mandag den 30. juli 2012

Kender I det?

Jeg gik hele denne weekend og fik den ene idé efter den anden til blogindlæg og nu er det mandag. Jeg er på arbejde. Og det hele er pist væk! (hvem sagde Alzheimer Light?)

Men - under alle omstændigheder, så 'skylder' jeg nok et indlæg om Fuhrmann's bog 'Længsler og leverpostej', som jeg er blevet færdig med at læse. Problemet er bare lidt, at jeg tager på ferie på lørdag og skal lige klemme en flytning (for en veninde), en familie-fødseldag og noget vasketøj/pakning ind i programmet.

En god nyhed er der dog (ej, faktisk er der flere):

  • Jeg er godt i gang med at løbe sådan nogenlunde fast

  • Jeg havde mere ferie tilgode end jeg troede

  • Jeg er blevet helt glad for at gå i mine blomstrede bukser 

torsdag den 26. juli 2012

Ohh, so true...

vejret

Det er varmt nu, ik'?!! Jeg måtte svælge en stor is-kaffe i går, mens jeg sad i solen og bare svedte! Altså, jeg klager ikke! Synes bare det er en smule unfair, at jeg skal sidde på arbejde til kl. 18 i dag :-(

mandag den 23. juli 2012

Her er lidt dødt...

Altså, det er godt nok ikke meget der sker. Hverken i det danske sommerland, nyhederne (eller bare tv generelt), på bloggen (min og andres), på FB osv.  Til gengæld var der proppet med mennesker i Tivoli i går ;-)

På jobbet er der lige så dødt som i sidste uge. Og det er kanon svært at tage sig sammen til at lave noget, når der er så stille. Det tager noget af energien - i hvert fald hos mig.

Og så kom det gode vejr, endelig! Synes vi har sukket efter sol og lidt varme i så lang tid nu. Glæder mig allerede til at kunne spise ude, til bare ben og solskin fra morgen til aften. Synes godt nok det må være surt at have holdt 3 ugers sommerferie og så begynde på arbejde i præcis den uge, hvor det endelig lugter lidt af sommer i Danmark. Så alle jer med ferie nu. Som ikke er gået i panik og fløjet sydpå. Nyd den danske sommer, som i denne uge viser sig fra sin bedste side :-)

onsdag den 18. juli 2012

Set fra den positive side...

Jeg savner mine unger. De har det godt og holder ferie med deres far. Og jeg ved, at tiden går hurtigt og lige pludselig er det 4. august og jeg har dem igen. Men stadigvæk. Ville ønske de var hos mig :-(

drenge

 

Imens jeg venter (suk), har jeg besluttet at lave et par positiv-lister. Det gør altid godt :-)

Det er dejligt at:

  • Jeg - da jeg kom hjem fra ferie - fik min nye ring. Super flot synes jeg.

  • Jeg fik løbet en (meget) lille tur i går

  • Det ikke regnede, da jeg satte mit vasketøj ud for at tørre i går aftes OG at jeg endelig er i bund med vasketøjet fra ferien

tirsdag den 17. juli 2012

Det var så den ferie!

Godt jeg stadig har en uge tilgode - en dejlig lang uge 32, hvor solen vil skinne fra morgen til aften på mit sommerhus! (Hørte I det deroppe, vejrguder. Lidt bedre end nu - er det en aftale?!!).

Nå, men ellers var den der ferie vist meget lidt tiltrængt ;-) Jeg fik i hvert fald sovet længe (relativt), slappet af (igen relativt - indsæt familie og børn her) og lidt farve i ansigtet blev det også til (relativt, ingen andre end mig kan se det).

Og ja, Azorerne kan anbefales. Især hvis man kan leve med (meget) omskifteligt vejr og den sydlandske attitude (vi tager det som det kommer - ingen stress). Og trods det var hele familien, der var afsted (mine forældre, min bror, hans kone og deres 2 små børn og min kæreste, mig, og vores tilsammen 3 børn) så gik det faktisk overraskende 'smooth'...

Vil I gerne se nogle stemningsbilleder? Ja, det tænkte jeg nok ;-) så her kommer de:

sommerferie-2012-036
Kirken i Ponta Delgada

byen
Udsigt over byen

 

grotte
Leg i parken

 

sommerferie-2012-093
Under et lille træ i parken

sommerferie-2012-110

Ikke helt for stor til at lege

sommerferie-2012-141

Lavaklipper ved havet

sommerferie-2012-133

Tvillingesøerne

sommerferie-2012-138

Vejside blomster

fredag den 6. juli 2012

Leder du efter en god neglelakfjerner, en super mascara eller en god fugtgivende creme? Så læs mere her!

Jeg har endnu engang testet for Anette. Og her er et samlet indlæg med alle testerne:

 

imag0387

- Mascara fra Sephora: Børsten minder meget om Mac Faxtor False Lash, men jeg synes denne giver en del mere 'power' på vipperne. Drysser ikke i løbet af dagen og er nem at påføre, selv om jeg ikke kan det der trick med at zig-zagge på vipperne. Skal tørre lidt længere tid end man er vant til, men giver et godt resultat. Dog er den lidt svær at få af om aftenen. Der skal gnides en del, selv om min make-up fjerner også er til vandfast. 

 

imag0389

- Neglelakfjerner fra Sephora (bøtte): Jeg bruger normalt ikke neglelak fordi jeg synes det er så besværligt at fjerne. Derfor er denne bøtte som tænkt til mig. Ned med poterne og væk er lakken. Den dufter fint og får renset det hele væk! Jeg er absolut blevet en fan. Det bliver nok ikke nemmere. Kan dog ikke bruges til at fjerne lak på tæerne - det er afprøvet ;-)

 

creme

- Creme Yes to Blueberries: Her er en virkelig fugtgivende creme! Har læst at den anbefales til 'moden' hud (og jeg er kun 37!), men jeg skal have én af dem til vinter. Min hud har været virkelig godt gennemfugtet og det har kunne mærkes og ses på min ansigtshud. Duften kan være lidt voldsom når man smører den på, men det forsvinder i løbet af et øjeblik. Er vild med at den kommer i pumpeform, men lidt ærgeligt at man ikke kan se, hvor meget der er tilbage.

tirsdag den 3. juli 2012

Om lidt blir her stille...

Men det er ikke, fordi det er forbi!

Men jeg skal holde ferie. Uden Internet adgang. Dvs. uden blogging.

Tror det bliver godt for mig. At trække stikket helt ud og bare nyde ferien.

Vi ses igen på den anden side :-)

 

Ps. Har lavet et indlæg, som er forud-dateret, så der ikke bliver helt så stille. Kunne jeg trods alt ikke holde ud ;-)

søndag den 1. juli 2012

Det er ikke helt sort...

Jah... jeg HAR fulgt de gode medbloggere's råd og skiftet (noget) af garderoben ud med farver og mønstre. Om end i det små. Se selv her:

imag0380

 

imag0382

 

imag0383

 

imag0384

 

Lidt har også ret, ik'!?? ;-)