Jeg holder juleferie. Jeg tror, det er godt for mig. Har i hvert fald sovet omkring 9 timer hver nat sådan ca. Sikkert også pga. genstridig virus jeg fik lige før ferien. Så har hygget mig med ondt i halsen, feber, snot, hovedpine osv. i over en uge.
Har ellers ikke sluppet for at fejre jul et par gange (#skilsmissejul) og forædt mig i julemad. Har ikke læst en eneste bog, men har været ude og bytte gaver (med meget lange køer) og set alt for meget tv.
Jeg har stadig lidt ferie tilbage. Og så begynder hverdagen heldigvis snart igen. Ovenikøbet et helt nyt år. Altså lige efter familiefødselsdagen, nytårsfesten og dagen derpå.
Godt nytår :-)
fredag den 28. december 2012
fredag den 21. december 2012
Det var så 2012!
Selv om jordens undergang åbenbart er aflyst (?) så rinder det sidste af 2012 snart ud...
Og da jeg ikke kan huske fra næse til mund - og da slet ikke, hvad der er sket for over 1 måned siden, så får I her et musikalsk 'referat' af året der gik. (ja, ja, jeg kunne jo også bare læse alle mine indlæg fra 2012, men dette er bare mere overskueligt)
God jul til jer alle :-)
onsdag den 19. december 2012
Erindringer 1
Jeg har hovedet fyldt med tanker for tiden. Måske er det fordi jeg har (jule)travlt, men lige så snart jeg sætter mig hen i en krog, så vælter der tanker frem.
Så har besluttet mig for at få det skrevet ned. Jegved håber, det hjælper lidt (og egentlig er det vel også det jeg kan bruge bloggen til)
Måske bliver det en serie - måske bare dette indlæg. Anyways - here goes:
Jeg er 13 år og sidder på sengekanten i min farmor og farfars soveværelse. Et sted jeg ellers ikke har opholdt mig meget, men efter min farmor har fået konstateret lungekræft, så er soveværelset 'åbnet'. Endnu ligger hun ikke i sengen hele tiden, men hun bliver tyndere og tyndere og mere svag.
Jeg sidder der, fordi jeg er trist. Resten af familien er samlet i stuen, som så mange gange før. Vi bruger meget tid sammen og er meget rundt om min farmor, som vi ved skal dø. Vi ved bare ikke, hvor lang tid hun har igen.
Jeg tror, vi har spillet kort. Æsel eller Davoserjas. Jeg har sikkert tabt eller blevet grinet af. Jeg er et meget følsomt barn og bliver tit ked af det over småting. Især i denne tid, hvor min farmor er syg.
Jeg sidder i halvmørket på kanten af min farmors seng. Så kommer hun ind og sætter sig ved siden af mig. Holder mig i hånden og tager et hvidt (stof)lommetørklæde frem. Sådan sidder vi lidt. Hun spørger, hvad jeg er ked af. Jeg græder lidt og siger, at jeg er bange for at miste hende. Hun siger, at ligemeget hvad, ligemeget hvor syg hun bliver, så kan jeg altid komme til hende. Og når hun ikke er her mere, så vil hun stadig være i mit hjerte.
Nogle måneder efter dør hun. Hun får fred og vi andre en stor sorg.
Jeg har nu levet længere tid uden min farmor end med hende, men jeg husker stadig tiden med hende. Alle minderne, varmen og traditionerne. Hun er for evigt i mit hjerte.
Så har besluttet mig for at få det skrevet ned. Jeg
Måske bliver det en serie - måske bare dette indlæg. Anyways - here goes:
Jeg er 13 år og sidder på sengekanten i min farmor og farfars soveværelse. Et sted jeg ellers ikke har opholdt mig meget, men efter min farmor har fået konstateret lungekræft, så er soveværelset 'åbnet'. Endnu ligger hun ikke i sengen hele tiden, men hun bliver tyndere og tyndere og mere svag.
Jeg sidder der, fordi jeg er trist. Resten af familien er samlet i stuen, som så mange gange før. Vi bruger meget tid sammen og er meget rundt om min farmor, som vi ved skal dø. Vi ved bare ikke, hvor lang tid hun har igen.
