mandag den 30. januar 2012

Drømmen om NYC

Har du den? Drømmen om at komme til New York City? Eller gense byen?

Jeg har aldrig været i USA og har været lidt uforstående overfor det store 'buzz' her i efteråret i omgangskredsen og arbejdet, om at tage til NY. Jeg går ikke med en lille drøm i maven om at komme 'over dammen til det store æble'.

Jeg kender indtil flere der har været derovre, og kommet tilbage svært begejstret. Nogle endda flere gange. Det virker bare så... uoverskueligt. Lang flyrejse og skift (som jeg ellers ikke ville have noget imod, hvis destinationen var Sydney). Mange (forvirrende?) gader. Trafik og mennesker i alt for store mængder (jeg er ellers ikke storby-forskrækket).

Hvordan finder man f.eks. de gode steder at shoppe? Eller spise godt og billigt? Hvordan finder man i det hele taget rundt?

Nå, men det bliver heller ikke dette år jeg kommer til NY. Har nemlig lige bestilt en tur til London (baby) - og selv om det nok nærmer sig mit 10-gangs besøg, så er jeg vild med London. Hvis jeg en dag skal til New York, skal det være med samme begejstring og glæde helt nede i maven.

Måske jeg tager fejl om NY - jeg har trods alt ikke været i en storby, jeg ikke kunne lide. Og listen tæller da både Prag, Paris, Rom, Oslo, København, Edinburgh (tæller den egentlig?), London (of course), Sydney, Melbourne, Singapore og Vancouver (og sikkert flere, som jeg ikke kan komme i tanke om lige nu). Så I kan sagtens nå at få mig til at sætte NY på rejselisten :-)

torsdag den 26. januar 2012

1 dag tilbage...

Jeg ved ikke hvorfor det er sådan i denne uge. Men jeg har været suget ind i savn. Trods jeg har forsøgt at være til stede i nuet. Været ude med veninder 2 gange. Været på noget seminar. Arbejdet en masse. Det duer bare ikke. Nu må det altså gerne blive fredag.

Jeg glæder mig. Glæder mig til at kramme mine børn, være tæt, have dem indenfor rækkevidde. Bare det snart var fredag. Én dag tilbage...

mandag den 23. januar 2012

Sekretær - nej tak.

Jeg har efterhånden arbejdet i flere forskellige funktioner i mit arbejdsliv. Dog altid som 'kontor-nusser' eller administrativ medarbejder, som de fleste kalder det nu. Let's face it - jeg er jo bare en skide HK'er!

Ikke at der er noget galt med det (bevares - jeg er både fagligt stolt og ved godt, hvad jeg er værd). Jeg har indtil videre bl.a. arbejdet som bogholder, personalemedarbejder, sekretariatsmedarbejder - ja, sågar kontorelev (selv om det er rigtig mange år siden).

Én funktion som jeg dog er sikker på, at jeg aldrig kommer til at bestride, er den som sekretær. Jeg tager hatten af for alle jer sekretærer deruden - det gør jeg virkelig.

Men jeg kan altså ikke se min faglighed blive brugt i et job, hvor jeg skal lave kaffe, dække bord/rydde af, tage telefonen for en anden, kopiere, svare mails, skrive breve og læse korrektur mv. (Jeg har sikkert glemt nogle vitale opgaver).

Mest af alt, så kan jeg ikke klare det med, at skulle smide hvad jeg har i hænderne, fordi en anden (chefen) liiige skal have læst korrektur/kopieret/nyt møde. Jeg står simpelthen af, når andre i den grad, hele tiden fortæller mig, hvad jeg skal lave! Jeg vil have frihed til selv at bestemme og til at bruge min faglige viden. 

Jeg er så heller ikke typen, der bare går på arbejde, for at få noget løn i slutningen af måneden. Jeg bruger så mange timer på jobbet, at jeg gerne vil have, at indholdet skal være udfordrende og fagligt og selvbestemmelse over egen opgaver vægter rigtig højt i det job, jeg skal bestride. 

