onsdag den 31. august 2011

Sommeren er forbi nu...


Har den egentlig overhovedet været her??? I må nøjes med sangen :-)







 


 



Endnu et party endnu en fest
endnu et glas har du tømt
endnu en sommer er gået & blev igen forsømt
endnu et kærtegn endnu et kys
endnu en dans er forbi
du er stadig svimmel men uforløst indeni

 


 



Sommeren er forbi nu
& den nærmest fløj afsted
tomhændet står du tilbage & ka' slet ikke følge med
det sortner for dine øjne
mens du stirrende står her & ser
endnu et dødt løb bli' kørt med dig som blind passager
endnu en gang til men så heller aldrig mer'

 


 



Endnu en nedtur endnu en joke
endnu en løgn bli'r fortalt
& du har nået det stadie hvor du tror på alt
endnu en stjerne endnu en sol
endnu et lys fader ud
men mørket føles som fløjl mod din silkehud

 



lørdag den 27. august 2011

Slår du på børn?

Forleden læste jeg denne artikel i Politiken. Jeg er måløs!


Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er gennemført 1008 interview med danskere i alderen 18-74 år i perioden 2-5 maj 2011. På spørgsmålet "Er det lovligt at afstraffe sit barn fysisk fx. med en lussing, hvis det sker i forbindelse med opdragelse?" svarer gruppen 18-34 år:

Nej: 90%

Ja: 6%

Ved ikke: 4%

 

Undersøgelsen siger altså, at hver tiende dansker mellem 18 og 34 år ikke ved, at det er ulovligt at slå børn. Loven er fra 1997! Tænker, om dem der har svaret 'ja', selv er blevet langet en flad af deres forældre? Eller om man ikke ved det, hvis man ikke har børn? Og hvilke mennesker tænker egentlig, at det er helt ok, hvis det sker 'i forbindelse med opdragelse'?

Hver femte barn bliver slået. Det er alligevel en slat! Flere end jeg troede. Ja, man kan blive magtesløs nogle gange. Men direkte smække sit barn én på kinden eller uddele en endefuld, det er alligevel (for mig) meget langt at gå.

Måske var en ny informationskampagne en idé?!!

onsdag den 24. august 2011

Farvel og tak

I fredags døde min farfar. I morgen skal han begraves. Han blev 84 år og levede på mange måder sit liv underligt opdelt. Gode tider og dårlige tider. Han var dog altid glad. For livet og for familien især.

Det er godt, han har fået fred. De sidste 4 år var han dement og boede på plejehjem. Et helt fantastisk sted. Det er trist for os andre, at han ikke er her mere. Men nu er han, hvor han hører til. Et bedre sted, sammen med min farmor.

I morgen spiller vi deres yndlingsmelodi, den de altid dansede til...

 

Altid frejdig, når du går
Tekst: Chr. Richardt, 1867
Melodi: C. E. F. Weyse, 1838


Altid frejdig, når du går
veje, Gud tør kende,
selv om du til målet når
først ved verdens ende.

Aldrig ræd for mørkets magt!
stjernerne vil lyse;
med et fadervor i pagt
skal du aldrig gyse.

Kæmp for alt, hvad du har kært;
dø, om så det gælder,
da er livet ej så svært,
døden ikke heller.

 


 


Skal ikke i Urban!

mandag den 22. august 2011

Hjælp med at hjælpe...

De sulter stadig i Afrika! Tror bare ikke det rigtig er gået op for hele Danmarks befolkning. Synes det er druknet i nyhedsflowet fra Tour de France og tragedien i Norge.

Men det er altså stadig et faktum, at 13 millioner mennesker på Afrikas Horn har brug for hjælp, og antallet stiger dag for dag! Det er kombinationen af gentagen fejlslagen regn og stigende priser på mad, som har forværret situationen på Afrikas Horn.


FN frygter, at hungersnøden vil sprede sig, hvis ikke bliver støttet med nødhjælp. I store dele af Etiopien, Kenya og Djibouti er sult-situationen meget kritisk. Samtidig er der en massiv tilstrømning af somaliske flygtninge pga. landets borgerkrig.





Du kan læse mere her, starte din egen indsamling eller støtte med 150 kr. ved at sende NØD til 1277

torsdag den 18. august 2011

Armbånd fra Pilgrim

Nu er jeg ikke til guldsmykker, men hvis nu jeg skulle have et nyt guldsmykke, så ville dette være et oplagt bud:

 

smykke

 

Du kan købe det her:

http://msf.dk/St%C3%B8tvoresarbejde/Webshop/Produkt/?produktid=68&produktgruppeid=583

Og så støtter man samtidig et godt formål :-)

(Kan også købes i butikker, der sælger Pilgrim smykker)

onsdag den 17. august 2011

Børn og pligter

Skal børn have pligter? Da jeg var på min ældste søns alder, havde jeg flere pligter. Jeg skulle vaske op, rede min seng hver dag og rydde op på mit værelse. Min bror og jeg havde de samme pligter, men der er osse kun to år imellem os (der er næsten fire år mellem mine drenge). Da vi blev ældre skulle vi også gøre rent på vores værelser, lappe vores egne cykler mv.
Hjemme hos børnenes far skal den ældste gå tur med hunden hver dag når de kommer hjem. Og de skal begge bære ud af bordet og rydde op på værelserne. Ellers har jeg ikke indtryk af, at de skal gøre så meget.

