onsdag den 12. juni 2013

Hvad jeg ikke kunne blive...

Lige nu har jeg et arbejde, som jeg jo er glad for. Og har også kigget lidt på, hvad jeg ellers kunne have taget af arbejde/uddannelse, hvis jeg ikke havde dette job.

Til gengæld har jeg også fundet en del jobs, som jeg med 99,9% garanti ikke kunne have. Af den ene eller anden grund. Her er min *godt det ikke er mig* - liste:

  • Soft-ice sælger. Jeg er sikker på, at hver gang jeg skulle dyppe isen i drys, så ville det hele falde af og ligge og rode rundt i krymmel. Ryster allerede på hånden når jeg ser sælgerne står og vipper/drejer isen.
  • Rengøringsdame. Altså jeg kunne godt have et rengøringsjob, bare ikke et der inkluderede rengøring af dametoiletter. Føj, de er tit ulækre. Har gjort toiletter rent på Roskilde Festival (i mediebyen bag Orange scene) og det tog al lyst til nogensinde at få et job i den branche.
  • Alle jobs med børn og ældre, der kræver hjælp med hygiejne/toiletbesøg mv. Kan bare ikke klare andres lort/bræk/negle/hår mv.
  • Bager. Kan godt lide at bage, men ikke at stå op kl. kvart i kvalme.
  • Maler. Helt ærligt, min kusine er maler. Og har maling 'über alles' efter en dag på arbejde. Hår, negle osv. der skal skrubbes hver dag! Gisp.


Til gengæld kunne jeg godt være skraldemand, håndværker, gadefejer, tissedame (I ved, dem der tager imod penge på toiletter), kondomsælger eller noget helt fjerde.

Så tager hatten af for alle jer derude, der bestrider de jobs, som jeg ikke magter. Jeg er glad for at I kan lave den perfekte soft-ice til mig og jeg bagefter kan besøge et rent toilet.


PS. Kigger lige på listen igen. Tror faktisk stadig det værste ville være det der soft-ice sælger. Al det gode is, der ville gå til spilde!

PPS. Og ja, hvis jeg stod og blev arbejdsløs i morgen, så tog jeg selvfølgelig et hvilken som helst ledigt job, også af de ovenstående. Lort (is) eller ej.

2 kommentarer:

  1. Jeg HAR været softicesælger. Den er fastere end mand tror, det svære er ligesom at stoppe inden den bliver for stor. Og har også været rengøringsmenneske og du har ret, det er vanvittig hård. MEN hvad med at blive sådan en af dem, der sprøjter parfume i retning af en i Magasin? Det lugter godt, og man øver sit øjemål.

    SvarSlet
  2. Hey, det kunne være en idé! Bortset fra alle de dufte, man ikke selv kan lide ;-)

    SvarSlet

Giv mig dine tanker...