Det gør jeg! Gud, Biblen og hele historien (måske med undtagelse af skabelsen). Jeg er kristen, men jeg respekterer, at andre tror på noget andet eller slet ikke.
Personligt har jeg brug for at tro på noget, en højere magt... Men jeg har osse måtte revidere min forståelse hen af vejen. Jeg har bl.a. måtte tolke 'til døden jer skiller' til noget med, at være sammen til kærligheden ikke er der længere...
Jeg bruger ikke 'troen' så meget i mit daglige liv. Jeg går ikke i kirke hver søndag, jeg beder ikke aftenbøn og jeg læser ikke Biblen (men det har jeg gjort og jeg læser den også for mine børn hvis de spørger). Jeg kan mit Fadervor og min trosbekendelse. Jeg kender en del historier fra Biblen, men bruger dem ikke bevidst til at handle efter.
Min tro er min grundholdning, mit fundament. Uden den tror jeg, at jeg ville have svært ved at navigere i rigtigt og forkert og jeg er sikker på, at dødsfald og sorg ville være meget svært for mig, uden at have kirken og den kristne tro.
Jeg er ikke fanatisk. Faktisk krøller jeg tæer over mennesker, der er fundamentalistiske i deres tro. Indre Mission tager jeg meget afstand fra. Det sammen med andre yderliggående trosretninger, det være sig jødiske, muslimske og kristne mv.
Jeg er døbt, konfirmeret og gift i den lokale kirke. Mine børn er døbt dernede og min ældste er blevet 'mini-konfirmand' derfra. Vi kommer til 'spaghetti-gudstjenesterne', når programmet tillader det og til julearrangementer. Da jeg var barn, var vi desuden tit til fastelavn. Et par gange har jeg været til gudstjeneste juleaften, men det har jeg helt droppet, da der er meget proppet med mennesker. Til gengæld er der masser af plads både 1. og 2. juledag.
Tro er meget individuelt, men også noget der bringer folk sammen. Og det er jo slet ikke en dårlig ting. Jeg har i hvert fald brug for min tro.
Jeg er også lige dér, hvor du er - jeg er kristen, tror på Gud, Jesus og ikke mindst næstekærligheden. Uden at det netop skal blive fanatisk, og på ingen måde missionerende! Kristendommen er en grundværdi, og de gode budskaber tåler sagtens "oversættelse" til nutid. I mange år har gospel været en stor del af mit liv, og det er også gennem gospel, jeg har fundet min mand :-)
SvarSletJeg kan i øvrigt varmt anbefale dig at tage en tur i Brorsons Kirke på Nørrebro. Den legendariske præst, Per Ramsdal, er altid nærværende og har altid noget at sige, der er værd at lytte til.
Den lille stilfærdige tro er ofte stærkere end den braldrende, det skal man ikke tage fejl af. Men hvorfor tage afstand fra troende, som er det kompromisløst? Hvis Gud er større og kærligere end os, er det så ikke bedre at give sig mere hen til Ham, fremfor til de "tilbud" dagligdagen frister os med?
SvarSlet