Jeg tror, vi har spillet kort. Æsel eller Davoserjas. Jeg har sikkert tabt eller blevet grinet af. Jeg er et meget følsomt barn og bliver tit ked af det over småting. Især i denne tid, hvor min farmor er syg.
Jeg sidder i halvmørket på kanten af min farmors seng. Så kommer hun ind og sætter sig ved siden af mig. Holder mig i hånden og tager et hvidt (stof)lommetørklæde frem. Sådan sidder vi lidt. Hun spørger, hvad jeg er ked af. Jeg græder lidt og siger, at jeg er bange for at miste hende. Hun siger, at ligemeget hvad, ligemeget hvor syg hun bliver, så kan jeg altid komme til hende. Og når hun ikke er her mere, så vil hun stadig være i mit hjerte.
Nogle måneder efter dør hun. Hun får fred og vi andre en stor sorg.
Jeg har nu levet længere tid uden min farmor end med hende, men jeg husker stadig tiden med hende. Alle minderne, varmen og traditionerne. Hun er for evigt i mit hjerte.
OK - det her er sjovt...
Lånt ovre fra Fuhrmann. Ja, jeg er underholdt. Hilsen Anna Gram
http://www.hommer.dk/hommersSpil/numerologimaskinen.html
http://www.hommer.dk/hommersSpil/numerologimaskinen.html
mandag den 17. december 2012
Plidder-pladder...
Skulle man:
Ja tak til det sidste :-)
- gå i gang med at læse 'Hobitten'? (blev lidt grebet af filmen)
- tage en pille når man nu har haft hovedpine hele dagen?
- prøve at lave lidt arbejde?
- snart ringe til lægen om det eksem på min hånd? (som åbenbart ikke har tænkt sig at gå væk ved tankeoverføring)
- handle før eller efter man henter yngstesønnen?
- springe mandage over og blive under dynen?
Ja tak til det sidste :-)
fredag den 14. december 2012
Hobbit Town og andre planer
Weekenden ligger og lurer lige forude. Og jeg har arrangeret med min ældste søn, at vi tager i biografen i eftermiddag og ser Hobitten. Han har læst bogen i sidste måned og har virkelig set frem til at filmen fik premiere.
I morgen står den på de allersidste krampetrækninger omkring julegaveindkøb. Puh, synes det har været en lang sej kamp i år. Alt for mange gaver og alt for lidt tid (og penge). Har endda klaret en del på nettet, men stadig - glæder mig helt til det er overstået.
Søndag skal vi have den traditionelle konfekt-dag, hvor ungerne og jeg laver konfekt med min far. Det er en tradition vi har haft i min familie siden min bror og jeg som små stod og lavede konfekt med min far. Det hjælper altid på mit julehumør at stå der, nu med mine egne børn, og holde en tradition i hævd.
Og for at hjælpe mig igennem den sidste snert af arbejde inden jeg smutter, så skal vi da lige høre min all-time favorit julesang - der er ingen andre, der slår den!
God (jule)weekend til jer derude i blog-land...
I morgen står den på de allersidste krampetrækninger omkring julegaveindkøb. Puh, synes det har været en lang sej kamp i år. Alt for mange gaver og alt for lidt tid (og penge). Har endda klaret en del på nettet, men stadig - glæder mig helt til det er overstået.
Søndag skal vi have den traditionelle konfekt-dag, hvor ungerne og jeg laver konfekt med min far. Det er en tradition vi har haft i min familie siden min bror og jeg som små stod og lavede konfekt med min far. Det hjælper altid på mit julehumør at stå der, nu med mine egne børn, og holde en tradition i hævd.
Og for at hjælpe mig igennem den sidste snert af arbejde inden jeg smutter, så skal vi da lige høre min all-time favorit julesang - der er ingen andre, der slår den!
God (jule)weekend til jer derude i blog-land...
tirsdag den 11. december 2012
Min barndoms skole
Jeg gik de første 8 år af folkeskolen på en lille, men meget traditionsrig skole. December især var meget præget af fælles samling og sang.
