søndag den 26. juni 2011
Den er stadig god - og relevant!
http://www.youtube.com/watch?v=WyowQRrRRCw
(beklager mit manglende teknik-gen, der gør at jeg ikke kan sætte videoen direkte på bloggen)
Meningsløs vold (findes der egentlig andre slags?) er så meget en del af vores hverdag, at vi ikke engang løfter øjenbrynet, når vi (endnu engang) hører om vold i dagspressen/tv.
Og jeg ved, at jeg nok også ville blive 'et monster uden ord', hvis nogle af mine kære blev ofre for noget... Men det gør det jo ikke i orden :-(
torsdag den 23. juni 2011
10 år i dag
10 år er jo en slags rund fødselsdag, så her kommer lidt af de tanker jeg gjorde mig på vej til arbejde:
Kære ældste søn
I dag bliver du 10 år. Jeg kan godt huske den nat du blev født. At jeg om aftenen måtte have din morbror til at ringe efter en taxa og køre mig på hospitalet, fordi din far var til fest. At mormor derfor måtte træde til som fødselshjælper. Hvem kunne også vide at du ville komme 3 uger før tid? Men kom, det gjorde du. Og du vendte op og ned på min verden. Vi skulle lige vænne os til hinanden, os 2, men jeg synes vi har klaret det godt J
Dit navn betyder meget sigende ’den første’ og det er du på alle områder. Mit og din fars første barn, det første barnebarn på begge sider, ’prøvekluden’ for os forældre og også den første (men heldigvis ikke den eneste) gang, jeg oplevede kærligheden så ubetinget fra et lille menneske.
Du er en dejlig dreng med mange gode kvaliteter. Du er kærlig, fantasifuld, en god bror og kammerat, dygtig og meget lærenem. Jeg håber, du lærer at leve med din følsomhed (arvet efter din mor) og ikke vender det hele indad, men også kommer ud med nogle af dine tanker og frustrationer. At du udvikler din empati (arvet efter din far) og evne til at sætte dig i andres sted endnu mere.
Kære ældste søn – tillykke med din fødselsdag. Jeg elsker dig.
Skal ikke i Urban
tirsdag den 21. juni 2011
Hvad gør vi nu, lille du?
I hvert fald var det først i går, at det gik op for mig, at det står meget skidt til med Grækenlands økonomi. Som i at landet er på randen af konkurs! Troede egentlig det der EU væsen havde reddet deres bagdel allerede. Men så alligevel havde de ikke.
Forstod ikke helt sammenhængen da nyheden kørte i TV-avisen. Jeg var nemlig gået i stå lige der, hvor speakeren siger, at hvis Grækenland går ned, så kan det også ramme danske banker. Som i min bank! De har åbenbart en masse millioner ude at svæve i noget græsk investering og vil derfor blive ramt hårdt af en eventuel kolaps af økonomien i Grækenland.
Jeg hører ikke ret meget mere af indslaget, for filmen ruller allerede for mine øjne. Min bank går konkurs og alle mine sparepenge ryger med i faldet! Og hvad skal man så gøre?
Jeg har aktier i banken (ikke særlig mange, men nok til at det betyder noget). De er ikke værd at sælge nu, da markedet efter nyheden gik helt i sort (lidt ligesom mig).
Og det er dælme svært at hitte ud af, om alt det her vil få betydning for mig som forbruger/småsparer. Skal jeg hurtigst muligt flytte mine få skillinger over i en anden bank? Vil jeg kun blive ramt på aktiedelen? Hvis det hele går ned, bliver ens gæld så ligesom nulstillet? (ved jeg egentlig godt den ikke gør, men ville være fin ønsketænkning).
Synes egentlig også godt, at min bank kunne lave et lille indslag (eller bare en mail i min netbank), om hvad de tænker. Går vi alle sammen på r*ven over det her eller har de kæmpe reserver liggende i kælderen? Planlægger de en redning af Nationalbanken eller fusion med anden bank? Får jeg stadig gave af dem, når jeg fylder rundt? Er mine tilbageblivende 358 kr. for juni sikre i deres hænder? Ja, jeg spørger bare: Hvad gør vi nu, lille du?!!
Mænd der opdrager kvinder?
Tjek artiklen her: http://kvindetid.dk/maend-der-opdrager-kvinder-my-way-or-the-highway/
Den er hverken lang eller svær at læse. Bare ret meget på sømmet. Respekt!
