søndag den 20. november 2011

Færdig!

hp

 

Så blev jeg (endelig) færdig med at læse Harry Potter serien! Forstår sgu godt, at forfatterinden i forordet takkede læserne, der stadig hang på til den sidste bog. Ikke at det har været kedelig læsning, meeen de første bøger ligger så tæt op af filmene, så hvis man har set dem, så kan det godt blive temmelig forudsigeligt.

Dog udvikler bøgerne sig og bliver mere og mere detaljerede, samtidig med at persongalleriet udfolder sig.

Et lille halvt års tid har det taget mig at læse hele serien, på engelsk altså. Jeg kunne godt finde på at læse dem igen på et tidspunkt.

En stor tak til Øglemor, som tvang opfordrede mig til at komme igang ;-) og en varm anbefaling herfra til alle dem, der overvejer at læse bøgerne.

10 kommentarer:

  1. Håhr, har du læst hele serien?! Dét må jeg nok sige - respekt! (Og selv tak. Heldigt, at du syntes om dem :-))

    SvarSlet
  2. Fedt! Bedste fantasybogserie nogensinde!

    SvarSlet
  3. Fedt! Bedste bogserie nogensinde!

    SvarSlet
  4. #Øglemor: Jeg troede, du havde læst hele serien! Det var derfor jeg læste den hele - skulle jo ikke stå tilbage for dig ;-) Ej, men jeg tror nu ikke, jeg kunne have læst nogle uden at få slutningen - og som skrevet, så har jeg allerede overvejet at læse dem igen på et tidspunkt :-)

    SvarSlet
  5. Uh, det er også en dejlig serie. Jeg følte mig noget tom inden i, da jeg var færdig med den...hm. Skulle man begynde igen?

    SvarSlet
  6. Ja, jeg er også lige blevet færdig med dem (igen) for en fjorten dage siden. Serien er nu meget god læsning, selvom jeg ind i mellem blev ret sur over Harry Potters selvmedlidenhed og egoisme.

    En serie, jeg også kan anbefale, og som jeg også snart vil genlæse, er Jan Guillous serie om Arn (Vejen til Jerusalem, Tempelridderen og Riget ved vejens ende). Det er også god, underholdende læsning og en milliard gange bedre end filmene, som er smukke, men ikke tåler sammenligning med bøgerne.

    SvarSlet
  7. Arn er jeg aldrig kommet i gang med. Harry potter har jeg læst ret mange gange. Har taget serien op til hver bog og hver film.

    Ellers er Eragon et kig værd. Og den 4 og sidste bog er lige kommet på engelsk- dog tager det åbenbart en 3 måneder at oversætte den, men det giver jo bare tid til at få læst de første 3 ;-)

    SvarSlet
  8. Jowjow, jeg har skam læst hele serien. Flere gange. Fra bog nr. 5 og frem, startede jeg forfra på bøgerne, hver gang der udkom en ny. Så de første kan jeg nærmest udenad :-)

    Jeg kan ligesom GG også anbefale Arn-bøgerne. Gar ikke set filmene, men bøgerne er gode - selv om jeg lod mig forlede til at læse Arven efter Arn bagefter, og dén var træls.

    Hvis du er til krimier, er Jo Nesbøs bøger om Harry Hole ganske underholdende. Og frem for alt letlæste...

    SvarSlet
  9. Tak for alle jeres kommentarer :-) Læser gerne en masse forskelligt (se min Bog-liste på bloggens forside)

    #GG: Jeg kender slet ikke Arn-bøgerne. Så lidt af serien i TV for nylig dog. Minder det lidt om de der 'havets katedral'...

    #Weirdo: Eragon kender jeg slet ikke. Er det fantasy eller? Tror gerne jeg vil læse dem på org. sprog.

    #Øglemor: Nååh, jamen min veninde begyndte også forfra hver gang der kom en ny HP. Så en af filmene med ungerne i weekenden - hvor er der bare mange ting, der ikke er med der... Virkelig skuffende (jeg har før ikke set alle film, kun 1 og de 2 sidste)

    #Benita: Jeg havde det på præcis samme måde! Og nu skal jeg egentlig i gang med en ny (helt anden slags bog), men skubber det lidt foran mig...

    SvarSlet
  10. Eragon er fantasy. Dragen er sød og rar, og man skal være lidt mere opmærksom med det der magi end HP skal. Jeg kan godt lide Eragon og er meget fascineret af, at den første bog blev skrevet da forfatteren var 15.

    Eragon klarer sig nu fint på dansk. Langt bedre end fx HP hvor jeg måtte opgive oversættelsen.

    SvarSlet

Giv mig dine tanker...