onsdag den 16. november 2011

Én gang Dylan, altid Dylan?

I lørdags så jeg en film med Luke Perry i hovedrollen. Desværre for Luke Perry, ser jeg ikke andre end Dylan McKay (I ved, ham 'bad boy' fra Beverly Hills), når jeg ser ham.

Det kunne godt have været en god film (senere fandt jeg ud af, at det var Jason Priestley, der var instruktør), men jeg måtte slukke halvt inde i den. Jeg kunne ikke abstrahere fra Dylan. Det blev ved med at være forkert - at se Dylan i cowboyhat...

I virkeligheden burde jeg om nogen, være god til at se folk for det, de er nu - og ikke, som de var engang. At give folk en chance for at ændre.

Det er nemlig sådan, at jeg, hver gang jeg er sammen med dem, jeg gik på Handelsskole med, oplever at jeg aldrig bliver andet end den person, som jeg var dengang. En lille (halv)genert pige, der ikke rigtig er 'hip med de hippe' og som ikke er rigtig cool eller med til det sjove. Jeg har ikke de store relationer til nogle og svæver lidt i udkanten af de forskellige grupperinger.

Derfor er det også altid dejligt at møde andre mennesker, der netop ikke kender ens historie og som kun tager én, som den man er (nu). (Ikke at det modsatte ikke er rart. Det er tit også rart IKKE at skulle forklare hele ens historie, at være sammen med folk, der kender én så godt at man kan skippe hele forhistorien).

Men især dejligt med de folk, der (om de kender baggrunden eller ej) kan se én, for hvad man er nu. At det er muligt at ændre sig. At blive noget andet og ikke blive fastlåst i, hvordan man var engang.

Det er svært. Jeg ved det. Og derfor vil Dylan altid være Dylan i min optik. Jeg ved, det er forkert. Undskyld Luke ;-)

 

luke-perry71

4 kommentarer:

  1. Hehe - jeg er også engang gået i gang med at se den film, men kunne ligesom dig ikke se den til ende. Både fordi jeg ikke kunne abstrahere fra Luke Perry som Dylan OG fordi, det var Brandon (for ham er Jason Priestly jo synonym med ;-)), der havde instrueret. Så mine fordomme er ligeså indgroede som dine, lader det til.

    I øvrigt et supergodt indlæg, synes jeg. Tror de fleste kender til det der med, at man falder tilbage i gamle roller, når man er i 'gammelt' selskab. Både qua en selv, men også qua de forventninger, folk har til en - og de forventninger, man har til sig selv i pågældende selskab. Nå, det blev lidt rodet, men jeg håber, du forstår, hvad jeg mener. Og hvis ikke, så kan det oversættes til: Supergodt indlæg :-)

    SvarSlet
  2. *nikker enigt*.. Dylan i "Stedson".. eller i bager- slash pirat-outfit for den sags skyld, er da bare SÅ meget ikk' i orden... ;) i det hele taget, så er alle Beverly'erne altså ikke gode at bruge i andre roller.. ganske enkelt.. og sådan er reglerne.. haha.. u know what i mean....!!

    Men kan godt se, hvad du mener.. for alle burde jo ha' en chance for at vise hvem de er... nu...!

    SvarSlet
  3. saysomethingclever18. november 2011 kl. 22.35

    Kender det godt! De får bare aldrig andre roller!
    Men mon ikke de lever godt på deres eftermægle fra Beverly Hills?

    Syntes dog Zac Efron er sluppet ret godt fra det i " 16 again ", men ellers ja, man propper bare folk i kasser.
    Dog propper jeg ikke mig selv kasser i nærheden af folk jeg kendte for langt tilbage, til gengæld putter jeg folk i kasser fra den gang - no mercy, har de en gang været mindre kloge, så er de stadig i mit hoved mindre kloge ( mobbe mennesker fra folkeskolen fx. )

    SvarSlet
  4. Tak for jeres kommentarer :) godt at vide, at jeg ikke er den eneste, der har svært ved at se ud over 'det der var engang'.

    SvarSlet

Giv mig dine tanker...