torsdag den 16. august 2012

For 1 år siden...

For 1 år siden døde min farfar. Med al hvad det indebar af oprydning, organisering og begravelse. Og jeg har efterfølgende tænkt en del over min egen begravelse. Er det underligt? Jeg mener, jeg kan jo i teorien blive kørt ned i morgen eller noget?!!

Nåmen, jeg har fundet en sang, jeg gerne vil have spillet til min begravelse, nemlig Gasolins 'Som et strejf af en dråbe':

Som et strejf af en dråbe
fik vi lov til at håbe
på de ting som skal komme
før end livet er omme.


Og salmen 'Nu falmer skoven' skal også synges. Ikke kun fordi det er en 'populær' begravelsessang, men også fordi jeg har et helt specielt forhold til vers 5, som minder mig om mange gode timer i min barndom/ungdom.

Jeg vil gerne have buketter med min yndlingsblomst nelliken, helst de lyserøde.

imagescaikyla5

 

Selv om min farmor hadede den blomst - hun havde arbejdet i en blomsterbutik som ung og dengang blev de meget brugt til begravelser, så de mindede hende om døden...

Og de seneste dage har jeg tænkt på, at blomster egentlig ikke er nødvenlige. Måske ville jeg hellere have, at folk gav pengene til et godt formål? Åh mand, jeg har jo slet ikke tid til at dø lige med det samme - der er alt for mange praktiske ting, der ikke er styr på ;-)

PS. Mine organer er der styr på. Det har der været siden jeg var 18. Har du ikke taget stilling, så skynd dig herhen.

2 kommentarer:

  1. Jeg tror det er meget naturligt at komme til at tænke på, hvordan man gerne vil have, at tingene skal udarte sig den dag man ikke er her længere. Jeg ved der kan ske os alle noget, men jeg har bare så svært ved at forholde mig til det endnu.
    Jeg er bloddonor og er meget glad for at give, men jeg har modsat mig at give mine organer væk - kan ikke holde tanken ud, og så synes jeg ikke man skal gøre det.. det kan måske lyde hyklerisk, men nu kender de min holdning i registeret.

    SvarSlet
  2. Det vigtigste er at tage stilling! Om det er det ene eller andet betyder ikke noget for mig. Men tænker mest, at det ikke er sjovt for efterladte at skulle tage stilling til det midt i al sorgen :-(

    SvarSlet

Giv mig dine tanker...