Så alle jer sekretærer derude - jeg har ikke skrevet dette indlæg for at gøre jeres job mindre værdifuldt - men jeg tror altså ikke, det er noget for mig (men overbevis mig gerne).

tirsdag den 17. januar 2012

Hamster-hjulet

Er jeg den eneste, der synes januar er svær at komme igennem? Det er mørkt, (lidt) koldt og trist. Jeg er (stadig) træt og synes jeg mangler energi.

Seriøst, jeg kører rundt i hamster-hjulet. Står op kl. meget tidligt om morgenen, vække unger og ud af døren. Stort set altid med r*ven i vandskorpen. Stresser af sted på arbejde, dagen går med at prøve at nå alle opgaver, gå i nogenlunde tid for at hente børn. Komme hjem og prøve at slappe lidt af, lave lektier eller spille/læse med ungerne, lave mad, bade unger, finde tøj frem til næste dag, pakke tasker, læse godnathistorie, dække bord til morgenmad, ordne opvask, rydde op…

Og efter 7 timers søvn, så starter møllen forfra og jeg tænker, når vækkeuret ringer, hvor meget jeg godt gad have fri/møde lidt senere. Jeg har virkelig overvejet at lade være med at sætte servicet på plads i skabene, da jeg har det som om, at jeg sætter det frem ligesom jeg har sat det på plads. Det samme gælder for vasketøj. Overvejer om det overhovedet kan betale sig at rede senge.

Måske man skulle overveje noget vinterhi?

torsdag den 12. januar 2012

Vi ses igen. På den ene eller anden side

Nu lukker Urban jo. Ingen fra redaktionen eller direktørgangen har endnu gidet kommentere på bloggernes (mere eller mindre) desperate indlæg og frustrationen over, om vi kan fortsætte her eller om vi skal søge nye græsgange.

Der er meget hurtigt blevet lavet en ny 'fælles-fodslags-aftale' ovre hos MorsDilemma. Hvor eller hvis vi går, så går vi et sted hen sammen. Alle er velkomne til at være med i aftalen. Vi skal hverken blande blod eller spytte over kors (ej, det må I jo gerne, men jeg vil ikke anbefale det, hvis I, som mig, sidder i storrumskontor) Bare vi er sammen :-)

Som Grisling siger til Peter Plys: 'Hvor er vi på vej hen?' Peter Plys svarer: 'Det ved jeg ikke, men vi skyder en god fart.'

onsdag den 11. januar 2012

Endelig i hus!

Mine drenge har sparet deres lommepenge sammen i Gud-ved-hvor-lang-tid og endelig fået råd til at opfylde deres hedeste (Lego) ønske.

Så nu står denne hjemme i min stue og venter på 2 drenge, der glæder sig vildt til fredag, hvor de skal i gang med at bygge.

 

pearl

 

Hvordan de overhoved blev enig om at forvalte 900 kr. på én og samme ting, går over min forstand. Men de er glade :-)

lørdag den 7. januar 2012

Det der udsalg...

Altså - det er jo næsten overstået, før det er begyndt :roll:

Og hvad er det for et snyde udsalg, når der hænger lidt tøj på et sølle stativ uden for butikken og resten af varene bare er til normal pris.

Ok, så føler man sig ikke så snydt, hvis ens julegave skulle hænge på bøjlerne endnu. Eller også er man uheldig og ser den samme t-shirt med 25% af allerede d. 27/12 (ikke noget af mit, men min ældste søns Hummel t-shirt :x )

Nå, men jeg var jo i Odense til nytår. Og der holder de altså udsalg! Masser af varer og store besparelser. Ikke bare et lille fesent stativ med 20%, næh - halve eller hele vægge med mindst 50% på varerne.

Købte dog ikke noget. Kan ikke rigtig kapere det med, at der hænger tusind ting i alle mulige farver og størrelser. Er bare ikke sådan én, der kan hive en ting ud af rækken og få en god idé til en styling på stedet.

Men købte dog to par bukser/leggings i Odense:

 

17034573_black_002_productlarge

Et par i sort og et par i grå denim. Total lækre! Mine første højtaljede bukser siden jeg var 16 år! Vil bare sige - det virker! Maven bliver suget godt ind i denne model og ingen muffintop. Win-win :-)

(Du kan købe bukserne her)

fredag den 6. januar 2012

How are u doing?

