I fredags døde min eksmands farmor. En kvinde der var næsten 98 år gammel og en helt igennem fantastisk person. Hun kom godt herfra - sov stille og roligt ind.
Synes virkelig livet virker skrøbeligt for tiden...
Jeg kan mærke, at det fylder, med de dødsfald. Jeg tænker, at jeg kun har min mormor tilbage nu. Mine drenge har kun hende - oldemor - tilbage. Tre er faldet væk indenfor det sidste 1½ år.
Det betyder, at når den generation er væk, så er det mine forældre der 'står for tur'. At jeg derved selv rykker 'op i rækkerne' så at sige.
Jeg ved, at livet må gå sin gang. Vi skal alle dø på et tidspunkt. Helst som oldeforældre - gamle og mætte af dage.
Men det er alligevel ikke en rar tanke.
Jeg mistede min svigerfar for ganske nyligt. Jeg havde (og har) akkurat de samme tanker. At livet er skrøbeligt og at jeg snart er den "næste i rækken". Jeg har også stadig min mormor, som heldigvis endnu ikke har rundet de 80, så vi håber at have hende i mange år endnu. Håber også at din mormor holder skansen i lang tid endnu :)
SvarSletJeg kan SÅ godt sætte mig ind i det. Jeg synes også det er en helt vildt skræmmende tanke. Det der har sat gang i tankerne ved mig på det sidste har været, at to jeg kender i 30'erne har fået brystkræft. GISP. Og så gik jeg jo i panik, fordi jeg syntes jeg også kunne mærke noget i det ene bryst. Tror du jeg lige havde søvnproblemer inden jeg fik det tjekket? Men efter jeg er blevet tjekket i hoved og r**, kunne de ikke finde noget, så er jeg altså bare nødt til at leve livet - for det er vores fornemste opgave, også selvom det er en skræmmende tanke, at vi selv rykker opad i "hierakiet",for jeg magter ikke at tænke på, at jeg en gang mister mine bedsteforældre og forældre.. det gør for ondt at tænke på. Jeg må prøve at komme igennem det den dag det sker.
SvarSletJeg sender dig gode tanker herfra.
Knus Anja
#Rikke - min mormor er begyndende dement, så håber egentlig ikke hun holder mange år endnu (selv om det er hårdt at sige det)
SvarSlet#Anja - ja, tanken er ikke rar, derfor skal vi huske at leve livet, mens vi har det ;-)
Lige præcis, Birgitte :)
SvarSlet