Lørdag var jeg ude og løbe. En lille tur i Albertslund ;-)
Dog var det et helt formelt løb. Arrangeret med startnumre og hele molevitten. Jeg har aldrig løbet 'trail' - altså et rigtigt naturløb, hvor man skal knokle op og ned af bakker, igennem vand mv. Men det kan klart anbefales! Det er super hårdt, men også meget anderledes end at løbe på gade og vej.
Det var egentlig et tilfælde, at jeg fik meldt mig. Min bror, kæreste og eks-manden skulle løbe de 10 km. og der var også en rute på 5 km. Men da jeg stadig er i gang med løbeprogram efter min skade med nedsunken forfod, og endnu ikke løber 5 km. på gaden, så havde jeg ikke undersøgt nærmere. Før mandag, hvor jeg finder ud af, at der er en rute på 2 km. for børn og nybegyndere. Får hurtigt tilmeldt mig og ældste sønnen til løbet.
Kæresten synes, at vi skal cykle derud - kun 5 km. og så er man ligesom varmet op ;-) Som sagt, så gjort. Og vi får numre og børnene og de (få) voksne, der trods alt har tilmeldt sig på 2 km. ruten bliver sendt afsted lidt før de andre.
Nu ved jeg ikke, om I har været i Albertslund eller har hørt om bakken, som de kalder 'bjerget', men her er et lille billede - starten gik på græsset 100 m. fra foden af bakken. Ser ikke så stejlt ud på billede, men kan afsløre, at benene syrer ret meget, når man er op og ned af den et par gange.
Desværre var ruten ikke markeret helt tydeligt, så jeg endte ude på 5 km. ruten sammen med flere af børnene. Fik efter et stykke tid fundet tilbage på ruten, men løb så forkert igen og endte ude i sø-kanten. Velkommen i mudder og vand til knæene.
Der var 19 løbere, der gennemførte 2 km. ruten og ud fra tiderne, ser det ud som om, at de 3 første løb rigtigt og de næste løb mere eller mindre forkert. Mange af os var i hvert fald våde, da vi kom i mål (og vores rute gik ikke igennem vand).
Våde (mudder) sko og strømper ;-)
Fik en tid på 23:24 og blev nr. 10. Nr. 2 fik en tid på 14:02. Det var min ældste søn (!), som selvfølgelig satte sin mor og bare løb flot (og rigtigt)... Er både stolt af mig selv og ham.
PS. åh, ja - da også af de andre, f.eks. min bror der blev nr. 19 (ud af 109) i mændenes række på 10 km. med en tid på 50:20 - men hvad, det handler jo bare om at gennemføre og have det sjovt, ik'?!!...
Sejt! Det lyder som et sjovt løb. Og jeg synes nu, at "Bjerget" ser pænt stejlt ud. Jeg er ved at dø, bare jeg skal over den lillebitte stigning, der er på Langelinjebroen, så jeg er imponeret :-)
SvarSletTak for opbakning - Jeg må jo prale lidt af mig selv, når nu jeg endelig får taget mig sammen ;-)
SvarSlet