Måske grinte jeg lidt for meget og kunne nikke genkendende til noget. Og så alligevel ikke. For er (stadig) mere til den hurtige version og tilbage til fodbolden - måske jeg har været mand i et tidligere liv???
mandag den 20. juni 2011
Lidt om status
Dårlig undskyldning, jeg ved det. Jeg glæder mig til ferien, men tror også det betyder, at der kommer en mindre blog pause. Kan mærke at jeg også trænger til ferie fra min computer/mobil.
Så selv om der er lidt tid til ferien, så bliver her nok lidt stille lige pludselig. Det er bare fordi, jeg er ude i det lunefulde danske sommervejr.
lørdag den 18. juni 2011
Skulle man lige?
Smide en farverig (!) kjole ind i ens garderobe? Kunne godt trænge til nogle andre farver ud over sort, grå og nude. F.eks. sådan én som denne her:
fra Only til 129 kr. - perfekt til strand og varme dage i sommerhuset :-)
fredag den 17. juni 2011
100 spørgsmål til professoren
Så kig ind på den nye side fra Fuhrmann - du finder den lige her:
http://altomdig.blogspot.com/
onsdag den 15. juni 2011
Bæredygtighed
Røde Kors har lavet en hjemmeside, hvor du kan shoppe genbrug, ligesom hvis du shoppede i andre netbutikker. Du slipper for at rende fra den ene genbrugsbutik til den anden og trevle alle bøjler og kasser igennem. Nemt og smart. I like :-)
Tjek den ud her: http://www.miinto.dk/dansk-rode-kors/
lørdag den 11. juni 2011
Så prøver jeg...
Hurra! Har fået sat mobilen op til at blogge og ligger pt og flyder i sofaen og skriver dette indlæg.
Pinsen er skudt i gang med en masse sommersby i går til fælles grill frokost med kollegaer. Super hyggeligt. De næste par dage skal gå med at slappe lidt af, gøre rent (lover jeg), lidt arbejde og en tur på Bakken.
Derefter skal jeg vist til alvorligt at kigge på den manglende bikini form, igen igen.
Hav en god Pinse derude :-)
onsdag den 8. juni 2011
Derfor kan jeg godt lide at gå i kantinen på arbejdet!
mandag den 6. juni 2011
Vrede fugle
Noget har jeg fået sat op og fået styr på. Andre ting må komme hen ad vejen (eller når jeg får fat i min kusine, som har den gamle model). Indtil videre så sidder jeg bare lidt nogle gange og falder i staver over, hvor dejlig den er ;-)
... og så har jeg fundet ud af, at hente apps og spil og jeg skal komme efter dig. Især 'Angry Birds' stod højt på børnenes ønskeliste. Og jeg skal love for, at de fik spillet. Ikke langt tid, for det tog jo under en halv time for dem, at klare 5-6 niveauer! (fik jeg nævnt at deres far har haft spillet i ret lang tid? - og de er tekniske vidundere, modsat deres mor?).
Nå, men efter de var lagt i seng kunne vi andre så spille. Og jeg skal lige love for, at der var nogle, der blev grebet af det (mest kæresten, ikke mig... ej måske også mig lidt). Har ellers aldrig været til sådan noget med spil på mobil. Men hvis ikke jeg skulle have brugt busturen i dag til at forberede noget undervisning i dag, så havde jeg nok spillet ;-)
(Medmindre varmen havde fået fingrene til at glide for meget på touchskærmen - puh, det er næsten for meget af det gode, men klager ikke, nej nej).
fredag den 3. juni 2011
Ahhh... fridage
onsdag den 1. juni 2011
Umuligheder
- Efterhånden ret umuligt for mig, at holde mig vågen til et tv-program slutter kl. 22! Således faldt jeg mandag i søvn til 'Mentalist' og i går til 'Bones'. Og jeg som elsker Bones.
- Umuligt ikke at være glad for at der forude venter 4 fridage. Vel og mærke med sol og varme. Dejligt!
- Det umulige er muligt for den som bærer viljen i hjertet - åbenbart. Siden der skal steges 2 km. medister på Rådhuspladsen i dag. Velbekomme...
- Nu er det umulige bevist! Man kan blive syg af at spise grøntsager, særligt agurker.
- Jeg kan umuligt blive gladere over, at der lige om lidt lander en sprit ny HTC smartphone i min postkasse. Det bliver så vildt!