Glæder ved en 6-årig.

Kære yngste søn!

Forleden sagde du til mig, at du ikke synes, du var hos mig så mange dage, som du var hos din far. Til trods for at vi kører en 7-7 ordning. Jeg måtte spise dig af med et svar om, at når du blev større, så kunne du selv bestemme, hvor du ville bo og hvor længe.

I det hele taget tænker du meget over ting for tiden. Jeg ved, at din skolestart har åbnet dit sind for mange nye indtryk og tanker. At vi nu skal stave alting, tælle alting og du skal vise mig, at du er blevet god til at skrive tal og bogstaver. At vi (stadig) læser en masse forskellige bøger sammen.

Du glæder dig, til at du selv kan læse. 'Så skal jeg være en læsehest ligesom storebror - jeg skal bare læse hele tiden, vent og se mor'. En del af mig håber, at du ikke bliver en læsehest. At du stadig vil lege og være dit helt eget selv. For du er ikke ligesom din bror og selv om jeg ved, at du ser op til ham, så ønsker jeg kun, at du bliver ved med at være dig!

For du er en helt speciel dreng. Du suger til dig af indtryk og stemninger og har alle antenner ude. Så meget at jeg nogle gange glemmer, at du kun er 6 år. '6½ år' som du gerne retter mig på. Du kan sige til mig, om du gerne må genfortælle, hvad der bliver sunget i en sang, for du ved godt, at orderne er forbudte herhjemme. Når du så siger, at han synger 'op med de f*cking sutsko'! - Ja, så glemmer jeg det med bandeordet og vi kan spille sangen, så du kan høre, at Kato synger: 'op med de f*cking sjusser'... Og du bagefter får mig til at spille en anden Kato sang - 'den med Donkey Kong', så din sengetid bliver skudt lidt og vi kan hygge os, bare lidt længere...

Morgenen efter er det, at du højt siger 'ej, prøv at se ham buschaufføren, han kommer fra et andet land, han har tur-bånd på hovedet' og jeg undertrykker en latter og din fornuftige storebror alvorligt siger 'det hedder altså turban'. Ja, sådan er I så forskellige.

Noget af det bedste ved dig er den ubetingede kærlighed du har til mig. Og den måde du ikke er bange for at vise den på. Du stopper mig gladeligt midt i min stress, på gaden, og forlanger et kys og et kram. Du ved ikke noget bedre, end at krybe op ved siden af mig i sofaen mens jeg læser og ligge stille lidt, indtil du skal lege hule med tæppet eller vil have, at jeg skal klø dig på ryggen.

At du ikke tror på julemanden er ok. At du tror på Tandfeen er bare dejligt. Faktisk tror du så meget, at du gider skrive breve, hvis du har tabt en tand og den er væk og ikke kan komme under puden. At du siger til mig 'at der altså er børn i min klasse mor, som siger at Tandfeen ikke findes, men så sagde jeg til dem, at det gør hun'!

Kære yngste søn - Jeg glæder mig allerede til fredag, hvor vi ses igen. Husk at din mor elsker dig :-)

 

*skal ikke i Urban*