søndag den 30. oktober 2011

Glæder ved en 6-årig.

Kære yngste søn!

Forleden sagde du til mig, at du ikke synes, du var hos mig så mange dage, som du var hos din far. Til trods for at vi kører en 7-7 ordning. Jeg måtte spise dig af med et svar om, at når du blev større, så kunne du selv bestemme, hvor du ville bo og hvor længe.

I det hele taget tænker du meget over ting for tiden. Jeg ved, at din skolestart har åbnet dit sind for mange nye indtryk og tanker. At vi nu skal stave alting, tælle alting og du skal vise mig, at du er blevet god til at skrive tal og bogstaver. At vi (stadig) læser en masse forskellige bøger sammen.

Du glæder dig, til at du selv kan læse. 'Så skal jeg være en læsehest ligesom storebror - jeg skal bare læse hele tiden, vent og se mor'. En del af mig håber, at du ikke bliver en læsehest. At du stadig vil lege og være dit helt eget selv. For du er ikke ligesom din bror og selv om jeg ved, at du ser op til ham, så ønsker jeg kun, at du bliver ved med at være dig!

For du er en helt speciel dreng. Du suger til dig af indtryk og stemninger og har alle antenner ude. Så meget at jeg nogle gange glemmer, at du kun er 6 år. '6½ år' som du gerne retter mig på. Du kan sige til mig, om du gerne må genfortælle, hvad der bliver sunget i en sang, for du ved godt, at orderne er forbudte herhjemme. Når du så siger, at han synger 'op med de f*cking sutsko'! - Ja, så glemmer jeg det med bandeordet og vi kan spille sangen, så du kan høre, at Kato synger: 'op med de f*cking sjusser'... Og du bagefter får mig til at spille en anden Kato sang - 'den med Donkey Kong', så din sengetid bliver skudt lidt og vi kan hygge os, bare lidt længere...

Morgenen efter er det, at du højt siger 'ej, prøv at se ham buschaufføren, han kommer fra et andet land, han har tur-bånd på hovedet' og jeg undertrykker en latter og din fornuftige storebror alvorligt siger 'det hedder altså turban'. Ja, sådan er I så forskellige.

Noget af det bedste ved dig er den ubetingede kærlighed du har til mig. Og den måde du ikke er bange for at vise den på. Du stopper mig gladeligt midt i min stress, på gaden, og forlanger et kys og et kram. Du ved ikke noget bedre, end at krybe op ved siden af mig i sofaen mens jeg læser og ligge stille lidt, indtil du skal lege hule med tæppet eller vil have, at jeg skal klø dig på ryggen.

At du ikke tror på julemanden er ok. At du tror på Tandfeen er bare dejligt. Faktisk tror du så meget, at du gider skrive breve, hvis du har tabt en tand og den er væk og ikke kan komme under puden. At du siger til mig 'at der altså er børn i min klasse mor, som siger at Tandfeen ikke findes, men så sagde jeg til dem, at det gør hun'!

Kære yngste søn - Jeg glæder mig allerede til fredag, hvor vi ses igen. Husk at din mor elsker dig :-)

 

*skal ikke i Urban*

torsdag den 27. oktober 2011

I har ikke glemt det, vel?!!

Altså - at der er blogtræf snart! :-)

Lørdag d. 12. november 2011, kl. 11.30 - i Albertslund

Jeg skal snart bestille bord til noget brunch, så kom ud af hullerne og meld jer!

join2

 

- ikke dig og dig - jeg ved jo, I kommer ;-)

tirsdag den 25. oktober 2011

Halloween, opdateret version

Holder du Halloween? Jeg gør ikke specielt meget ud af det. Synes egentlig der er nogle producenter, der har fundet en fed (amerikansk) fidus og prøvet at sælge den i DK. Og ja, det virker på mine unger, meeen jeg køber den ikke helt ;-)

Jeg har overvejet at købe lidt pynt til døren eller et græskar til altanen, men synes faktisk, at prisen på de 'pæne' ting er det rene røveri! Og en tur i Tivoli er godt nok flot (gjorde vi sidste år), men også en meget dyr og meget kold fornøjelse.

Da den store var mindre, lavede vi altid et græskar sammen. OG jeg lavede suppe af fyldet. Nu orker jeg det ikke! Det sviner og er besværligt og ungen gider egentlig ikke rigtig, så det ender med, at jeg selv må stå og snitte øjne og mund, med fare for at jokke en stor kniv ind i hånden på mig selv.

