torsdag den 23. juni 2011

10 år i dag

I dag er det 10 år siden min ældste søn blev født (og jeg er selvfølgelig ikke blevet 10 år ældre siden den dag!). I de sidste 10 år har jeg derfor ikke holdt Sankt Hans aften med bål, men fødselsdag.

10 år er jo en slags rund fødselsdag, så her kommer lidt af de tanker jeg gjorde mig på vej til arbejde:

 


Kære ældste søn


 


I dag bliver du 10 år. Jeg kan godt huske den nat du blev født. At jeg om aftenen måtte have din morbror til at ringe efter en taxa og køre mig på hospitalet, fordi din far var til fest. At mormor derfor måtte træde til som fødselshjælper. Hvem kunne også vide at du ville komme 3 uger før tid? Men kom, det gjorde du. Og du vendte op og ned på min verden. Vi skulle lige vænne os til hinanden, os 2, men jeg synes vi har klaret det godt J


 


Dit navn betyder meget sigende ’den første’ og det er du på alle områder. Mit og din fars første barn, det første barnebarn på begge sider, ’prøvekluden’ for os forældre og også den første (men heldigvis ikke den eneste) gang, jeg oplevede kærligheden så ubetinget fra et lille menneske.


 


Du er en dejlig dreng med mange gode kvaliteter. Du er kærlig, fantasifuld, en god bror og kammerat, dygtig og meget lærenem. Jeg håber, du lærer at leve med din følsomhed (arvet efter din mor) og ikke vender det hele indad, men også kommer ud med nogle af dine tanker og frustrationer. At du udvikler din empati (arvet efter din far) og evne til at sætte dig i andres sted endnu mere.


 


Kære ældste søn – tillykke med din fødselsdag. Jeg elsker dig.



 

 

Skal ikke i Urban

5 kommentarer:

  1. Tillykke med knægten og jubilæet :-)

    SvarSlet
  2. STORT :)
    Mange gange tillykke med det :)

    SvarSlet
  3. Smukt! (Håber, du skriver det ned og gemmer det til ham.)

    Tillykke med ham!

    SvarSlet
  4. Det er nogle rigtig fine ord :-) Har du vist dem til ham?

    Og tillykke med ham - håber I kan kombinere både fødselsdag og bål, for det er da hyggeligt.

    SvarSlet
  5. Birgitte: det printer du lige til ham. Det er smukt. Tillykke med ham. Knus fra MD

    SvarSlet

Giv mig dine tanker...