Da jeg var lille, var der ikke noget, der hed lipgloss.
Vi havde Labellos læbepomade. Den med det blå låg. Indeni var en hvid stift, som lagde sig som et tykt lag på læberne. Hver gang man spiste, fik man smagt på pomaden og egentlig gav den ikke læberne nogen særlig glans.
Men så skete der noget omkring min første spæde teenage alder - der kom de der 'læbeglans' med forskellig duft. De lignede lidt de her:
Der var en 'ruller' på toppen og man kunne se den klare væske igennem. Man fik et ordentlig klistret læbetøj ;-) Følte mig bare top-smart over at have sådan én og passede meget på ikke at tabe den, for så gik glasbeholderen jo i stykker.
Forleden var jeg så i BodyShop på jagt efter en creme og oppe ved kassen ser jeg dem så! Lipgloss som i gamle dage (dog i en moderniseret udgave). 'Rulle' på toppen og med forskellig slags duft. Og ja, jeg købte den!
Hver gang jeg tager den på, bliver jeg hensat til at være 13 år igen. Man bliver knap så klistret på læberne som dengang, men får en dejlig glans (i dag kalder vi det bare 'shine')...
Prisen for en tur tilbage til barndommen er ret lav - med inflationen vil jeg tro, at det svarer til, hvad jeg gav for 'læbeglansen' dengang (øj, jeg lyder bare tusse-gammel nu).
Du kan læse mere om det nye vindunder her - og se de forskellige dufte :-)
Orv ja.. dem kan jeg godt huske.. min allerførste var med chokoladesmag/duft... top gyselig, men kæft man var SÅ meget med på moden... :lol:
SvarSletNu bruger jeg Ole H eller Clarins.. piv dyre men helt suveræne...
Hej bb2605
SvarSletJeg har valgt dit indlæg til tirsdagens udgave af Urban.
Tak for det.
Venligst
Kenni, Urban.
#Brownie - tror min første var med jordbær smag - den havde i hvert fald rødt låg ;-)
SvarSlet#Urban - glæder jeg mig til :-)