Vi mødes altid i pigernes gymnastiksal (der var scenen) til klippe-klister dagen, til Lucia, til nisseteater og til den sidste skoledag inden jul.
Så blev en af musiklærerne bænket ved klaveret og en anden lærer sat til at skifte overheads. Alle julesange blev sunget igennem og til slut sang vi altid den der sang 'nu sner det'. Så råbte alle børnene de sidste linier for fuld kraft og så kunne vi holde fri.
Jeg har aldrig hørt mine egen børn synge sangen, men jeg selv har sunget den så meget, at jeg stadig kan den udenad. Og den passer vist fint til vejret for tiden...
Her er den til alle jer derude - syng selv :-)
Vi mødes altid i pigernes gymnastiksal (der var scenen) til klippe-klister dagen, til Lucia, til nisseteater og til den sidste skoledag inden jul.
Så blev en af musiklærerne bænket ved klaveret og en anden lærer sat til at skifte overheads. Alle julesange blev sunget igennem og til slut sang vi altid den der sang 'nu sner det'. Så råbte alle børnene de sidste linier for fuld kraft og så kunne vi holde fri.
Jeg har aldrig hørt mine egen børn synge sangen, men jeg selv har sunget den så meget, at jeg stadig kan den udenad. Og den passer vist fint til vejret for tiden...
Her er den til alle jer derude - syng selv :-)
Nu sner det, nu sner det
jeg ligger her og ser det
hver en´ste gang, jeg har en streg
og næs på, så sner det.
De andre, de andre
med røjser på og vanter
de løber nu og slås med sne
jeg lægger her og venter
jeg får hostesaft og honningmælk
men jeg vil hellre ud med kælk
og de voksne sir: " i morgen min ven!"
jeg går ikke mer på den
så tør det, så tør det
i morn begynder sølet
og jeg må ikk´engang komm´ud
fordi jeg er forkølet...
jeg ligger her og ser det
hver en´ste gang, jeg har en streg
og næs på, så sner det.
De andre, de andre
med røjser på og vanter
de løber nu og slås med sne
jeg lægger her og venter
jeg får hostesaft og honningmælk
men jeg vil hellre ud med kælk
og de voksne sir: " i morgen min ven!"
jeg går ikke mer på den
så tør det, så tør det
i morn begynder sølet
og jeg må ikk´engang komm´ud
fordi jeg er forkølet...
søndag den 9. december 2012
Julefrokosten - bagefter
Jamen, det var så årets fest.
Fik jeg sagt at jeg var i udvalget?
Tror jeg havdefortrængt glemt, hvor meget arbejde der egentlig er i det. Især oprydningen. Suk...
Men ellers gik det godt (og uden at drikke for meget). Og nåede også at danse lidt imellem oprydning/påfyldning i bar/tørre op efter andres spildte drinks/lave kaffe/'indsæt selv flere opgaver'. Der er billeder af de flotte pyntede borde inkl. forret her. (Det er mine kollegaer, der har været kreative, ikke mig)
Og har vel nok hørt denne sang et par små tusind gange. Så I skal da heller ikke snydes ;-)
God (sne)søndag
Fik jeg sagt at jeg var i udvalget?
Tror jeg havde
Men ellers gik det godt (og uden at drikke for meget). Og nåede også at danse lidt imellem oprydning/påfyldning i bar/tørre op efter andres spildte drinks/lave kaffe/'indsæt selv flere opgaver'. Der er billeder af de flotte pyntede borde inkl. forret her. (Det er mine kollegaer, der har været kreative, ikke mig)
Og har vel nok hørt denne sang et par små tusind gange. Så I skal da heller ikke snydes ;-)
God (sne)søndag
fredag den 7. december 2012
Julefrokosten
I dag har vi julefrokost på mit arbejde. Og vi har tema-julefrokost som sædvanlig (nogle skarpe kan måske huske vores pirat-fest sidste år).
