På fredag skal jeg mødes med min gamle HH-klasse. I anledning af, at det i år er 20 år siden, at vi dimitterede (føles mig tudse-gammel nu).
Anyways, jeg er lidt ambivalent over at skulle deltage. Det er ikke mennesker, som jeg ser mere. De er ikke en del af mit liv mere. De har selvfølgelig dengang været en stor del af min hverdag og mit sociale liv. Men kontakten er gledet ud og selv om de fleste er mine 'venner' på Facebook, så ved de nok ikke så meget om mig i dag (og omvendt).
Egentlig er jeg lidt bange. Eller - jeg ved ikke, om jeg orker det. Mest fordi jeg jo ikke er den person, jeg var dengang. Og fordi jeg ikke orker at blive sat i en bås, som den person jeg var for 20 år siden.
Jeg ved jo godt, det er naturligt for mennesker at relatere til det de kender fra tidligere. Jeg har endda før skrevet et indlæg om, det med ikke at kunne sætte sig ud over en tidligere karakter.
Derfor så deltager jeg på fredag. Det er en middag og drinks bagefter. Det er til at overkomme. Tænker at jeg selv kan lære noget. Se de andre med nye øjne og måske opdage, at også de har ændret sig.
Man (jeg) skal helt klart øve sig i at se og møde andre, som det de er lige nu. Ikke tænke tilbage, ikke generalisere og ikke bære fordomme. Det er svært. Rigtig svært. Så på fredag vil jeg øve mig. Og måske blive positivt overrasket.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Giv mig dine tanker...