tirsdag den 9. august 2011

Hvor shopper du?

I går var jeg i Waves (i Hundige) for første gang siden det åbnede (ja, er lidt bagud...). Det var ikke lige et center for mig, selv om jeg endte med at købe en fin grå efterårs/vinter frakke hos Only.

Men det fik mig til at tænke lidt, hvor indgroede vi tit er i vores shoppingvaner. Jeg elsker at shoppe, men går sjældent i nye butikker eller centre jeg ikke kender. Når jeg er ude og rejse, går jeg helst i butikker med mærker jeg kender (H&M, TopShop, Zara mv.).

Jeg gider simpelthen ikke bruge tid på en butik, hvis jeg ikke er sikker på, at deres stil passer til mig. Derfor er jeg også ekstrem dårlig til butikker med flere forskellige mærker i én pærevælling (Magasin, Illum). Og jeg gider ikke gå ned i alle de små sidegader/butikker i København, medmindre jeg går specifikt efter noget. Jeg går højst sansynligt glip af en masse!

Til gengæld er jeg ikke så bange for at springe ud i noget nyt når det gælder net-shopping. Selv om jeg har de 'faste' sider jeg besøger (oftest fysiske butikker med netshopping), så har jeg også købt en del fra ASOS og andre udenlandske sider. 

Så fortæl mig endelig - hvor skal min næste shoppetur gå hen?

2 kommentarer:

  1. Til udlandet! :) Du kan komme overraskende billigt til byer hvor shopping ER billigt - og på en fredag+lørdag i eksempelvis Helsinki bliver du TVUNGET ud i butikker du ikke kender, fordi at du ikke er i dine vante omgivelser :) Og så er det sejt at snakke med folk derhjemme om: "Åh, jamen de par bukser? De er bare sådan nogle billige nogle jeg fandt i Ulanbataar" :)

    SvarSlet
  2. Jeg genkender den med at shoppe i kendte butikker i udlandet. Men det kommer sig nok af jeg er kommet hjem med mere end et fejlkøb der ikke passer ind under danske breddegrader. Så "better safe than sorry"princippet. Jeg har heller ikke tid til at ose rundt mere, får det måske igen, det drømmer jeg i hvert fald om, derfor går jeg de steder hen hvor jeg ved stilen passer.
    Kh
    Monika

    SvarSlet

Giv mig dine tanker...