Tung & langsom

Det er ligesom stilen på mit løb!

For ja, jeg er begyndt at løbe igen igen. Efter at sneen ligesom ikke ligger knæhøjt mere og vejret er begyndt at blive lidt bedre (#komnuforår), så er jeg løbet tør for gode undskyldninger trukket i løbeskoene igen og prøver nu at få indkørt en rutine med at løbe hver anden dag.

Da det jo efterhånden er et ½ år siden jeg sidst løb, så er jeg startet blidt op med 2 km. pr. gang (og ingen skader endnu - bare lidt ømme knæ). OG jeg har løbet siden påske!

Det ser dog ud til, at jeg på ingen måde har savnet at løbe. Jeg løber stadig langsomt og der er stadig dage, hvor jeg ikke gider.

Denne uge har jeg endda løbet med min ældste søn, som (selvfølgelig) har løbet stærkere end mig, lavet høje knæløft mens han løber og når jeg, rød i bæret og meget forpustet, er nået i mål liiige har taget en omgang mere. 

Så hvorfor løber jeg så? Kunne måske godt finde på noget motion, der kunne være mere inspirerende (og som jeg rent faktisk glædede mig til). Det passer mig bare bedst lige nu at løbe. Jeg kan gøre det når jeg har lyst skal, kan selv sætte tempoet og længden, skal ikke bruge så meget tid på transport frem og tilbage og skal ikke pakke taske mv.

Så indtil noget andet passer bedre - så er det løb! Og i denne uge har jeg sat målet op til 2,5 km. Jeg siger det bare! (skal jo ikke presse citronen få skader).