onsdag den 13. marts 2013

Når (arbejds)livet byder på lettere kaos

Det kontor jeg sidder i er stærkt underbemandet for tiden. Mod 4 er vi nu kun 2 medarbejdere på kontoret og har været det i over 1 uge nu.

Der er akut indkaldt forstærkninger i form af en vikar (som heldigvis begynder på mandag), da min tætteste (både fysisk og psykisk) kollega lige er blevet opereret for brystkræft og derfor ikke forventes tilbage før om nogle måneder.

Dertil har vi fået en ekstra opgave oveni det sædvanlige, som virkelig trækker tænder ud.

Så lige nu føles det, som om vi kun lige hænger i med neglene. Det er virkelig ubehageligt. Der er hovedpine, mavepine, modløshed og generel træthed at spore hos os begge.

Vi prøver at tage det oppefra og ned, men det er svært. Heldigvis er det ikke hverdagskost og vi ved, det kun er for en periode. Alligevel en periode, hvor ferie ikke kan afholdes og sygdom er noget, vi frygter. Der går også en del tanker afsted til vores kollega, som er syg. Og en del arbejde med at finde ud af, hvordan opgaver vi normalt ikke har, skal løses.

Vi skal nok klare den. I morgen er en lang torsdag og (forhåbentlig) er der nogle, der har kage med! ;-)
     

2 kommentarer:

  1. Pas godt på dig selv, Birgitte - det er ikke sjovt :-( Husk at holde rigtigt fri, når du har fri, og få familien til at forkælde dig lidt.

    Kram!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Line - jeg glæder mig også usigeligt til weekend :-)

      Slet

Giv mig dine tanker...