Hos mig er der ikke nogle faste pligter. I en periode skulle den store selv redde sengen, men det er droppet nu vi har lang transport til skole. Så er det hurtigere at gøre det selv (og jeg ved godt, det er her skrå-planet kommer ind).

De skal derfor hjælpe til med at dække bord, tage ud af bordet, pakke tasker, gå ud med skrald, tørre bordet af osv. Det er ikke faste ting, men når jeg har brug for en hånd, bliver de bedt om det. Undtagen det med at pakke tasker (selv om jeg hjælper, hvis der er brug for det).

De er ret flinke (især den lille) til at hjælpe med madlavningen. Så jeg ved ikke, om jeg skal springe ud i noget med faste pligter. Det med pligter er egentlig noget, som jeg er ret stor fortaler for, idet børnene skal lære at have ansvar og ikke bare få lov til at være dovne, mens forældrene klarer alting.

På den anden side, så synes jeg, der er nok at se til i et børneliv af lektier og fritidsaktiviteter, uden at der nødvendigvis skal puttes mere ind.

Så indtil videre har de altså ingen faste pligter... Men tænker at vi snart skal have indført nogle. Hvad og hvor mange pligter er rimeligt for børn?

mandag den 15. august 2011

Ventetid...

image

Så kom den længe ventede 1. skoledag! Og jeg har nu to skolebørn. De kom begge godt afsted og som ventet så den lille sig ikke tilbage...
Så nu fordriver jeg ventetiden indtil de skal hentes efter frokost med cafe besøg og shopping.
Bagefter står den på total hygge inden hverdagen rammer os for alvor i morgen!
God mandag derude ;)

lørdag den 13. august 2011

Jeg er her stadig!

image

image

... Men jeg har holdt fri med mine unger siden torsdag og dagene er gået med bio-tur, besøg hos familie, spil, afslapning og hygge.

tirsdag den 9. august 2011

Hvor shopper du?

I går var jeg i Waves (i Hundige) for første gang siden det åbnede (ja, er lidt bagud...). Det var ikke lige et center for mig, selv om jeg endte med at købe en fin grå efterårs/vinter frakke hos Only.

Men det fik mig til at tænke lidt, hvor indgroede vi tit er i vores shoppingvaner. Jeg elsker at shoppe, men går sjældent i nye butikker eller centre jeg ikke kender. Når jeg er ude og rejse, går jeg helst i butikker med mærker jeg kender (H&M, TopShop, Zara mv.).

Jeg gider simpelthen ikke bruge tid på en butik, hvis jeg ikke er sikker på, at deres stil passer til mig. Derfor er jeg også ekstrem dårlig til butikker med flere forskellige mærker i én pærevælling (Magasin, Illum). Og jeg gider ikke gå ned i alle de små sidegader/butikker i København, medmindre jeg går specifikt efter noget. Jeg går højst sansynligt glip af en masse!

Til gengæld er jeg ikke så bange for at springe ud i noget nyt når det gælder net-shopping. Selv om jeg har de 'faste' sider jeg besøger (oftest fysiske butikker med netshopping), så har jeg også købt en del fra ASOS og andre udenlandske sider. 

Så fortæl mig endelig - hvor skal min næste shoppetur gå hen?

fredag den 5. august 2011

At ses eller ikke ses...

med andre bloggere? Det er spørgsmålet!

Man kan vel næsten ikke undgå at komme lidt under huden på andre bloggere? Spørgsmålet er så, om man skal tage skridtet videre og ses 'irl'. Men bliver det ikke lidt 3. klasses 'skal vi ses eller ej, sæt kryds' -agtigt? Ønsker man (jeg) at stikke næsen så langt frem, blotte sig lidt og spørge til et møde over en kop kaffe? Med hvilken begrundelse andet end 'jeg tror vi kunne få noget godt ud af at mødes'. Og så risikere et rungende 'nej' eller et skræmmende 'ja'. De fleste har jo ingen problemer med at blotte sig her på skærmen - det er jo derfor vi har en blog! Men vel også derfor mange af os er hel- eller halv anonyme.