Ok, det er så også lidt fordi, at de sidste to gange jeg har lavet det, har græskaret mugnet og krøllet sammen i løbet af få dage (det ene år med tillæg af en masse små fluer), trods at det stod ude på altanen. Jeg har endda prøvet både at smøre det indvendig med eddike og/eller sprøjte det med hårlak uden det store held.

Så i år holder jeg mig til mine 'spids'-kompetencer. Jeg bager en masse småkager med ungerne og måske kaster jeg mig over disse herlige kager:

 

imag0189

Brownie (nej, ikke hende her, men rigtig kage) smuldres let i små glas. Smeltet chokolade (eller lignende, jeg tænker rød glasur) bruges til at skrive på en Digestive kiks, som sættes ned i glasset. Dryp også lidt chokolade på toppen af kagen. Lakridsbånd bruges som pynt.

Nemmere kan det vel ikke blive? ;-)

mandag den 24. oktober 2011

Er det bare mig?

Eller gik denne weekend liiidt for hurtigt? Synes ikke rigtig jeg nåede alt det jeg gerne ville, men fik da læst et par sider i min bog, løbet en tur, bagt boller og været til familiefødselsdag.

 

Da jeg kom hjem fredag lå en herlig pakke og ventede på mig:

imag0182

Jeg var nemlig så heldig at vinde herovre og fik derfor 2 par dejlige strømpebukser, en neglelak og en mascara :-)

 

Og lørdag prøvede jeg også at lave en opskrift fra min Nigella Lawson kogebog - nogle marshmallow crispy.

imag0184

imag0186

De var ret nemme at lave og ret så søde, men de glider stille og roligt ned (lavede kun ½ portion, men der blev alligevel overraskende meget). Behøver jeg sige at ungerne er vilde med dem?

Opskriften kan du finde her

 

Til frokost søndag spiste vi vafler (!) - stik mod min ellers stærke vilje, men en gang imellem skal man jo have lov til at bryde reglerne ;-)

Så synes godt nok sengen trak lidt her til morgen. God mandag derude!

fredag den 21. oktober 2011

Kan I huske?

Da jeg var lille, var der ikke noget, der hed lipgloss.

Vi havde Labellos læbepomade. Den med det blå låg. Indeni var en hvid stift, som lagde sig som et tykt lag på læberne. Hver gang man spiste, fik man smagt på pomaden og egentlig gav den ikke læberne nogen særlig glans.

Men så skete der noget omkring min første spæde teenage alder - der kom de der 'læbeglans' med forskellig duft. De lignede lidt de her:

imagescalb8ikt

Der var en 'ruller' på toppen og man kunne se den klare væske igennem. Man fik et ordentlig klistret læbetøj ;-) Følte mig bare top-smart over at have sådan én og passede meget på ikke at tabe den, for så gik glasbeholderen jo i stykker.

Forleden var jeg så i BodyShop på jagt efter en creme og oppe ved kassen ser jeg dem så! Lipgloss som i gamle dage (dog i en moderniseret udgave). 'Rulle' på toppen og med forskellig slags duft. Og ja, jeg købte den! 

Hver gang jeg tager den på, bliver jeg hensat til at være 13 år igen. Man bliver knap så klistret på læberne som dengang, men får en dejlig glans (i dag kalder vi det bare 'shine')...

Prisen for en tur tilbage til barndommen er ret lav - med inflationen vil jeg tro, at det svarer til, hvad jeg gav for 'læbeglansen' dengang (øj, jeg lyder bare tusse-gammel nu).

 

bs-lc3a6be

Du kan læse mere om det nye vindunder her - og se de forskellige dufte :-)

onsdag den 19. oktober 2011

Så så man lige mig!

Selv om lørdagen bød på dette her:

imag0177

 

Så bød søndagen på dette her:

imag0180

 

Jah - jeg fik deltaget i mit første officielle løb (fik støttet en god sag - kræftramte familier med børn) og nåede mit mål: at løbe de 3 km. uden pause - fik faktisk en rigtig god tid (synes jeg selv) på 20,14 min. OG i går løb jeg 3,5 km. på bare 22,51 min. Ja ja, det går fremad (ikke et ord om, at jeg i dag er temmelig smadret i benene).

tirsdag den 18. oktober 2011

Sæt proppen i og lad dit lys brænde længere

Sundhedsstyrelsen har lanceret en kampagne, hvor de informerer om alkohol og helbredsskader.

