mandag den 13. februar 2012

Fastelavn er mit navn...

I år skal jeg og ungerne ikke til fastelavn. For i år sidder vi oppe i de norske fjelde og drikker kakaoen.

Ungerne synes, det er lidt øv, at de ikke skal til fastelavn. Heldigvis holder skolen et arrangement på fredag, så den mindste kan få 'luftet' sit kostume. I år skal han være Harry Potter, selv om det var tæt løb mellem det og Anakin fra Star Wars.

Og det hjalp også da jeg fortalte, at deres tante har lovet at komme forbi med deres fastelavnsris, selv om de ikke skal til tøndeslagning.

Og så til de helt (u)brugelige facts: 

Fastelavn stammer fra de gamle romere og ægyptere - selvom de fleste nu opfatter Fastelavn som en kristen tradition. I dag er Fastelavn mest børnenes fest, men oprindelig var fastelavnstiden de voksnes sidste fest, inden den lange faste frem til påsken. Der er påsken, der bestemmer tidspunktet for Fastelavn. Der er syv uger mellem Fastelavnssøndag og Påskesøndag. Derfor ligger Fastelavn altid mellem den 1. februar og den 7. marts.

Tirsdag efter fastelavn, "Hvide tirsdag", er i mange lande kendt som pandekagedagen. Her samles store og små om at spise pandekager og lave pandekageløb. 

Ordet fastelavn stammer fra det plattyske Fastelovend eller Fastnacht, der betyder aftenen før fasten - og at det er det samme som ordet karneval, der dog har udgangspunkt i carne vale, som på latin betyder farvel til kødet.

Jeg stemmer for det med pandekage-dagen indføres i Danmark :-)

fastelavn

Drengene malet i zoo - altså for en del år siden ;-)

1 kommentar:

  1. http://en.wikipedia.org/wiki/Carnival
    Here in Belgium, it usually ends in a "grown up" party... ;O)

    SvarSlet

Giv mig dine tanker...