Jeg ved, nogle bloggere ses privat derude i den rigtige verden. Måske er nogle af dem venner/bekendte allerede ved start af blog, mens andre lærer hinanden at kende via bloggen og finder ud af, at de har noget til fælles, som er værd at dyrke (oftest børn, er mit gæt).

Nogle bloggere holder de såkaldte 'blog-træf', hvor man kan få stillet sin nysgerrighed om, hvordan alle de andre ser ud og hvad de egentlig er for nogle fisk. Dog ikke sikker på, at det ville være sådan en stor succes, for chancen for at rende ind i nogle, der aldrig har set på ens blog er vel stor? Og er det i virkeligheden så interessant at sidde og snakke med 20 andre (i princippet) fremmede? Jo, selv om vi tit vender vrangen ud på os selv herinde, så er vi vel egentlig fremmede overfor hinanden? Vi går jo ikke op til hinanden, rækker hånden frem til goddag og siger 'hvordan gik det egentlig med din åreknude operation/køb af tvillinge barnevogn mv.' - eller gør vi?

Jeg har aldrig været til et 'blog-træf' og tror heller ikke jeg kommer til det (medmindre jeg er sikker på, at dem der deltager, også er nogle der kender min blog og jeg kender deres). Men selvfølgelig er man (jeg) nogle gange nysgerrig over at se, hvem der gemmer sig bag skærmen, især når man tror, at det nok var en person, man kunne svinge godt sammen med.

Personligt er jeg venner med 2 'med-bloggere' på Facebook, trods jeg aldrig har mødt dem 'live' (altså, måske har jeg stødt på den ene uden at vide, hvem det var, vi bor i samme lokalområde). Kan man bygge et 'rigtigt' venskab op med én man tilfældigvis har mødt via en blog? Bliver det nemmere, fordi man ved en masse om personen i forvejen? Eller bliver det for underligt, netop fordi man har den viden? Og har vi egentlig nok at gøre i vores eget liv, med at holde kontakten med eksisterende familie/venner, til at lukke nye ind? Jeg ved det ærlig talt ikke.

torsdag den 4. august 2011

onsdag den 3. august 2011

Lidt ændringer på bloggen...

Altså jeg har måske ikke været så skarp, dengang jeg skulle oprette bloggen (ved jeg nu, tak) og har stadig ikke helt styr på al det tekniske (al=ingenting).

Har dog fundet ud af at blogge fra ny smartphone (med mere eller mindre succes).

Og i dag har jeg fået nyt profilbillede :-) og ny tekst farve i headeren (ok, ved godt, at man så skal hænge ud herinde total meget for at opdage det). Så nu er headeren "gul og blå" som de synger hveranden søndag ikke så langt fra min adresse.

Og til jer som ikke er Urban bloggere, så er det nu dette billede, der pryder min profil:

 

lillemysh

 

Fint ikke?!! Og det passer faktisk meget godt til mig. Den der rynke i mellem øjnene er nemlig efterhånden også permanent hos mig!

På mit gamle arbejde var de flere der synes jeg (især med min vinterhue og min højde) havde stor lighed med Lille My, ikke kun fysisk... Jeg skal ikke sige mere, men blot henvise til udklip fra Wikipedia:

Lille My (svensk: Lilla My - bogstaveligt talt: "lille my") er en karakter i Mummitrolde bøgerne af  Tove Jansson . Hun er en lille, beslutsom og hvis hun ønsker noget gjort, så gør hun det med det samme.  Hun er meget aggressive, drillesyg og totalt respektløs, men kan være en god ven, når hun vil. Hun har en fræk personlighed. Lille My omtales som den mindste og yngste af alle Mymble børn, så lille, faktisk, at du næsten ikke kan endda se hende. Lille My er den eneste karakter, bortset fra Mumitrolden, der vågner fra dvale og kommer til at opleve vinteren for første gang. I modsætning til ham, straks hun finder dette "nye, iskold verden" at være rigtig sjovt, især efter hun opdager vintersport.

mandag den 1. august 2011

Brokke-liste


...





Forstår ikke:


At det hele tiden skal regne! Og altid allermest på de dage, hvor jeg skal tørre vasketøj! Hvornår kommer den sommer? Svar udbedes!!!


 


Hvorfor:


Spiller Brøndby som en pose nødder? De er jo efterhånden til grin… Tag jer nu sammen derovre!


 


Det hele drejer sig om:


Arbejde, oprydning, rengøring – og det er kun lige blevet mandag!


 


Vil gerne have:


Mere tid til at slappe af, penge til at shoppe, et bedre humør og noget ordentligt tv.


 


Ville også være fint hvis:


Jeg tabte 5 kilo (eller mere) inden næste (bade)ferie! Og fandt ud af, hvordan jeg fik overført musikken fra min computer til min telefon.