at blive varm nu, håret er tørt på rekord tid, der er ingen flyvske hår og enderne er pæne. Man skal ikke bruge særlig meget - jeg bruger en klat på størrelse med en ært. Håret bliver glansfuldt, dog ikke specielt kraftigt på mig (men krammer det heller ikke i, som Anette skrev, for så får jeg total mange krøller og det er ikke lige sagen i så kort hår). Anbefalingen må være: Prøv det!

 olie1

Det er denne lille vidunder ting jeg har investeret i - endnu et pletskud af en anbefaling fra Anette :-)

5 kommentarer:

  1. Det ku' være man skulle prøve det! Jeg har selv "fjolle-hår" (som min kusines 6-årige datter beskriver familiens arveligt belastende fine, skandinaviske hår), har desuden fældet en hel del på det sidste, og ligner nu en dårlig hårdag hver dag - trods nyligt frisørbesøg.

    Det kan da næppe blive værre..?

    SvarSlet
  2. - og så har jeg i øvrigt lige sendt et tag af sted i din retning: http://line42.urbanblog.dk/

    :-)

    SvarSlet
  3. (hov - skulle være http://line42.urbanblog.dk/2011/05/07/udfordringen-bag-bloggeren/)

    SvarSlet
  4. Jeg kan kun anbefale den! Og læs Anettes indlæg om, hvordan man bruger den til at få fylde i håret :-)

    SvarSlet
  5. Ihhhhh-ha...skøøøøøn læsning. Dejligt det virker. kh a

    SvarSlet

Giv mig dine tanker...