På arbejdet bliver der flittigt diskuteret politik og det kommende valg. Ingen siger, hvad de stemmer på, men mange kollegaer kan man godt gætte hvor ligger - i hvert fald til hvilken side.
Der bliver højlydt diskuteret betalingsring, værdisæt, TV2's lidt anderledes måde at føre debat på og hele personfikseringen. Ja, vi diskuterer. Meget 'overfladisk' - forstået sådan, at der ikke er én eneste, der erklærer sig enig med et parti. Næh, man er enig i problemstillingen og måske også løsningen. Men at sige, at man er total enig med Helle eller Lars (eller Gud forbyde det Pia!), det er ikke noget vi gør det store i.
Så er det jeg undrer mig. Hvad er der sket med dem, der engang med stolthed i stemmen fremførte, at de var medlem af KU eller højt proklamerede, at de var socialdemokrat og aldrig ville overveje noget andet? Hvor er de folk der står ved, at de sgu synes Anders co. og efterfølgere har ført en helt fin politik, som man dybest set er helt på linie med? Ikke på min arbejdsplads!
En anden ting der undrer mig, er dem der 'skifter side' - altså dem der f.eks. i de unge dage stemme på SF og midt i livet så forlader de idealer og stemmer Venstre? Kan man overhoved det? Jeg kender ingen, der har gjort sådan!
Og hvem er det, der står i 'midten' og ikke helt ved, til hvilken side de hælder? Dem der ikke har besluttet sig endnu og som åbenbart (hvis man tror medierne) kan svinge valgresultatet til den ene eller anden side. Og som kan påvirkes af lange debatter og smilende ansigter og håndtryk foran Brugsen.
Vil jeg stå ved mit valg? Ja, det vil jeg gerne... Men så må du smide en kommentar og så skal jeg nok svare ;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Giv mig dine tanker...