I år er temaet nytår. Jorden går jo under d. 21. december (noget med maya kalenderen), så vi skal nå at holde nytåret med tilhørende fest!
I år sidder jeg i udvalget, der skal få det hele til at klappe, stå for mad, opvask og oprydning. Og underholdning. Det bliver en god fest. Ved jeg bare!
God weekend derude :-)
I år er temaet nytår. Jorden går jo under d. 21. december (noget med maya kalenderen), så vi skal nå at holde nytåret med tilhørende fest!
I år sidder jeg i udvalget, der skal få det hele til at klappe, stå for mad, opvask og oprydning. Og underholdning. Det bliver en god fest. Ved jeg bare!
God weekend derude :-)
torsdag den 6. december 2012
Fra den kommunale taburet
Jeg arbejder i det kommunale. Er træt af at høre på alle fordomme omkring kommunalt ansatte.
Prøv lige at forstå: Vi har fået strammet skruen så mange år i træk, skåret ansatte og midler væk. Vi løber efterhånden ret stærkt for at få hverdagen til at hænge sammen. Vi har de sidste 2 år ikke fået en lønstigning, fordi vi er steget procentmæssigt 'for meget' i forhold til det private (og kan lige afsløre, at vi altså ikke er i nærheden af at tjene det samme som privatansatte).
Så bliver rigtig træt, når man møder alle fordommene (igen, igen) og kan vælge mellem enten at forsvare sit fag/job eller bare lade personen rable videre og så trække på skuldrene og sige: 'det må være din holdning'.
Overvejer til næste fest/sammenkomst at sige, at jeg er tømrer! (ja, den er plausibel, for en mor i mindstesønnens klasse er på min alder, samme make-up og briller osv. og hun er altså tømrer for real)
Jeg har jo alligevel i forvejen værkstedshumor ;-)
Prøv lige at forstå: Vi har fået strammet skruen så mange år i træk, skåret ansatte og midler væk. Vi løber efterhånden ret stærkt for at få hverdagen til at hænge sammen. Vi har de sidste 2 år ikke fået en lønstigning, fordi vi er steget procentmæssigt 'for meget' i forhold til det private (og kan lige afsløre, at vi altså ikke er i nærheden af at tjene det samme som privatansatte).
Så bliver rigtig træt, når man møder alle fordommene (igen, igen) og kan vælge mellem enten at forsvare sit fag/job eller bare lade personen rable videre og så trække på skuldrene og sige: 'det må være din holdning'.
Overvejer til næste fest/sammenkomst at sige, at jeg er tømrer! (ja, den er plausibel, for en mor i mindstesønnens klasse er på min alder, samme make-up og briller osv. og hun er altså tømrer for real)
Jeg har jo alligevel i forvejen værkstedshumor ;-)
søndag den 2. december 2012
Min all-time favorit rime-børnebog
Denne børnebog er virkelig en af mine favoritter. Og en har været udsolgt fra forlaget i laaang tid. Men nu er den tilbage. Og kan købes her (og sikkert også andre steder).
Det er en historie på vers om Tor, der tager hen hvor peberet gror. Tor har nemlig fået en lillebror, og far og mor har ikke tid til ham mere. En dag kommer en kaptajn på besøg, og han tager Tor med til en sydhavsø. Derude kan det godt blive lidt ensomt, men så er det jo godt, han har en lillebror.
Den kan stærkt anbefales til børn, der skal/lige er blevet storesøster/bror, men jeg læste den også for min mindste forleden. Og så er tegningerne jo også helt fantastiske.
Det er en historie på vers om Tor, der tager hen hvor peberet gror. Tor har nemlig fået en lillebror, og far og mor har ikke tid til ham mere. En dag kommer en kaptajn på besøg, og han tager Tor med til en sydhavsø. Derude kan det godt blive lidt ensomt, men så er det jo godt, han har en lillebror.
Den kan stærkt anbefales til børn, der skal/lige er blevet storesøster/bror, men jeg læste den også for min mindste forleden. Og så er tegningerne jo også helt fantastiske.
Abonner på:
Opslag (Atom)