Det er lovkrav, at der i 0. klasse undervises i 'sociale færdigheder' - bl.a. emner såsom empati og det har vi god glæde af hjemme hos mig.

Derfor blev vi forleden spurgt, om vi var en 1'er, 2'er eller 3'er den pågældende dag ;-)

 

 

doing

onsdag den 4. januar 2012

Fødselsdagsønsker?

Nu er det jo sådan, at jeg har fødselsdag i februar. Skulle nogen sidde derude og tro, at jeg (så kort tid efter jul) skulle have besvær med at finde på ønsker, så kan jeg kun sige - det kommer aldrig til at ske! ;-)

Før jul dumpede der en besked ind, om jeg ville anbefale hjemmesiden Miinto.dk og i den anledning har jeg lavet en lille liste over fede ting, jeg kunne finde på at ønske mig (ud over alt det andet, jeg ønsker mig):

skater-highwaist-3162099-800x0Fed 'skater'-nederdel i fantastisk farve (Køb den her)

 

 g-star-demin-buks-1782155-800x0

G-star bukser - til halv pris! (Køb dem her)

 

 untitled



 

 T-shirts kan man altid bruge (køb den her

 

Siden har RIGTIG meget tøj, tasker, smykker osv. Og opdagede også, at de havde børnetøj... uhhh, det kan blive et dyrt bekendskab, det her 8O

 

Bonusinfo: Det er samme firma, som har lanceret denne side.

(og ja, jeg får 'penge' for at reklamere for dem i dette indlæg)

mandag den 2. januar 2012

Den fantastiske nytårsfest

Da jeg var yngre, var nytåret en fest man så frem til. At være sammen med venner, spise god mad, drikke sig fuld, feste, danse og have det sjovt.

Som helt ung var jeg sammen med veninderne, et eller andet sted, hvor vi kunne få stablet en fest på benene og har godt nok haft nogle sjove fester, mere eller mindre beruset ;-)

I tiden omkring børnenes ankomst, var nytåret planlagt flere måneder i forvejen. Den sædvanlige (men hyggelige) sammenskudsfest med andre vennepar, også med små børn. Hvor det ikke betød noget, at nogle fik lidt for meget indenbords, for vi overnattede hos hinanden eller tog i sommerhus og hvor der var altid nogle, der stod op dagen efter og sørgede for alle børnene fik morgenmad og blev bænket foran en tegnefilm, mens andre sov videre.

Efter jeg blev skilt, blev jeg også skilt fra nytårsfesterne med vennerne. Sådan er det nogle gange. Det første år som nyskilt holdt jeg nytår med min mormor og morfar. Hyggeligt nok, men tror det var første gang, jeg gik ædru i seng kl. 00.45...

Efterfølgende har der været nytårsfester med kun mig og kæresten, nogle fester med venner/familie og sidste år fest med ungerne og helt igennem tilforladeligt.

I år faldt arrangementet først på plads d. 24. december. Lidt ved et tilfælde og en meget hurtig booking af togbillet til Odense, hvor min bror og svigerinde bor.

Tror det er første gang jeg har været så sent ude (det ligger nemlig slet ikke til mig, med mit store planlægger-gen) og alligevel var jeg ikke gået i panik. For nytåret bliver (og skal ikke blive) ikke det samme som før. Nye traditioner tager tid at bygge op. Børnene gør også, at den store fest ikke er så vigtig mere.

Ja faktisk er det ikke længere sådan, at jeg ser frem til nytårsfesten gennem hele december. Før i tiden var det sådan, men nu (og måske hænger det også sammen med, at man er blevet ældre) betyder det faktisk mest, at jeg holder mit nytår sammen med andre, der også gerne vil have en hyggelig fest og som er med til at gøre aftenen hyggelig og afslappet, frem for en kæmpe ballade-fest for enhver pris.

Håber I alle havde et nytår helt efter jeres smag :-)