Deri bliver det præciseret, at kvinder kun bør drikke op til 7 genstande om ugen, og at mænd skal holde sig under 14 genstande. Det er det niveau, man skal holde sig under, hvis man vil sikre sig, at ens forbrug kun giver en lille risiko for helbredsskader. Der har åbenbart været noget tvivl om det maksimale forbrug (på 14/21 genstande om ugen), som Sundhedsstyrelsen siden 1990 har angivet som grænse. Hvis man drikker mere end det, er der høj risiko for at skade helbredet.

'Nogen' har åbenbart troet, at hvis man drak op til grænsen for det maksimale alkoholforbrug på 14/21, så var uden sundhedsmæssige risiko.

Jeg drikker ikke meget. Kan godt lide et glas rødvin eller to i weekenden, men i hverdagen drikker jeg sjældent. Alligevel er jeg sikker på, at de 'mange bække små' giver flere genstande end jeg tror.

En anden ting jeg ikke vidste, er at det nu er bevidst at alkohol giver kræft! Alkohol er klassificeret af Verdenssundheds-organisationen (WHO) som ”sikkert kræftfremkaldende”. Det spiller tilsyneladende ingen rolle, om man drikker vin, øl eller spiritus - risikoen er den samme.

Det drejer sig om kræft i mund og svælg, spiserørskræft, strubekræft, leverkræft, kræft i endetarmen for mænd og brystkræft for kvinder.

Hold nu k* - får det helt dårligt med al den sprut og øller jeg fik indenbords i de (glade) unge dage.

Forskning viser dog, at det altid kan betale sig at skære ned, hvis forbruget af alkohol er for stort (- der er håb endnu for alle!)

Nå, men målet med kampagnen (og indlægget) er vil, at informere mig selv og andre, om at der er mulighed for at vælge den livsstil og den risiko, vi ønsker at udsætte os for.

Så her er de nye vejledende råd om alkohol:

  • Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit helbred

  • Drik ikke alkohol for din sundheds skyld

  • Du har en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd

  • Du har en høj risiko for at blive syg på grund af alkohol hvis du drikker mere end 14/21 om ugen

  • Stop før 5 genstande ved samme lejlighed

  • Er du gravid – undgå alkohol. Prøver du at blive gravid – undgå alkohol for en sikkerheds skyld

  • Er du ældre – vær særlig forsigtig med alkohol


Underligt nok står der (endnu) ikke noget om, at drikke alkohol når man ammer. Men det er måske stadig 'tilladt' (eller er det helt forbudt - det kan jeg ikke huske)... 

I kan se mere på hjemmesiden: www.saetproppeni.dk

Her kan du også downloade en app til mobilen, så du kan holde styr på genstandene: http://www.saetproppeni.dk/mobil_app

fredag den 14. oktober 2011

Blog-træf for alle bloggere!

Ja, I kan godt huske det her blogtræf, ik'?!! Nå, men bliver nødt til at lave det om... Håber I alligevel har tid/lyst/mulighed til at deltage.

Blogtræf afholdes lørdag d. 12. november 2011, kl. 11.30 (ca.) på en café i Albertslund - der kan købes brunch buffet (inkl. kaffe/te) for 114 kr. eller andet cafémad/drikke... 

Caféen ligger tæt på stationen og der er også stor parkeringsplads. Nærmere info følger, når der er bestilt bord.

Planen er, at vi spiser/drikke lidt, snakker og får set, hvem hinanden er. Hvis vejret er til det, så går vi en tur bagefter (hvis vejret er virkelig træls, så drikker vi lidt mere (kaffe?) og sludrer til vi ikke gider mere).

Man er også velkommen til at droppe ind efter frokost, som det passer én ;-)

Jeg kapitulerer!

Efter en (flot) morgen med helt frosthvidt græs har jeg overgivet mig!

Jeg har skiftet ballerina/gummiskoene ud og trukket i vinterstøvlerne.

Ungerne fik strikvanter og hue på. Der bliver købt vinterjakker i weekenden til dem og snarest derefter også nogle vinterstøvler.

I aften skifter jeg læderjakken ud med den nye vinterjakke.

Ja, ja - jeg har fattet, at det nu snart er vinter!

torsdag den 13. oktober 2011

Nyt armbånd

Ikke mere Mallorca (!), men mens jeg var dernede, havnede dette armbånd i min Døgnpost:

skullbrace_large

 

Jeg har købt det her - og egentlig tænkte jeg, at det skulle sidde på armen sammen med nogle andre, da jeg ikke vidste om det der helt tynde armbånd ville være pænt til mig.

Men det er allerede nu blevet en favorit og synes faktisk også det pynter alene - giver et lidt mere enkelt udtryk, hvilket jeg er stor fan af :-)

onsdag den 12. oktober 2011

Mallorca, del 3

Nu er det sidste indlæg - promise! Jeg døjer stadig med resterne af den kæmpe forkølelse, som begyndte torsdag i ferien og arbejdet er ret så travlt pt.

Så i mangel af bedre indlæg, må I nøjes med de sidste billeder (så har I vist også fået nok, ik'?!!)

Den sidste hele dag havde vi lejet en bil og kørte til Palma, hovedstaden på Mallorca. En smuk storby, hvor jeg endelig fik noget ordentlig tapas.

 

tapas

Ufattelig lækkert - love it!!! :-)

 

Om aftenen kørte vi sydpå og så en teater koncert, som hed 'Come Fly With Me' - Sinatra sange og optræden a la Wallmanns, men bare meget meget bedre.  (Læs mere her)

 

Det var lige ved at være for varmt for mig og den dag vi tog hjem var det skyet og koldt (21 gr.) - vi var så ufattelig heldige med vejret hele ugen...

mallorca-okt-2011-057

 

Dejlig morgenmad (ja, det er mig, der har lavet den og dækket op!)

mallorca-okt-2011-041

 

Vi boede lige ved baby poolen, som ingen stort set brugte, da de andre pools var 3 bassiner i sammenhæng, med forskellig dybde, så familien kunne være samlet.

mallorca-okt-2011-023

 

Og fik også drukket en lille milkshake eller 3... og nogle paraply drinks og rødvin (jeg elsker ferie!)

milkshake2

Mallorca, del 2

Nå, men det var jo ret varmt, mens vi var på Mallorca, faktisk sagde de lokale, at der var omkring 5-6 grader varmere for årstiden. Hvilket betød at vi havde 26-31 graders varme om dagen og blå himmel uden den mindste sky. OG jeg derfor var smurt ind i Faktor 30 fra top til tå (og sådan ca. lige så hvid da jeg kom hjem, som da jeg tog afsted, bortset fra lidt farve i ansigtet/skulder).

Der var stadig ret frodigt, selv om vi var i oktober:

mallorca-okt-2011-072

mallorca-okt-2011-068

mallorca-okt-2011-069

mallorca-okt-2011-071

mallorca-okt-2011-070

mallorca-okt-2011-030

Mallorca, del 1

I vil gerne se nogle billeder, ik'?!! (ellers skynd dig væk fra dette indlæg) ;-)

Vi boede i Alcudia på den nordlige del af øen. En sandt turisme magnet, men da sæsonen er på retur, var der heldigvis ikke så mange mennesker (hvilket jeg ikke er ret god til). På forhånd var det aftalt, at det skulle være en badeferie og derfor har vi ikke lavet ret meget andet end at slikke sol ved poolen eller stranden, bade, gå ture, gå på marked, spise ude både til frokost og aften (trods vi havde en 2-værelses lejlighed), sove længe, læse bøger og i det hele taget bare slappe af :-)

Her er lidt foto fra området:

mallorca-okt-2011-002

mallorca-okt-2011-001

mallorca-okt-2011-012

mallorca-okt-2011-015

mallorca-okt-2011-021

mallorca-okt-2011-027

mallorca-okt-2011-029

mallorca-okt-2011-031

tirsdag den 11. oktober 2011

Om udlandet og mærkelige ting

Jeg elsker at rejse. Jeg har været mange forskellige steder i verden og har mine helt klare favoritter... men en ting jeg elsker ved at rejse/være udenlands er alle de forskellige (og mærkelige) ting, man kan finde, som bestemt IKKE findes hjemme i lille DK.

Kunne I måske forestille jer følgende med Brøndby IF logo på hylderne herhjemme???

 

barca

 

(ja, det er kartoffelchips!)

mandag den 10. oktober 2011

Uhm... Kage

Til trods for at jeg ikke er den store kage-spiser, så tror jeg, at jeg har fået en ny afhængighed - et lille stykke brownie kan man vel altid klemme ned ;-)

Jeg er tilbage!

... men fik desværre en ordentlig gang forkølelse med hjem fra Mallorca, så har brugt weekenden til at komme ovenpå og få hverdagen lidt i system efter en super dejlig tur (der kommer billeder). Faktisk lavede vi ikke ret meget end at slappe af (tiltrængt åbenbart) og min hjerne er lidt bagud (ikke så praktisk når man er på arbejde igen). Men altså, masser af sol og varme! Har fået opdateret mig med alle jeres dejlige blogs og gnavet mig igennem mine mails. Skal bare lige tage mig sammen til at få skrevet et ordentligt indlæg. Det kommer, vær tålmodig :-)

onsdag den 5. oktober 2011